Libanon

Det er interessant hvordan utallige voldshandlinger og nedskydninger i krigsfilm kan efterlade en uberørt og distanceret, mens et enkelt, og forgæves, drabsforsøg kan give iltsvind i maveregionen.

Det er også tankevækkende at danske film om moderne og målgruppe-målrettede konflikter kan gå i en stor bue uden om ens følelsesregister (og interesse), mens det bliver muligt at forstå og mærke en 20-årige israelers dødsangst under Seksdageskrigen i 1982.

Men det er nøjagtigt hvad den prisbelønnede ’Libanon’ formår: at skabe indlevelse. Derfor bliver det en meget stærk oplevelse at overvære fire unge israelske soldaters rejse ind i en libanesisk landsby i deres jagt på PLO-terrorister. En rejse der ikke helt går som planlagt.

Med undtagelse af få sekunder i starten og slutningen befinder vi os under filmen i en kampvogn. Klaustrofobien afledt af dette bliver yderligere forstærket af det sparsomme lys, de velkomponerede nærbilleder og kampvognens periskop, der i høj grad fungerer som filmens point-of-view. ’Libanon’ finder sine fællesnævnere i krydsfeltet af film som ’Das Boot’, ’Waltz With Bashir’ og ’The Hurt Locker’ og er baseret på den debuterende instruktørs egne erindringer.