Jack Reacher

”Jeg er ingen helt. Jeg har intet at tabe. Hvis du er smart, skræmmer det dig.”

Som slynget ud af Dirty Harry, men her er det Tom Cruise, der forsøger sig som sej smartass i retfærdighedens navn.

Antihelten Jack Reacher er skabt i den klassiske western-, agent- og selvtægtånd af britiske Lee Childs, og har indtil nu udfoldet sig i 17 bøger. På papiret blond, tæt på to meter høj og udstyret med omkring 100 kg muskler. Forhenværende militærpoliti, men nu mut enspænder, der kan manifestere sig som enmandshær.

På ingen måde lig den super-opmærksomhedsledende Tom Cruise, der i filmatiseringen af den niende bog ’One Shot’ okkuperer figuren. Se ham entrere et rum, adskillige gange. Flirte med pigerne, også med nøgen overkrop.

Den sorte Camaro og den røde halvfjerdser-Chevy. Selv på en bustur får han særlig opmærksomhed. Hans mest malplacerede replik er derfor: ”Jeg er bare en fyr, der vil være i fred.”

Hvorfor Jack Reacher efter to års fravær dukker op ved netop denne snigskyttesag, er en af filmens større gåder. Motivationen er, at han ved, den mistænkte er skyldig – baseret på en Bagdad-skudepisode, hvor skytten undslap straf. Snart er Reacher dog i gang med at bevise det modsatte, med politi og skurke på slæb.

’Jack Reacher’ vil være en sammensmeltning af Dirty Harry og Jason Bourne, og indimellem lykkes det faktisk blandt plotklicheer og ulden dialog. Den flotte åbningssekvens (helt uden tale) er ren halvfjerdser – og den veltunede biljagt med førnævnte Chevy.

Et par batfumlende lejesvende er hændervridende komiske. Og så er to veteraner topskarpe: Werner Herzogs Gulag-kolde überskurk og Robert Duvalls no bullshit-skydeknark Cash.

Cash rammer plet, når han kalder Reacher hævndreng. Under producer-cap'en viser Tom Cruise os (igen), hvordan han helst ser sig selv. Og der er bare for meget dengsedreng til den hårde, coole retfærdighedshævner, som Reacher bør være.