Udvidet Tietgensbro skal løse cykelkaos
Man får bedst orden på virvaret af cykler ved Hovedbanegården med en bredere bro. Det siger Københavns Kommune (igen).
Cykelkaosset ved Hovedbanegården løses bedst med en udbygning af Tietgensbroen. Og udbygningen bør ske mod nord — ind mod stationsbygningen.
Dén konklusion kan man læse i en status for Københavns Kommunes undersøgelse af at skabe mere cykelparkering ved Hovedbanegården.
Tilbage i 2009 var det nærmest ikke til at sparke sig frem for bunker af parkerede cykler omkring Hovedbanegården — og siden dengang er der desværre ikke sket så meget nyt.
Selvom det i dag er 16 år siden, at kommunen tænkte de første tanker om at etablere nye P-pladser til cykler på en udvidelse af Tietgensbroen, så er den eneste konkrete udvikling frem til i dag faktisk, at der løbende er kommet endnu flere cykler til.
Årtiers kreative idéer og planer om at stoppe cykelkaosset er indtil videre strandet ved manglende finansiering — eller forsvundet i et krydsfelt mellem mange forskellige ejere og interessenter, der skal kunne blive enige.
Men sidste år kom der gang i planerne igen, da det statslige BaneDanmark erklærede, at man ville bygge en ny cykel- og gangbro henover banelegemet — lige syd for Tietgensbroen.
Det fik Københavns Kommune til at sætte gang i sin egen 'foranalyse', der (igen) skulle se på mulighederne for at etablere mere cykelparkering ved Hovedbanegården.
Og Teknik- og Miljøforvaltningen er nu kommet med en status på analysen. Den siger kort sagt, at man får den mest effektive cykelparkering ved at udvide Tietgensbroen mod nord.
Plads til 1.700 cykler
Forvaltningen har i forbindelse med arbejdet lavet en analyse af strømmene af cykeltrafik til og fra Københavns Hovedbanegård.
Og på dén baggrund vurderer man, at det "vil være mest attraktivt for brugerne at etablere cykelparkering på den nordlige side af Tietgensbro." Det skriver man i et nyt notat.
Forvaltningen konkluderer, at væsentligt flere cyklister vil benytte cykelparkeringen, hvis den etableres på Tietgensbroen, fremfor den alternative løsning:
At sætte cykelstativer på den kommende stibro, som Banedanmark altså ønsker at bygge over togskinnerne syd for Tietgensbroen — mellem Postbyen og Ingerslevsgade.
Tietgensbroen er simpelthen en mere central og naturlig adgangsvej til Hovedbanegården, og derfor også et mere naturligt sted at stille sin cykel.
Samtidig giver cykelparkering ved Tietgensbro bedre mening på den måde, at der ganske enkelt er plads til flere cykelstativer, end der vil være på BaneDanmarks stibro.
Forvaltningen har lavet både en lille og en stor model for de to mulige placeringer.
Hvis cyklerne skal stå på BaneDanmarks stibroer, vil der være plads til mellem 300 og 1.100 cykler — afhængigt af om man vælger den lille eller den store model. Ved Tietgensbro vil der derimod kunne blive plads til mellem 1.000 og 1.700.
Analysen bekræfter dermed en tidligere undersøgelse, som Gehl Arcitects lavede for Københavns Kommune tilbage i 2021.
Her var konklusionen også, at Tietgensbroen er "det mest oplagte sted at lave cykelparkering ved Københavns Hovedbanegård".
Og ender det med dén løsning, kan der godt gøres plads til endnu flere cykler. Forvaltningen skriver nemlig også i sit notat:
"Det vil være muligt at justere omfanget af cykelparkeringspladser og byrumsarealer for alle løsninger".
Kampen om pladsen
Det kan måske være svært at forstå for den almindelige cyklist, hvorfor kommunen ikke bare gør noget ved problemet, der har stået på i så mange år.
Det har længe været tydeligt for enhver, der færdes i området omkring Hovedbanegården, at der er alt for mange parkerede cykler på alt for lidt plads.
Og det er netop pladsen (og pengene), der er problemet, for selve cykelstativerne er ikke så dyre at stille op. Men de nødvendige kvadratmeter er svære at finde i hjertet af en by som København.
For at skabe plads kan man gå i jorden, som Amsterdam gjorde i 2021, hvor hollænderne skabte 7.000 nye P-pladser til cykler i en ny P-kælder ved deres hovedbanegård.
En underjordisk model er også tidligere blevet kigget på i København, men den er dyr og er blevet fravalgt.
Og København har altså den mulighed, at man i stedet kan bygge cykelparkering over sporene, da Hovedbanegården som bekendt ligger over et sænket baneterræn.
Men præcis hvor bør det ske? Dét spørgsmål har hængt i luften, men med det nye notat har Københavns Kommunes tekniske afdeling altså gjort det klart, at de helst ser løsningen blive en udvidet platform på Tietgensbroen nordside.
