Endeligt dødsstød: 10 højhuse på Bellahøj skal ned

Dét er konklusionen på en sag, der har kørt i fem år, og hvor et sidste redningsforsøg nu er slået fejl.  

"Nej"

Vi er på Bellahøj i Brønshøj, hvor 10 af de 28 højhuse på toppen af Bellahøj i den — for københavnske bygninger — unge alder af 70 år nu efter alt at dømme vil blive aflivet.

Dét skyldes, at man for fem år siden opdagede alvorlige konstruktionsfejl på husene. Og siden har man oplevet, at beboerne måtte evakueres i frygt for, at de styrtede sammen. når stærk blæst og stormvejr ruskede i dem.

Boligselskabet KAB, der ejer bygningerne, ville derfor have lov til at rive bygningerne ned og genopbygge boligtårnene.

Sagen endte i marts på et møde i Borgerrepræsentationen, hvor politikerne valgte at sætte gang i arbejdet med at lave en ny lokalplan for området, der gør det muligt at rive bygningerne ned og bygge nyt.

Men samtidig valgte de at iværksætte et sidste forsøg på en redningsaktion. For kunne man virkelig ikke nøjes med at renovere bygningerne, så de kan blive bevaret?

Det er siden blevet undersøgt af ingeniørfirmaet Arup — og det helt korte svar er: nej.

Renovering er ikke ”realistisk”

Boligselskabet har stået overfor et valg, der måske føltes lidt som at skulle vælge mellem pest eller kolera — en dyr reparation eller en dyr genopbygning.

Som vi kunne fortælle i februar, så har SAB selv regnet sig frem til, at renoveringsprojektet vil løbe op i svimlende 2,7 mia. kr., mens en nedrivning og genopførsel vil have en regning på 2,1 mia. kr. — altså 600 mio. kr. mindre.

Prisen for renovering var oprindeligt sat markant lavere med et prisskilt på 436 mio. kr.

Men asbesthåndtering, altanudskiftning og — især — den nødvendige forstærkning af de svage konstruktioner endte med at seks-doble det beløb. Og så var en genopbygning pludselig billigere.

Ingeniørfirmaet Arup blev derfor sat på opgaven for at dobbelttjekke, om man dog ikke kunne gøre renoveringen billigere — og dermed undgå nedrivning.

Men efter at have regnet på projektet, er der ikke opløftende nyt fra ingeniørerne:

"[Arup] ser ikke mulighed for at renoveringen kan gennemføres billigere end estimeret af boligselskabets rådgivere," lyder det i et notat fra Københavns Kommune her fra maj. 

Det får KAB til at konkludere, at der ikke er andre ”realistiske muligheder” end at rive byggeriet ned til soklen og bygge nyt.

Ud over at der altså kan spares penge på denne måde, så har Landsbyggefonden — den paraply-organisation, der fordeler midler til landets almene boligforeninger — sat et loft på to mia. kr. for projektet.

Og det vil være umuligt med et renoveringsprojekt.

Lokalplan klar om et år

Fremtiden for højhusene på Bellahøj ser altså ud til at være beseglet.

Når det har været svært at nå hertil, skyldes det blandt andet et politisk ønske om at finde en ’grønnere’ løsning.

Det koster mere nemlig mere i klimaregnskabet at bygge nyt, da det udleder mere CO2, og fra flere beboeres side har der været et ønske om, at man ikke river ned, men bevarer.

Socialdemokratiet, Konservative og Dansk Folkeparti foreslog derfor også i marts, at man bremsede arbejdet med at udarbejde den nye lokalplan, der skal bane vejen for nedrivningen.

I stedet ville de have lavet nye vindmålinger, som "muligvis kan bane vejen for at bevare bygningerne", som partierne ved den lejlighed formulerede det i en såkaldt protokolbemærkning.

Eksperter fra Rambøll og Niras har dog allerede gennem omfattende test i vindtunneller vurderet, hvor stor vindbelastning bygningerne kan klare — og konkluderet at der er betydelige problemer.

Det har dog ikke afholdt nogle lokale fra at foreslå, at der blev lavet nye målinger efter en alternativ metode — hvilket liste A, C og O altså støttede op om.

Københavns Kommune har dog fået et uafhængigt ekspertudvalg til at vurdere beboernes forslag — og de konkluderede, at de alternative metoder til vindmålinger "fremstod som et skitseforslag til et forskningsprojekt", der ikke ville bidrage med noget nyt.

I sidste ende lykkedes det ikke at samle politisk opbakning til flere undersøgelser. Og sammen med Arups afvisning af at de 10 bygninger kan renoveres billigere, betyder dét, at de nu endeligt på vej ned — med mindre noget helt usædvanligt sker.

Arbejdet med at få lavet en lokalplan for nedrivningen og de nye bygninger går videre, og embedsværket forventer at have den færdig til politisk godkendelse i 2. kvartal i 2027.