Hvor er luftforureningen værst i København?

Sammenhængen er nok ikke overraskende, men den er helt klar, efter politiker Kristine Ammitzbøll-Bille fra Radikale Venstre for nylig spurgte Københavns Kommunes Klima-, Miljø- og Teknikforvaltning, hvor i København det står værst til med luftforureningen.

Svaret kommer i form af de seneste beregninger fra en 2024-rapport udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.

Her kan man se, at man finder de højeste koncentrationer af den giftige gas NO2 på de store fordelingsveje, hvor der også er tæt bebyggelse langs vejene.

Det gælder blandt andet for veje som H.C. Andersens Boulevard, Ågade, Borups Allé, Sallingvej, Kalvebod Brygge, Torvegade og Lyngbyvej.

Den helt store synder, når det kommer til at bidrage til den lokale luftforurening kommer altså — ikke overraskende — fra personbiler og lastbiler.

For vejtransporten er ansvarlig for 46% af de NOx-gasser, der udledes lokalt i København — og udledningen sker i tæt befolkede områder, hvor man også finder mange cyklister og fodgængere.

NOx er den fællesbetegnelse, der benyttes for NO og NO2 gasserne, som begge bidrager til partikelforurening og er sundhedsskadelig.

Byens kraftvarmeværker står for yderligere 39% af NOx udledningen.

Flere partikler fra elbiler?

Når man måler på vejtrafikken, kigger man både på udledninger fra bilernes udstødning og på slid af dæk, bremser og veje. Og den største forurening sker faktisk fra sidstnævnte.

Dét betyder, at selv hvis man fjerner alle biler med udstødning og erstatter dem med elbiler, så vil man stadig ikke have fjernet den største kilde til lokal partikel-forurening.

Den største synder er nemlig de små partikler fra dæk, bremser og vejbelægning, der hvirvles op i luften, når bilerne kører.

Og samtidig vil udledningen fra vej- og dækslid faktisk stige, hvis der kommer flere elbiler, da ”elbiler generelt er tungere pga. batteriet end biler, der kører på fossilt brændstof,” konkluderer rapporten.

Elbiler udleder dog mindre bremsestøv og slet ikke noget NOx, så samlet set udleder de færre farlige partikler end fossilbilerne.

Hvis man sammenligner København med resten af landet, er der tale om ’relativt høje koncentrationer’ af NO2 i hovedstaden — og faktisk i så høj en grad, at København overskrider de generelle retningslinjer for luftkvalitet fra verdenssundhedsorganisationen WHO.

I rapporten fra Aarhus Universitet har man også set på tallene for, hvor sundhedsskadelig forurening er, da langtidspåvirkning kan være med til at fremkalde hjertekarsygdomme og luftvejssygdomme.

Og ser man på antallet af "for tidlige dødsfald" i 2022 var luftforurening anslået skyld i ca. 11% af dem — 415 — i Københavns Kommune.

Øget politisk interesse

Fra politisk side er der de seneste år kommet større fokus på at mindske forureningen i hovedstaden.

De københavnske politikere blev i 2024 enige om, at hele byen skal være fri for fossile biler i 2030. Om man når dét mål er måske tvivlsomt, men Indre Vesterbro skal fra 2028 agere testområde, og hvis justeringer af den nationale lovgivning giver mulighed for det, kan zonen senere udvides — potentielt til hele byen.

På det seneste har der også været fornyet interesse for ’roadpricing’ — et begreb, der dækker over, at bilister direkte skal betale for at bruge vejene til at køre på.

Mens det i Danmark ikke er nået længere end forsøgsfasen, så er det et koncept, man har indført i flere europæiske byer for at mindske biltrafikken.

Og målinger i Stockholm og London har vist, at en betalingszone har fået NOx-udledningen til at falde med henholdsvis 8,5% og 27%.