pixel

Little Joe

  • Jessica Hausner
  • premiere 9. juli 2020
  • 4.02

Little Joe

Fakta

THRILLERDRAMA

Premiere 9. juli 2020

Oxytocin. Også kaldet kærlighedshormon eller moderhormon. Men som andre psykoaktive stoffer påvirker det ikke ensartet, og lykkefølelsen kan give bagslag. Som i dette thrillerdrama, hvor rusen kommer fra en hybrid- blomst og dens helt særlige bestøvning.

Blomsterduft kan forføre, men denne røde skabning af forsker Alice (Emily Beecham) udvikler sig endnu mere besnærende i sin Oxytocin-stimulering. Så forskerkollegaen Bellas (Kerry Fox) hund glammer over, laboratorieassistenten Chris (Ben Whishaw) får kærlighedskuller, og sønnen Joe (Kit Connor) agerer tranceagtigt og vil flytte på landet hos sin far.

Oprindeligt er blomsten skabt steril, men en af grundvirusserne har muteret sig til menneskelig virus, som smitter gennem sin pollen, og dermed kan blomsten sikre sin reproduktion. Teorien er smårodet fortalt, og handlingen er noget omstændig, men stemningsmæssigt og visuelt er ’Little Joe’ fabelagtigt fascinerende. Helt kultagtigt i sin ekstreme stilisering – både i skuespillet, scenografien og lydsiden.

Vi kan (desværre) ikke dufte os til lykkerusen, så i stedet får vi bagslaget via musik og lyd. 1970er-kompositioner af den (afdøde) japanske komponist Teiji Ito er et skingrende kantet mix af fløjte, trommer, strygere og (hunde)glam, der murrer effektivt ind i marv og ben. Perfekt afstemt med Martin Gschlachts skarpe fotografering, der får det optimale ud af stiliseringen på syntetisk og abstrakt, samt de gennemsyrede farvekontraster – særligt de grønne nuancer udstråler modsatrettede temaer.

Den underspillede satire flyder med emner som GMO, psykofarmaka, kloning, homogenitet – alle i jagten på lykken. Om moderfølelse og kærlighed, ambitioner og anerkendelse, afhængighed og ansvar. I varierende stadier af bevidst eller ubevidst, med eller uden traumer, falsk eller ægte – som Alices psykolog (Lindsay Duncan) er med til at afdække. 

For hvem kan efterhånden (gen)kende de ægte følelser, hvis både farmakologi og selvsuggestion får os til at indrette på et balanceret mellemniveau, hvor der ikke er plads til op- og nedture? Og som en kvik sidebemærkning: ”Who cares?” Hvis alle er lykkeligt bedøvede overfor andres anderledes følelser og impulsen er at stikke en knytnæve, hvis nogen går mod strømmen.

’Little Joe’ er østrigske Jessica Hausners første engelske film, og ikke alt er logisk og plausibelt i dette hybrid-univers, men stemningen er uforlignelig. Titlen er lidt underlig og skal nok give nogle forkerte associationer, men der er godt styr på psykologien – indimellem også lidt for udpenslende – så til sidst går alt op i den højere Oxytocin-enhed. Og så kan man vælge at se det hele som en rus, en fantasi, en drøm – eller et mareridt.

Mest læste

kommentarer

seneste
film

Proxima
3

Alice Winocour
Undtagelsen
5.04

Jesper W. Nielsen
Sangklubben
3

Peter Cattaneo
The Kindness of Strangers
4.02

Lone Scherfig
Little Women
5.04

Greta Gerwig
QT8: The First Eight
3

Tara Wood

seneste
scene

Reflections on Bowie
5.04

Prøvehallen
Time Travel Tours
3

Liminal
Askepot
4.02

Pantomimeteatret, Tivoli
Mutter Courage og hendes børn
4.02

Skuespilhuset