Rådhuspladsen får måske et historisk "comeback"

Men pladsens nuværende look er faktisk kun en moderne hilsen til fortiden, og det skal der måske gøres noget ved.

I den seneste ”overførselssag” — Københavns Kommunes store forårsrengøring, hvor overskydende penge fra sidste års budget fordeles til nye projekter — er der nemlig afsat midler til en ny såkaldt 'foranalyse'.

Målet er at undersøge om den oprindelige belægning fra 1905 kan komme tilbage til byen i en moderne storbykontekst.

Inspiration fra Toscana

Da arkitekten Martin Nyrop tegnede rådhuset i slutningen af 1800-tallet, stoppede hans vision ikke ved selve bygningen. Han ønskede, at pladsen umiddelbart foran den skulle fungere som en stor scene.

Inspirationen hentede han i den toscanske middelalderby Siena, hvor pladsen foran rådhuset, Palazzo Pubblico, hæver sig mod pladsens kanter, så dens lavere centrum opleves som visuelt knudepunkt. 

Nyrop skabte et lignende terræn på Rådhuspladsen — formet som en kammusling indrammet af lave granitpæle, hvor rådhuset lå som det naturlige tyngdepunkt for enden, i muslingeskallens "umbo".

Sådan lå pladsen i knap 40 år, indtil 2. verdenskrig bogstaveligt talt gravede historien op.

I 1944, under den tyske besættelse, blev pladsen forvandlet til en byggeplads. Der var akut brug for underjordiske dækningsgrave — massive betonbunkere — hvor københavnerne kunne søge ly for luftbombardementer.

Det betød dødsstødet for Nyrops muslingeskal. Selvom man i 1996 — og senest efter metrobyggeriet i 2019 — har forsøgt at efterligne mønsteret med mørke og lyse granitsten, mangler den i dag fladere plads den dybde og de materialer, som var en del af arkitektens samlede vision.

Moderne med historiske rødder

Det er dog ikke bare lige til at grave et hul foran rådhuset og rulle historien ud igen over en dybere plads. Foranalysen, der løber frem til 2027, skal tage højde for en lang række moderne hovedpiner.

I dag suser metroen lige under fødderne på os, og pladsen skal samtidig fortsat kunne bære alt fra tunge event-lastbiler til tusindvis af cyklister og fodgængere.

Eksperterne skal derfor undersøge, hvor meget man overhovedet kan sænke terrænet uden at ramme ledninger, rør eller metrostationens loft.

Umiddelbart vurderer Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen ikke, at det er muligt at sænke pladsen yderligere, men det er altså én af de ting, der nu skal undersøges.

Der skal også tages hensyn til fredninger og det gamle Dragespringvand, som for nylig blev flyttet til en mere central placering på pladsen.

Endelig skal det naturligvis undersøges om Nyrops historiske materialer overhovedet spiller sammen med en moderne storby. Derfor kigger foranalysen på alt fra daglig drift til, hvordan man forener 1800-tallets æstetik med nutidens krav om tilgængelighed for alle.

Hvis analysen giver grønt lys, kan man i fremtiden måske se frem til en rådhusplads, der respekterer Martin Nyrops originale vision og samtidig fungerer mere som en moderne, levende scene for byen.

Prisen for anlægget vurderes dog til et sted mellem ti og 25 millioner kroner — så som så meget andet afhænger visionen i sidste ende af, om den bliver politisk prioriteret, når der løbende fordeles midler til projekter i byen.

Resultatet af foranalysen forventes at ligge klar i foråret 2027 og vil derfor potentielt kunne blive behandlet politisk, når der i september 2027 fordeles finansiering for 2028.