pixel

Martyr

  • Kunsthal Charlottenborg
  • premiere 22. oktober 2020
  • 4.02

Martyr

Fakta

INTERAKTIV PERFORMANCE

22. oktober – 21. november 2020

Kunsthal Charlottenborg, gæstespil af Makropol

Du bliver hvad du spiser. Den eviggyldige ernæringslære får her et skud primal virkelighed, så man – med hjertet i halsen – føler afgrunden og martyriet på egen krop. 

Selvom konceptet er enkelt, historien ganske tynd og udførelsen lidt kunstig, så rykker det i hoved og krop, fra smagsløg til tåspidser. Et tankemylder af både abstrakt og banalt og en kropslighed af de sjældne. Interaktivt, men i særdeles indadvendt form, hvor man bliver ført og manipuleret gennem teater, performance, madoplevelse og virtual reality, og mærker hvordan hjerne og korpus smelter sammen i noget, der minder om rituel agitation.

Det er intimt, mystisk og ceremoniagtigt fra start. Seks mennesker placeret på små skamler med serveringsbakker foran. Himmelhøjt til loftet og kæmpelange lyserøde stofforhæng samt en trancemæssig lydside. Den store blomsterdekoration over os ligner en hybrid mellem en lampe af sammenpressede grene og et råddent fangebur.

Den gravide kvinde (Loulou Avon Bashida) fortæller om kæleanden Anders, der pludselig angreb hende og derfor endte på middagsbordet. Historien og følelserne uddybes, imens vi får liv og død serveret a la and. Seks retter, der spises med fingrene, for at understrege det primale, det grådige i at fortære kæledyret. En tydelig ofring med fristelser som ”drik blodet”, ”kødets lyster er stærke” og ”tag imod mit hjerte.” 

Maden er god, fuld af smagsindtryk, men det er svært at nyde den helt, ligesom det er ubehageligt at indtage ordene, der ledsager menuen.  De tilbagevendende spørgsmål om hvad man spiser, og hvorfor man spiser det, vokser til store temaer om dyrevelfærd og menneskelighed, om forholdet mellem mennesker og dyr, og ikke mindst om dyrenes sanser og bevidsthed.

Inden vi skal ud i den store forvandling, skal VR-udstyret tjekkes, og det bryder den velopbyggede stemning en del. For det er et stort spring ud i det vírtuelle rum, hvor man bliver en del af hønsegården og kagler forvirret rundt i frygt for at blive det næste offer, det næste ristede andehjerte. VR-brillen har lidt brister, men går man fuldt ind i det simulerede rum, åbner det både mentalt og kropsligt. Personligt havde jeg en susende følelse af at miste fodfæstet i det altopslugende rum.

’Martyr’ er en syret performance skabt af produktionsselskabet Makropol, filminstruktør Johan Knattrup Jensen og kok Frederik Bille Brahe, og et interessant eksperiment udi holistic cuisine, dog i noget mindre grad end eksempelvis Alchemist. Her er den dramatiske teaterkunst og den interaktive VR-fortælling med til at udbygge tesen om at sanser og storytelling udvider smagsoplevelsen. Og der er helt sikkert noget at debattere bagefter, for oplevelsen er forskellig fra person til person. Ikke kun madmæssigt, også sensorisk, moralsk, spirituelt, filosofisk og meget mere. 

Mest læste

seneste
scene

Hvem er bange for Virginia Woolf?
5.04

Teatret ved Sorte Hest
Sort Samvittighed #4
5.04

Betty Nansen Teatret
Gilgamesh
4.02

Sort/Hvid
Wicked
5.04

Fredericia Musicalteater

seneste
film

La Chimera
4.02

Alice Rohrwacher
Joker Folie À Deux
2.04

Todd Phillips
Lee
3

Ellen Kuras
Føreren og Forføreren
5.04

Joachim A. Lang
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling