Line Barfod: »Der er begået fejl i sag om Noma«

Det er der flere gode svar på, som Magasinet KBH har afdækket siden august 2022, men sagen om Restaurant Nomas hegn står langt fra alene.

Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning har ikke færre end 3.350 såkaldte "anmeldels- og lovliggørelsessager" liggende på deres skriveborde — sager der omhandler potentielle brud på de "lokale love", som byens lokalplaner udgør. Og de tager nu år at få kørt igennem systemet.

Hvordan kan det overhovedet komme dertil, ønskede to medlemmer — Christopher Røhl (R) og Astrid Aller (SF) — at vide på et møde i Borgerrepræsentationen i torsdags, den 14. december.

Og dét forsøgte Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod (Ø) at svare på.

Borgmester: "Der er begået fejl"

»Jeg vil gerne starte med at sige meget klart, at det er begået fejl i denne her sag omkring Noma,« lød det fra borgmesteren, som slog fast, at hun var meget optaget af, at regler og rammer overholdes, og at forvaltningen gør hvad de kan for at håndhæve dem.

»Det var blandt andet en fejl, at forvaltningen ventede i al for lang tid på, at Slots- og Kulturstyrelsen skulle foretage sig noget i stedet for selv at skride ind,« lød det dernæst fra talerstolen.

Borgmesteren forklarede til sine politiker-kollegaer, at sagen begyndte i 2018, da forvaltningen modtog en anmeldelse om, at stien langs Christianshavns Vold ved Noma var blevet lukket med reb, og at forbipasserende blev smidt væk af Nomas personale.

Forvaltningen indledte herefter en dialog med Noma, som oplyste at de havde sat forhindringen op, fordi de ikke ønskede gennemgang i området.

Da Noma ligger på et fredet område indgik forvaltningen i dialog med Slots- og Kulturstyrelsen (SLKS), der administrerer fredningen — forklarede borgmesteren.

SLKS oplyste senere, at de agtede at give Noma et såkaldt varsel om påbud og anbefalede derfor forvaltningen ikke at give en dispensation til Noma til at afspærre området.

På trods af den rimeligt klare anbefaling førte det dog ikke til nogen handling fra kommunens side.

I sidste ende fortsatte hverken forvaltningen eller styrelsen sagsbehandlingen, sagde borgmesteren, og tilføjede:

»Det var en fejl, at forvaltningen først på baggrund af en pressehenvendelse genoptog sagsbehandlingen i 2022.«

Borgmester talte usandt

Pressehenvendelsen, Barfod henviste til, var fra Magasinet KBH, og borgmesteren talte ikke sandt på talerstolen torsdag aften, da hun sagde, at hverken forvaltningen eller SLKS fortsatte sagsbehandlingen i 2019 og årene efter.

SLKS fortsatte nemlig med at behandle sin side af sagen — der også handlede om Nomas bygninger — men gjorde klart over for forvaltningen, at selve adgangen til området alene var et anliggende for forvaltningen. Men det handlede forvaltningen ikke på før henvendelsen fra Magasinet KBH 3½ år senere.

Line Barfod talte igen usandt torsdag aften, da hun til Borgerrepræsentationen forklarede, at hendes forvaltning først i 2022 blev bekendt med, at der også var "et andet hegn på området".

Barfod sagde fra talerstolen, at den oprindelige klage fra 2018 alene handlede om det reb, som Noma havde sat op i den nordlige ende af grunden og som spærrer indgang til stien langs Stadgraven fra Refshalevej.

Men det passer ikke.

Klagen fra en københavner — modtaget i Teknik- og Miljøforvaltningen i 2018 — var over, at hele stiforbindelsen var blevet lukket af. Klageren havde tidligere gået og løbet langs vandet om Stadsgraven men kunne nu ikke længere gøre det på grund af både rebet i den nordlige del af grunden og et regulært hegn i den sydlige.

Magasinet KBH har dokumenter der viser, at forvaltningen i december 2018 var på besøg hos Noma og selv konstaterede, at der både var opsat et reb og et hegn i henholdsvis den nordlige og sydlige del af grunden.

Man har altså lige siden 2018 været klar over, at sagen handler om to hegninger.

Alligevel sagde Barfod torsdag, at forvaltningen først var blevet bekendt med hegnet i den sydlige ende efter Magasinet KBHs henvendelse i 2022.

Der er ingen grund til at tro, at Barfod bevidst vildledte Borgerrepræsentationen. Hun genfortalte med al sandsynlighed blot historien, som forvaltningen har fremlagt den for hende.

Men at have to ganske graverende fejl i en kort sagsgennemgang i Borgerrepræsentationen peger måske på, at Teknik- og Miljøforvaltningen fortsat har nogle solide udfordringer med at holde styr på sagsgangene — også selv om borgmesteren sagde:

»Forvaltningen har lært af den her sag og har lavet ændringer i administrationen for at undgå, at den type fejl sker igen.«

Krukker i stedet for reb

Borgmesteren fortsatte sin forklaring og sagde, at Noma i marts 2023 søgte om dispensation, så de kunne afspærre området med loven på deres side.

Dét krav blev dog mødt af et afslag fra forvaltningen, der den 2. oktober 2023 meddelte Noma, at de skulle fjerne rebet. 

Magasinet KBHs undersøgelse af sagen har dog tidligere påvist, at forvaltningen lige siden november 2022 har været i gang med at behandle, om man skulle give en dispensation. Reelt har det altså taget forvaltningen næsten et år alene at beslutte, om man skulle give en dispensation eller ej.

