pixel

Autoritær byudvikling er et produkt af By & Havn og container-tænkning

Byen skal tænkes som en samlet region fordelt over Sjælland, og der skal demokrati ind i udviklingen, skriver Peter Schulz Jørgensen.

lynetteholm oversigt

16. november er der kommunevalg. I København er retningen for byens udvikling øverst på dagsordenen.

Bogen Opgøret om København er netop udkommet. Den er ment som et indspark i debatten op til kommunevalget. Men især til tiden efter.

Udgangspunktet er, at byer og regioner befinder sig i et vadested, hvor en stor omstilling er en påtrængende udfordring og en proces, vi først lige er begyndt på.

Vi må derfor stille de spørgsmål der kan slå hul på de mange automatikker, normer og vaner, som præger den byudvikling, der foregår i København og som repræsenterer en tid, vi er ved at forlade.

Vi må tage det lange perspektiv på os og se ind i bysamfund, der er integreret i økosystemerne, hvor den menneskelige og ikke-menneskelige natur er én natur.

Autoritær udvikling fra S og By & Havn

Mange københavnere har vendt sig mod kommunes, By & Havns og statens insisteren på at affrede Lærkesletten på Amager Fælled og Stejlepladsen i Sydhavnen for at bygge på dem.

Borgerne har gennemført vedholdende og voksende protester med demonstrationer, menneskeringe, blokader m.v., for at forsvare de truede arealer som frirum for borgere, flora og faunaens lærker, vandsalamandre og nattergale.

Det er blevet en folkesag. Der er en kampagne i gang op til kommunevalget for at samle 50.000 underskrifter med krav om en folkeafstemning for at give borgerne en mulighed for at tage stilling til, om der skal bygges på Lærkesletten og Stejlepladsen. Meningsmålinger viser, at et flertal af københavnerne står på naturens side.

De markante brudlinjer i byen er blevet tydelige, men de nævnte sager er ikke enestående.

Den sidste valgperiode har været præget af en autoritær byudvikling i et parløb mellem det socialdemokratiske bystyre og staten med By & Havn I/S som operatør.

Dét har ført til en syg kultur, hvor borgerne har været nødsaget til at benytte klagenævn og domstole som sølle erstatning for en reel demokratisk praksis. Konsekvensen er, at konflikterne kan fortsætte i årevis. Store beslutninger kræver et reelt før-demokrati.

Dette gentager sig nu med Lynetteholm, som Venstre og Socialdemokratiet ved daværende statsminister Løkke Rasmussen og overborgmester Frank Jensen, har tromlet igennem. Der var INGEN offentlig debat med byens borgere. Heller ikke med borgerne og kommunerne i regionen.

Lynetteholm er besluttet uden en regional planlægning. Var de mange rådgivere — der nu arbejder ihærdigt for at få Lynetteholm til at hænge sammen som projekt — blevet stillet opgaven: 'placér 50.000 nye borgere og 50.000 nye arbejdspladser i regionen', var næppe nogen kommet på den idé at placere dem i Øresund.

Lynetteholm vil øge trafikpresset i både København og på Vestegnen. Og de mange arbejdspladser vil kun øge efterspørgslen efter boliger i centret.

Denne udvikling er et produkt af flere fatale fejlgreb. Jeg vil nævne to af dem.

Container eller region?

For det første. København bliver udviklet, som om det er en container, hvori alle funktioner skal centraliseres, og hvor alle skal kunne bo.

Der er en godt brugt påstand, at hvis der ikke stables boliger og arbejdspladser i centret, så vil det meste af Sjælland blive bebygget med parcelhuse. Synspunktet er bl.a. fremført af den socialdemokratiske overborgmesterkandidat Sophie Hæstrup Andersen.

Men det er ikke et enten eller: et massivt bebygget center eller byspredning over frodig natur i periferien.

Dét vi ser, er begge dele, som to forskellige resultater af den samme anarkiske, markedsdrevne byudvikling.

Hovedproblemet er, at der ikke nogen helhedsplanlægning af Sjællandsregionen. En planlægning der kunne fordele boliger, arbejdspladser og andre funktioner.

'Hovedstadsregionen' er en for snæver ramme. Sjælland udgør én region, der fungerer som ét arbejdsmarked, ét boligmarked samt sammenhængende økologier og ressourcesystemer omgivet af et fælles stigende hav. Den tiltagende pendling bliver mødt med flere motorveje i stedet for planlægning.

Vi må se i øjnene, at de økologiske kriser kalder på en helt ny forståelsesramme for samfundenes sociale, økonomiske, økologiske og demokratiske organisering. Hvad er urbaniseringsformen i det socioøkologiske samfund?

Mit bud er et polycentrisk sjællandsk bynetværk. Det kan være en udvikling af det eksisterende købstadsnet og andre byer, der er forbundet af jernbanenettet. Perspektivet er en mere ligelig social og funktionel geografisk udvikling i et fødeproducerende landskab med høj biodiversitet.

Dette er IKKE en fortsættelse af den blinde byspredning, der i dag — drevet af jordspekulation — foregår i mange mindre byer ud over Sjælland.

Det vil være en fortætning og en koncentration af de bymæssige kvaliteter i disse byer, der er integreret i landskaberne på nye måder. Det er det modsatte af projekter som Lynetteholm, de planlagte motorveje og Kattegatbroen, som er oversatsninger på de store bycentre, med negative konsekvenser for det mellemliggende land.

By & Havn skal afvikles

For det andet. Københavns Kommune har et stort demokratisk underskud.

De lokaludvalg der er, er ikke direkte valgt af borgerne. De har også meget lidt magt og meget få ressourcer. Lokaludvalgenes beslutning bliver tilmed kørt over af Borgerrepræsentationen.

Kgs. Enghave Lokaludvalg havde f.eks. udarbejdet Bydelsplan 2017-2020, med bevarelsen af Fiskerhavnens kulturmiljøer og Stejlepladsen som natur.

Daværende overborgmester Frank Jensen skrev under og lovpriste borgernes plan. Næppe var blækket tørt, inden Borgerrepræsentationen, også med støtte fra SF og De Radikale, bad staten om at affrede Stejlepladsen, så den kunne sælges for at lukke et hul i By & Havns kasse.

Den gældsdrevne byudvikling skal stoppes ved at afvikle den nuværende By & Havn-konstruktion.

Demokratiet i Københavns Kommune skal udvikles på flere niveauer. På det lokale niveau er der brug for kvarter- eller bydelsforsamlinger og direkte valgte råd med ressourcer og reel magt på flere felter inden for deres område.

På kommuneniveauet kan der — efter grundige demokratiske og analyserende processer — gennemføres folkeafstemninger om f.eks. de store projekter.

Med et klart flertal har borgerne i Berlin netop stemt for, at byen kan ekspropriere boligerne i private ejendomsselskaber der har mere end 3.000 lejligheder.

For at kommunen kan skaffe reelt billige boliger, må staten give love, der udstyrer kommunen med værktøjer til — på favorable vilkår — at etablere en jordfond, der kan leje jorden ud til f.eks. byggeforeninger, almene boligselskaber m.v.

Reelt billige, almene boliger kan kun tilvejebringes ved større offentlig støtte til byggerier.

Sjællandsregionen har brug for en politisk geografisk afbalancering af magt og indflydelse. Der må etableres et forum af kommuner — eller måske et folkevalgt regionsråd — med dette formål og for at tage fat på den langsigtede udvikling af den sjællandske polycentriske netværksby.

Dette er blot nogle af de spørgsmål, der bliver taget op i bogen Opgøret om København.

Bogen konkluderer, at det er på tide, at borgerne og bevægelserne i København, sammen med dem på det øvrige Sjælland og i resten af landet, går i offensiven for fremtidens socioøkologiske urbanisering.

Vær med i debatten om byen. Send indlæg på 500-1.000 ord til opinion@magasinetkbh.dk.

Læs mere i:

omslag opgøret om københavn

OPGØRET OM KØBENHAVN
Af Peter Schultz Jørgensen
244 s. illustreret, format 12x20 cm., garnheftet.
ISBN: 978-87-92420-64-0
Vejledende salgspris: 235 kr.
Forlaget BOGVÆRKET

Emner

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

Vi hopper lige til sagen: På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer pr. 7. juni 2019 adgang til langt størstedelen vores indhold.

Vi kan kun overleve med støtte fra vores læsere.

Hvis du har glæde af Magasinet KBH, så håber vi meget, at du vil blive medlem. Medlemskaber starter ved kun 29 kroner om måneden, men de gør hele forskellen for os, og giver adgang for dig.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

seneste
opinion

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling