Pindsvinet

Paloma er 11 år. Hun har ikke tænkt sig at blive 12. Hun har ikke lyst til at leve livet i et akvarium, blot for at ende i en ligpose – som hun siger. Hendes familie er rig og dekadent ligesom resten af opgangen. Alle er de lykkelige på den samme måde: Indbildske.

Paloma filmer sin hverdag for at skildre livets absurditet og begrunde sit forestående selvmord, men da Hr. Kakuro Ozu flytter ind i bygningen tilfører han huset den menneskelige respekt, det mangler. Mennesker er andet end naboer, og portnersken er langt mere end blot portnerske. Hun er et pindsvin; spidse pigge på den sammenkrøllede yderside, men blød og sårbar indeni. Paloma knytter sig hurtigt både til Hr. Ozu og portnersken der også selv fletter indbyrdes livsnerver.

Sanselig som en fransk film bør være det, og lommefilosofisk som Saint-Exupéry’s 'Den Lille Prins', skildrer 'Pindsvinet' på gribende vis det gammelkendte eventyr om kærlighed, mod og smerte – ikke helt uden både implicitte og eksplicitte referencer til Tolstoys 'Anna Karenina'.