Ny 'Cykelslange' skal binde Nørrebro og Bispebjerg sammen

I årtier har jernbaneterrænet ligget som en solid fysisk og mental barriere, der deler Haraldsgadekvarteret på Ydre Nørrebro fra de grønne plæner i Lersøparken og resten af Bispebjerg.

Nu har Københavns Kommune og de såkaldte 'områdefornyelser' ved Skjolds Plads og Bispebjerg Bakke præsenteret resultatet af en analyse, der skal bane vejen for at binde kvarterene sammen for de bløde trafikanter.

Efter en rundtur i fire forskellige scenarier for en ny forbindelse på tværs af skinnerne, er konklusionen i rapporten ret kontant:

En ny cykelslange er formentlig på vej til byen.

Endnu en slange

Analysen — som tegnestuen Dissing+Weitling har udarbejdet — peger entydigt på deres eget forslag ved navn 'Slangen' som det mest fordelagtige valg.

Og der er en grund til, at navnet formentlig ringer en lille klokke i flere københavnske ører.

Samme Dissing+Weitling står nemlig bag den mere end velkendte Cykelslangen, som i dag bugter sig langs Fisketorvet og skaber en forbindelse til Bryggebroen.

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen hos Københavns Kommune har vurderet den nye analyse, og de nikker anerkendende til arkitekternes konklusion.

Embedsværket mener nemlig, at netop det slangeformede broforløb finder den bedste balance mellem praktik og æstetik.

Selvom fire forskellige løsninger formelt stadig er på tegnebrættet — og endnu flere er valgt fra i opløbet — taber alternativerne hurtigt pusten over for den bugtende broløsning.

Nok har en tunnel på papiret en lavere pris på 56 millioner kroner mod broens 70 millioner. Men til gengæld skal der graves under grundvandsspejlet klos op ad tog i fuld fart. Og det øger risikoen for uforudsete ekstraregninger markant.

Samtidig vil den tunnelløsning, der er blevet undersøgt, give mørkere og mindre trygge rammer for fodgængere, og den vil kræve en større rydning af en del af naturen i Lersøparken, lyder konklusionerne.

At lægge en traditionel, lige bro direkte fra Nørrebro-siden over til Lersøparken — vinkelret på togskinnerne — er heller ikke ligetil.

Med den løsning kommer man nemlig til at støde ind i en haveforening på Bispebjerg-siden af baneterrænet. Pladsen er trang, og hensynet til kolonihaveejernes privatliv gør det stort set umuligt at lande en bro her.

En anden løsning ville være at lade cykel- og gangstien følge jernbaneskinnerne for derefter at "flyve" over banen i en sløjfe. Men den er heller ikke vurderet god, da den ikke skaber en naturlig forbindelse til de eksisterende stier på begge sider af jernbanen.

Og derfor ender anbefalingen altså på endnu en cykelslange til byen.

Med en bredde på 7,5 meter giver den god plads til, at cyklister og gående ikke går i vejen for hinanden, mens den lander relativt uforstyrret på et jordstykke i parkens sydlige ende.

Bortset det funktionelle vil denne løsning ifølge forvaltningen også bidrage med mest "æstetik og identitet" til området, som snart skal forvandles — hvilket er årsagen til, at arbejdet med den nye bro overhovedet er sat i gang.

Det nye kvarter på Vingelodden

At der netop nu sættes mere fart på broplanerne, er ingen tilfældighed.

'Vingelodden' — et gammelt DSB-areal, der i dag domineres af industrihaller, bilforhandlere og bar asfalt — er nemlig udpeget som Nørrebros næste, og formentlig sidste, kvarter, da der ellers ikke er mange ledige pletter jord til større byudvikling i postnummer 2200.

Området svarer i størrelse til cirka fire gange Rådhuspladsen.

De tre store grundejere på matriklen — DSB Ejendomsudvikling, Alfa Development og Vision Ejendomme — har i samarbejde med kommunen tidligere igangsat en arkitektkonkurrence om, hvordan man forvandler den gamle industri til en grøn og overvejende bilfri bydel.

Nørrebro Lokaludvalg har allerede spillet ud med deres egne ønsker om op mod 1.300 blandede boliger, skole, kulturhus og aktive stueetager med værksteder, så man bevarer lidt af områdets oprindelige sjæl.

Præcis hvordan den nye bydel og den endelige lokalplan kommer til at se ud, lader dog vente på sig. Men det er netop den igangværende planlægning, der gør en tidsplan for broen afgørende.

Broen skal tænkes ind nu

Kommunens historiske erfaringer viser nemlig, at hvis man bygger boligerne først og tænker på broforbindelser bagefter, ender man ofte i en blindgyde.

Foranalysen kigger her selvkritisk på tidligere projekter i København.

Ved Grønttorvet i Valby betød det færdige byggeri for eksempel, at en planlagt cykelforbindelse over banen helt måtte opgives.

Og ved Enghave Brygge har man i dag store problemer med overhovedet at finde plads til en brolanding til en ny bro til Islands Brygge, fordi husene allerede står der.

Omvendt viser Alfred Nobels Bro i Sydhavnen, at hvis broen planlægges før byggeriet, slipper man for dyre ekspropriationer og ombygninger.

Forvaltningen foreslår derfor, at politikerne afsætter 3,9 millioner kroner til en såkaldt 'udvidet foranalyse' allerede ved efterårets forhandlinger for 'Budget 2027'.

Målet er at få reserveret plads til 'Slangen' i terrænet, så den er tænkt ind som et fast greb i Vingeloddens udvikling fra allerførste spadestik.

Broen er ikke kun for lokalmiljøet, men skal være et vigtigt led i en større rute, der forbinder Fælledparken med Utterslev Mose og også skaber en rolig forbindelse mellem Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital — helt uden om de store, trafikerede veje.

Sagen ligger lige nu som en ren orientering på politikernes borde, men de folkevalgte opfordres af embedsværket til at 'hæve' den til en såkaldt 'beslutningssag' for at sikre, at der bliver arbejdet videre med broen.

Vi følger sagen — og vender også snart tilbage med en opdateret status på hele Vingelodden-projektet.