pixel

Interstellar

  • Christopher Nolan
  • 5.04

Fakta

SCI-FI / DRAMA
Premiere 6. november

Efter 'The Dark Knight'-trilogien er forventningen blevet, at Christopher Nolan skal opfinde den dybe tallerken hver gang. Men Nolan redefinerer ikke rumrejse-filmen med 'Interstellar'. Han laver bare en rigtig dejlig en af slagsen, der rammer lige i det gyldne Hollywood-snit mellem det storslåede og det sentimentale, selvom den ikke er bange for at spille klog og være hamrende lang.

Vi løb tør for mad, ikke maskiner, og vores støvplagede klode har stort set givet op. Den resignerende menneskehed ved det ikke, men dens sidste håb er det ormehul til en fjern galakse, der er dukket op ude ved Saturn – måske har vi stadig en fremtid blandt stjernerne. Det skal udforskes, og det bliver det gennem hele tre tætpakkede timers majestætiske billeder, altafgørende overlevelsesaction og knugende langdistance-familiedrama i det ydre rum.

Matthew McConaughey fortsætter storformen som missionens pilot, lige troværdig som improviserende spacecowboy og desperat far. Han var egentlig endt som modstræbende farmer i en ny forvaltende verdensorden uden brug for eventyrere, men nogen eller noget sender enkemanden meddelelser gennem bogreolen på datterens værelse og ham videre ud i det uendelige univers. For jojo, der er kræfter på spil, vi ikke helt forstår, men de er ikke nødvendigvis overnaturlige.

Det er befriende gnidningsfrit at overgive sig til Nolan, når han tager temmelig abstrakte begreber og gør dem konkrete og menneskelige. Relativitetsteori, tidsparadokser, sorte huller, art kontra individ, kærligheden som naturkraft – 'Interstellar' er bygget på det, uden at ende i hverken fysiktime eller lommefilosofisk rundkreds. Simple scener kobler drevent det mægtige kosmos med den allernæreste dimension, uden at blive (alt for) billige tricks. Forsimplet og rørende som film kan bedst.

Omkring sig har McConaughey den ene driftsikre Oscar-yndling efter den anden. Og så selvfølgelig TARS, et køleskabsskrummel af en hjælperobot med humoren indstillet på 70% og ærligheden til 90%. En elskelig blanding af Hal 9000 og R2D2, der sørger for, at vi ikke kun får storladen, men også skæg science-fiction.

Der er da masser af indvendinger at komme med. 'Interstellar' er ikke nær så klog og tankeprovokerende, som den giver sig ud for – faktisk ret sappy. En del af den rene spænding om udfaldet afmonteres fra start, og det er overraskende, at overraskelserne ikke er større. Forløsningen kommer, men åbenbaringen udebliver.

Så selvom det er oplagt at sammenligne med 'Gravity' og 'Rumrejsen år 2001', så spring det over, det får 'Interstellar' til at blegne i sin mangel på konsekvens. For Christopher Nolan genopfinder ikke den dybe tallerken, men han bruger alle rumrejse-elementerne, så vi glemmer, at vi allerede kender dem ud og ind. Og nogle gange er det bare at nyde, når en førende filmmager ruller ambitionerne ud på den største klinge.

Mest læste

seneste
film

Past Lives
4.02

Celine Song
Jeg er morderen!
5.04

François Ozon
Håndtering af udøde
4.02

Thea Hvistendahl
Dream Scenario
4.02

Kristoffer Borgli
The Night of the 12th
5.04

Dominik Moll
Frit fald
6

Justine Triet

seneste
scene

Saul
5.04

Operaen
Koreorama nr.01
4.02

Det Kongelige Teater
Askepot - The Musical
3

Tivolis Koncertsal
Dansedybet
3

Sort/Hvid
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling