Mission: Impossible – Ghost Protocol

Da vi forlod superagent Ethan Hunt for fem år siden, var han på vej på forsinket bryllupsrejse, og vi var lidt ligeglade. Nu sidder han og kukkelurer i et russisk fængsel, konens skæbne er uvis, og hvad dernæst hænder, tager stærk revanche for de ujævne forgængere.

Det er tegnefilmsmaestroen Brad Bird ('De Utrolige' og 'Ratatouille'), der har grebet dirigentstokken i den umulige mission nummer fire, og han bringer ny fortælleglæde og tøjlesløshed med sig fra animationen, uden overhovedet at gå i 'Spy Kids'-mode.

Plottet er som sædvanligt og forventeligt noget med globetrottende atomgalninge og hemmelig agent-bureauer ude af funktion. Men Bird eksekverer det med mere humor og fantasi end sædvanligt og forventeligt, uden at skrue ned for spændingen. Tværtimod skruer han op ved at skubbe de abnorme actioneksplosioner i baggrunden, og satse på tørre tæsk, bindegale stunts og blindbiljagt i en sandstorm.

Fans af den oprindelige tv-serie kan juble over, at 'Mission: Impossible' endelig også på film er en ægte holdindsats, og ikke bare et Tom Cruise-soloridt. Især sjove Simon Pegg og intense Jeremy Renner får plads, og Paula Patton er da skøn at skue, men overstråles af den svimlende filmdebut af Burj Khalifah – verdens højeste bygning i Dubai.

Agenternes gadgets er blevet herligt langt ude, ja cartoonish, men i 'M:I4' er spionudstyr ikke altid lige pålideligt, og så må der hurtigt tænkte low tech-løsninger til. Godt mod forudsigeligheden, ligesom det klæder Tom & Co. at være blevet skeptiske supermænd – de synes også selv, det er for sindssygt, det de render rundt og laver.

Desværre holder den lange finale ikke helt kadencen, og Mikael Blomkvist..., undskyld, Michael Nyqvist forbliver en ret anonym atomgalning. Men det forhindrer ikke, at 'Mission: Impossible – Ghost Protocol' skyder actionåret ind med et effektivt brag.

Det er lige før, en femmer ikke lyder så umulig.