Et 10 år gammelt forslag fra tegnestuen Cobe udvidede ellers Tietgensbroen til begge sider. Men nu peger man altså på, at udvidelsen alene laves mod nord — og at området syd for Tietgensbroen fritholdes til BaneDanmarks nye stibro til Postbyen.
Hvem skal betale?
De oprindelige visioner fra 2009 om at udvide Tietgensbroen i forbindelse med en renovering ramte ellers muren med et brag. En beregning viste nemlig, at det ville koste 450 millioner kroner ekstra at bygge mere areal til cykler på broen.
Men det statsejede selskab BaneDanmark annoncerede i 2021, at de ville i gang med at omlægge togskinnerne ind til Hovedbanegården — og at det ville være et projekt til to milliarder kroner.
Næsten samtidig vedtog Folketinget den store 'Infrastrukturplan 2035'.
Her blev der afsat 900 mio. kroner til sporarbejdet og samtidig 250 mio. til at modernisere Hovedbanegårdens passagerområder.
Dét gav altså Københavns Kommune en chance for at koble sig på projektet og få indtænkt ny cykelparkering i de store ombygningsplaner — og de tilsvarende store budgetter.
I det kommende arbejde skal kommunen blandt andet regne på, hvad udvidelsen af Tietgensbroen vil koste. Og det skal afklares, hvordan regningen skal fordeles.
På Christiansborg skal partierne bag Infrastrukturplan 2035 efter planen træffe endelig beslutning om BaneDanmarks projekt for Hovedbanegården i slutningen af næste år.
Indtil videre er der ikke afsat statslige kroner til kommunal cykelparkering som del af projektet, og Københavns Kommune hænger derfor selv på regningen indtil videre. Men man ønsker på rådhuset at "afsøge mulige finansieringsmodeller" med Christiansborg.
Senere i år går Banedanmark i gang med deres egen undersøgelse af sagen — både af stibroen og af ny cykelparkering på Tietgensbroen. Deres konklusioner ventes klar i udgangen af 2026.
Brug for endnu flere
Et interessant spørgsmål bliver, om man måske kan vælge og finansiere begge løsninger, eftersom manglen på cykelparkering er så stor.
Tilbage i 2019 forventede Københavns Kommune, at der i indeværende år — 2025 — ville være behov for 7.500 cykelparkeringspladser.
Selv med parkering på Tietgensbroen plus den nærliggende Reventlowsgade, vil der kun blive tale om 4.500 cykelstativer, så en endelig løsning på kvalerne bliver det ikke.
Mens vi venter på en god løsning, bliver Københavnerne derfor stadig nødt til at væbne sig med tålmodighed.
Og måske lade cyklen blive stående hjemme, når de skal med toget.
Selv i en af verdens største cykelbyer.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
Forvaltningen præsenterer fire SMÅ cykelparkeringer. Det er det mest provokerende ved notatet. Cykelparkering over sporene er en indlysende god ide – men når man nu endelig kommer i gang med at løse denne skamplet på ”cykelbyen” København, så bør man tage sig sammen og gøre det stort nok. Samtidig bør man gøre både cykelstien og fortovet på Tietgensbroen brede nok, skabe busperroner for at undgå konflikt med cykelstien, plads til afsætning/taxaer osv. Der er brug for et trafikalt redesign af hele broen (gaden), på det niveau som en hovedbanegård fortjener.
Der findes en video, hvor en hollandsk cykeltrafikekspert hudfletter Tietgensbroen og hele området – og han har helt ret. Få det nu løst i en sammenhængende proces, når nu BaneDanmark også gentænker hele sporanlægget, der kommer mere metro, Postbyen osv. Tænk stort. Gerne simpelt og prunkløst – men stort nok.
En særlig kvalitet, som samtlige cyklister vil blive begejstrede for, er det ydmyge krav, at stativer skal være lige så brede som køretøjerne. Og sådan er virkeligheden jo faktisk ikke! Gamle, dårlige stativer har ofte kun 40 cm til hver cykel, selv om det typiske styr er omkring 60 cm. Det mest almindelige ”københavnerstativ”, det med de to runde bøjler, er 50 cm. Det er en evig kamp med naboens gearkabler, kurv osv. En daglig ydmygelse – fordi det jo faktisk er så nemt at undgå. Der findes faktisk lignende stativer i 60 cm’s bredde – men de bliver ikke købt, fordi cyklister er andenrangs mennesker. Også i en ”cykelby”. (Eller det er den eneste forklaring, jeg kan finde. En bilparkeringsplads i konstruktion koster til sammenligning over 500.000 kr.)
Hvad er forskellen på 50 og 60 cm? Prisen på stativerne er næsten den samme. Det samlede areal skal være ca. 10% større. Forskellen i oplevet kvalitet (komfort) er enorm. Det vil blive oplevet som en anerkendelse af vores behov. Endelig …
Der er gode argumenter for cykelparkering både syd og nord for broen: cykelstativer skal generelt stå så tæt ved målet som muligt, dvs. ved trapperne ned til togene. På begge sider af broen. Og når forvaltningen anbefaler cykelparkering på nordsiden, er det vel primært fordi der ikke er S-togsperroner syd for broen. Til gengæld er det altså nogen fesne små platforme, de har tegnet. Hvorfor ikke benytte lejligheden og overdække perronerne helt? Det vil være et kvalitetsløft for alle banegårdens brugere. Med en større platform bliver der også plads til både bredere stativer og aflåste parkeringsbure og til servicefunktioner (luft, måske et lille værksted, toiletter og håndvaske, en vandhane til drikkedunken, et par bænke og affaldsspande osv. osv.) En nogenlunde moderne standard. Forbilleder er der nok af. Det meste af Europa gør det bedre.
På sydsiden, med de tre trapper til regionaltog mv., kan parkeringsbehovet nok dækkes af det, man har tegnet. Med mindre man vil indtænke cykelparkering til M5 (se mit svar til Matthew.) Men enhver perrontrappe er jo altså en god begrundelse for et cykelstativ eller tre.
Min vigtigste kritik af de fremlagte forslag: Først og fremmest skal der tænkes i flow. Tegn cykelstrømmene før stativerne. Og eftersom næsten alle, der parkerer cyklen ved en banegård, vil samme vej tilbage, skal det være nemt og sikkert at krydse Tietgensbroen. Jeg har foreslået et lyskryds til formålet midt på broen, eller evt. tæt på Ingerslevsgade, med adgang fra både nord og syd. Og det skal tegnes samtidig med parkeringen. Dermed bliver der også kun et sted, hvor cyklerne krydser de stakkels fodgængere. (Se på visualiseringerne: de er en invitation til kaos. Og cyklister, der er bange for at komme for sent til toget, er jo altså nogen hensynsløse lømler … med mindre man har tilgodeset deres behov.)
Og endelig: Skal BaneDanmarks stibro være en gennemgående cykelsti fra Vesterbro over til Postbyen og Kalvebod Brygge? Det er en ret afgørende beslutning. Måske ikke?
Arkitektur? Jeg har foreslået et tag med 12 buer, svarende til de seks store buede perrontag, i samme farver og materialer, men halvt så brede og meget lavere. Måske kun 3 m høje i midten. Det vil ikke være et fremmedelement i forhold til den fredede bygning, men en ydmyg hyldest til den. Eller omvendt: endelig får den gamle Hovedbanegård lov til at omfavne sine cyklister.
"En bilparkeringsplads i konstruktion koster til sammenligning over 500.000 kr." -Det kan du gange med 2. Det er ikke realistisk at bygge en p-plads i konstruktion indenfor voldene for under en million.
Ellers helt enig i dine betragtninger!
Jeg synes specielt også det er enormt provokerende at man bygger så smalle cykelstativer.
Hvis vi vil styrke alternativerne til bilismen, skal alternativerne styrkes og tænkes som mere end rejsetid fra punkt A til B. Hvor svært det er at finde en plads til sin cykel, om man kan være sikker på at den er der når man kommer tilbage, om den er våd/frosset osv. betyder hurtigt meget i valget mellem cykel/offentlig transport kontra bilen. Det skal tænkes med når der laves statslige investeringer i offentligt transport, så det ikke kun er rejsetiden som er det primære fokus.
Lad os endelig få gang i projekter som dette (helst fremtidssikret med nok plads), så offentlig transport og cyklismen bliver styrket. Man kan kun undre sig over at det ikke er sket noget før.Stibroen er også en adgangsvej til metroen, både M4 og den kommende M5. Og både for togpassagerer og for fodgængere sydfra (meget mere end Postbyen). Og det har div. myndigheder helt klart tænkt på, selv om det kommunale notat her ikke nævner det.
Jeg har for længe siden sendt alle aktørerne et forslag om en kort tunnel under Tietgensgade, lige der hvor Ingerslevsgade støder til (der, hvor BaneDanmark har tegnet en fodgængerovergang). Svarende til den lille tunnel, der fører fra M3/M4 Kgs. Nytorv op til Stærekassen ved Det Kgl. Teater.
Med sådan en tunnel kan man adskille trafikstrømmene og undgå, at de massive fodgængerstrømme bremser biltrafikken (og cyklerne) (og fodgængerne) på Tietgensgade, men også fordi det er bekvemt for metrobrugerne.
Den bliver ekstra relevant, hvis man laver meget cykelparkering på sydsiden, netop tænkt til metrobrugerne. Det ville også aflaste det forventede cykelpres på Halmtorvet, når M5 kommer.