Deadline fra forvaltningen til  Noma var den 2. november, men med et par nyknipsede fotografier kunne Magasinet KBH den 8. november demonstrere over for forvaltningen, at Nomas reb over stien endnu ikke var blevet fjernet. Forvaltningen havde ikke selv tjekket op på sagen.

Dette omtalte Barfod ikke i Borgerepræsentationen den 14. december.

Forvaltningen fulgte nu op med endnu en henvendelse til Noma om, at et "varsel om påbud" var på vej — en mere stram advarsel om, at hvis der ikke sker noget, så kan der potentielt vente en politianmeldelse.

Og den 28. november lukkede forvaltningen tilsyneladende sagen, fordi Noma nu havde "oplyst og fremsendt billeder af, at hegnet er fjernet."

Magasinet KBH tog derfor igen på besøg hos Noma den 4. december og kunne her konstatere, at nu var rebet endelig kommet væk — dog kun for at være blevet afløst af fem meget store krukker, der afspærrede stien endnu mere effektivt end rebet, der var der før.

Dét informerede magasinet forvaltningen om samme dag.

Fik oplysninger fra Magasinet KBH

På talerstolen i Borgerrepræsentationen 14. december fortalte Barfod dog blot, at Noma fjernede rebet efter at have fået besked på det, "men i stedet opstillede de nogen krukker — og efter forvaltningen har kontaktet Noma igen, har de så flyttet krukkerne."

Sagde Barfod altså.

Forvaltningen var dog altså kun blevet bekendt med, at rebet i første omgang ikke var blevet taget ned, og i anden omgang at nogle krukker nu blokerede stien i stedet, fordi Magasinet KBH over to omgange havde inspiceret stedet og fortalt dem det.

Var dét ikke sket, havde forvaltningen antageligt fortsat ikke foretaget sig noget.

Dette åbner flere spørgsmål om, hvordan forvaltningen rent faktisk kontrollerer, at deres krav respekteres — og om modtagerne af kravene overhovedet efterlever dem.

Magasinet afventer p.t. svar på flere opklarende spørgsmål til forvaltningen, som vil blive bragt i en kommende artikel.

Og pigtrådshegnet?

I lokalplanen som omfatter 98% af det område, hvor Noma ligger, står, at der skal være "offentlig adgang" til arealet.

Men det er kun den ene afspærring — den med rebet — der er omfattet af denne lokalplan.

Nomas anden afspærring, som består af et massivt, pigtrådsbeklædt hegn, befinder lige akkurat inde på Christianias område og er derfor omfattet af lokalplanen for Christiania.

Dette har forvaltningen altså også haft kendskab til siden 2018, selv om borgmesteren sagde noget andet i Borgerrepræsentationen.

Og forvaltningen har for nylig konkluderet, at lokalplanen for Christiania ikke sætter de nødvendige rammer for at regulære indhegning, og hvis de har ret i det, vil man ikke kunne genskabe stiforbindelsen om Stadsgraven, der altså ellers har status af offentligt fortidsminde.

Men altså kun hvis. På redaktionen har vi nemlig også en del opfølgende spørgsmål til dén udlægning af lokalplanen, som vi nu har ventet snart en måned på at få.

Vi opdaterer om denne del af Noma-sagen, så snart vi kan.

Hvad med de 3.349 andre sager?

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de såkaldte anmeldelsessager — som Noma-sagen hører under — er på fire år vokset fra 102 dage til 739 dage.

For Noma-sagen er vi dog altså oppe på mere end 2.000 dage.

Ved indgangen til i år lå der i forvaltningen en bunke på omkring 3.350 åbne sager på bordet og ventede på en afklaring.

Også dét problem ønskede spørgerne svar fra Teknik- og Miljøborgmesteren på.

Ophobningen af sager skyldes ifølge borgmesteren, at forvaltningen ganske enkelt mangler ressourcer til at komme i mål med at få færdigbehandlet dem.

Med andre ord er det ikke muligt at komme til bunds i sagsbunken uden ekstra penge fra kommunekassen — sagde Barfod altså.

Teknik- og Miljøborgmesteren var dog mødt op i salen med en form for plan for at komme videre.

Man vil nu screene nye sager og hurtigere få dem kategoriseret, så man bedre kan håndtere dem, Og ifølge Barfod oprettede forvaltningen i november en ny enhed med fokus på 'lovliggørelsessager'.

Begrebet dækker de sager, hvor forvaltningen selv eller på baggrund af anmeldelser har konstateret et ulovligt forhold og efterfølgende har modtaget en ansøgning om dispensation eller 'lovliggørelse' som det også kaldes — præcis som i Noma-sagen.

Endelig foreslog Barfod et gebyr på kommunens behandling af byggesager for at finansiere flere ansatte på området.

Hverken SFs Astrid Aller eller De Radikales Christopher Røhl var dog tilfredse med dén forklaring. Røhl sagde:

»Jeg kan forstå, at man nu vil screene de værste tilfælde og få løst dem (...) Men man står tilbage med en række anmeldelsessager, hvor man kan slippe afsted med ikke at overholde vores lokalplaner.«

Og han spurgte:

»Kan vi se frem til flere ikke-overholdte lokalplaner i fremtiden (...) medmindre vi får gennemført det gebyr, borgmesteren taler så varmt for?«.

Til dét spørgsmål slog Line Barfod dog blot fast, at der nu ville blive taget fat på alle sager, og at screeningen er et vigtigt element i forhold til både at håndtere bunken og at behandle sagerne hurtigere.

Hun kunne dog ikke over for Aller og Røhl udelukke, at de nuværende sagsbehandlingstider betyder, at kommunen oftere må give dispensationer til at bryde en lokalplan snarere end at kræve den overholdt.