Renovering af National­banken koster nu næsten det 10-dobbelte

Sådan skrev vi i en artikel i 2020 om den forestående hovedrenovering af Nationalbanken.

Det viste sig dog sidenhen at holde alt andet end stik. Budgettet blev skruet op ad flere omgange, og senest kunne vi i oktober 2023 fortælle, at den forventede regning nu lød på 2,8 mia. kroner.

Men her godt to år senere i januar 2026 lyder det fra Nationalbanken, at man nu regner med at lægge en ekstra milliard oveni, så regnearket ender på -3,8 mia. kroner.

Det skriver Berlingske.

Aldrig tilfredsstillende

Nationalbankens projektdirektør, Ann-Pia Puggaard, siger til Berlingske, at det “aldrig er tilfredsstillende, når et budget ikke holder”.

Hun tilføjer, at renoveringen har været forbundet med udfordringer — blandt andet fordi konstruktionen indeholder miljøskadelige stoffer.

Samme forklaring lød i 2023, da det stod klart, at der var brugt asbest og ligeledes giftige PCB i byens indre.

Helt overraskende er den seneste prisstigning dog ikke, for i 2023 forudså Nationalbanken nemlig, at der først ville være klarhed over den endelige pris her i 2026, når alle delprojekter var sendt i udbud hos forskellige entreprenører.

Og da vi først lige er gået ind i 2026, er det ikke umuligt, at prisen vil stige yderligere.

Årsagen er ifølge Nationalbanken — ud over de miljøskadelige stoffer — især at inflationen, særligt i byggesektoren, har gjort alting dyrere.

Og så understreger man, at renoveringen er "kompleks", og derfor har det været svært tidligere at sætte præcise tal på delprojekterne.

Fredning fordyrer

Nationalbanken stod færdig i 1978 og blev fredet allerede i 2009 — som landets yngste bygning nogensinde.

Fredningen betyder, at man i høj grad er tvunget til at benytte samme materialer som "originalen" — materialer der kan være betydeligt dyrere end potentielle alternativer.

Det gælder for eksempel facadebeklædningen af Porsgrunn-marmor, som er opkaldt efter et stenbrud i Norge, og som bygningens arkitekt — Arne Jacobsen — var særligt glad for.

At man nu nærmer sig et prisskilt på 4 mia. kroner kan dog uanset omstændighederne virke voldsomt set i forhold til prisen på nybyggeri generelt.

Det er godt nok nu otte år siden, at byggeriet Blox kun 500 meter væk åbnede. Men her rejste man et helt nyt og kompliceret bygningsværk ud i havneløbet med en underjordisk passage og Ringvej 2 kørende igennem sig for cirka 2 mia. kroner.

Offentligheden betaler

De mange penge betaler Nationalbanken formelt set selv — men indirekte er det offentligheden, der betaler.

Nationalbanken fungerer på den måde, at når banken har overskud, så sendes pengene over kanalen til statskassen på Christiansborg, hvor de kan indgå i kongerigets drift.

Men når overskuddet mindskes — eller bliver til et underskud — af byggeudgifter, så kommer der naturligvis tilsvarende færre kroner i rigets kister.

Den store, og voksende, regning har dog ikke løftet røster om at rive Nationalbanken ned og bygge nyt i stedet. Fra politisk side har ingen udfordret fredningen af banken, og missionen har derfor hele tiden været at renovere og genskabe — frem for at skabe nyt.

To tegnestuer er dog kommet med bud på justeringer af projektet.

Først foreslog Jool Arkitekter, at man fjernede Nationalbankens 1-etages annex, der tidliger husede seddelpressen, men som nu mest bruges til indendørs parkering af 200 biler.

I stedet ville Jool opføre et nyt byggeri, der skulle indramme en ny plads ud mod Børsen og vandet i Slotsholmskanalen.

Senere byggede JRDV videre på idéen og foreslog, at Nationalbankens personale bliver siddende i deres lejede lokaler på Langelinie Allé, og at Arne Jacobsens 1970'er-bygning i stedet bliver en del af et nyt kompleks til Nati0nalmuseet.

Alt imens fortsætter renoveringen dog ufortrødent, og det vil den formentlig gøre helt frem til 2030 — 10 år efter vi først kunne fortælle om det forestående arbejde.

For at få plads til Nationalbanken — da man startede byggeriet tilbage i midten af 1960'erne — fjernede man en hel karré med klassicistiske bygninger.

I karréen fandt man også den eksisterende nationalbank, der havde behov for at vokse — og som altså endte med at gøre det på bekostning af de mange nabobyggerier.

Dengang kostede det ifølge Nationalbanken selv lige knap 300 millioner kroner at opføre banken. Det svarer nogenlunde til 1,3 mia. kroner i nutidskroner — altså en tredjedel af, hvad det nu koster at renovere den.