Hvorfor skal metrotogene helt til Rotterdam?

Sådan lød en pressemeddelelse, som Magasinet KBH modtog fra metroselskabet i sidste uge.

Historien lyder kort, at de 24 år gamle metrotog, der kører på linjerne M1 og M2, netop nu er i gang med at blive renoveret.

Togene får et friskt lag maling. Dørene udskiftes. Nye gulve bliver lagt. Belysningen bliver udskiftet.

Det hele er del af en generel opfriskning, så togene kan køre i hvert fald ti år mere — hvilket samtidig er mindst ti år længere end forventet, for da metroen åbnede i 2002, regnede man med, at togene skulle udskiftes i 2025.

I stedet kom de altså på en lang en tur til Holland — af årsager som vi kommer tilbage til — og hjem igen.

Ikke længere båse

Én af de ansigtsløftninger, som togene har været igennem i Rotterdam, tjener mere end ét formål.

De revitaliserede sæder er nemlig nu ikke længere opsat som små båse, hvor man kan sidde overfor hinanden. I stedet er de placeret langs togets sider og vender ud mod midten af toget — i stil med f.eks. togene i Londons 'Underground'.

Den københavnske metroe er så at sige blevet et offer for sin egen succes, og den nye konfiguration af sæder skal gøre plads til flere passagerer.

Helt ny er den dog ikke, for allerede i 2020 ændrede Metroselskabet på indretningen i de første tre vognsæt på M1 og M2. Over de kommende år vil indretningen dog nu brede sig til alle togene, der kører til Ørestad, Vanløse og lufthavnen.

Men hvorfor i alverden sender man de underjordiske tog hele vejen til Rotterdam — en køretur på knap 1.000 kilometer? Og hvordan?

Dét spurgte Magasinet KBH Metroselskabet om.

Transporten følger med

Det enkle svar fra Thor Wilkens hos Metroselskabet lyder, at man sendte opgaven i udbud, og det bedste tilbud kom fra Hollands næststørste by. Her har det franske firma Alstom et værksted.

Opgaver i denne størrelsesorden skal pr. lovgivningen sendes i udbud i EU, og den bedste pris kom altså fra syd.

Den samlede regning vil lyde på 224 mio. kroner — svarende til cirka 6,5 mio. kroner per togsæt. Men så følget transporten også med. 

Af samme grund kan Thor Wilkens ikke svare på, hvad transporten til Holland egentlig koster. For den står Alstom for som en del af den samlede pakke, man har købt.

Han kan til gengæld forklare, hvordan man egentlig får transporteret et tog til Rotterdam, når det ikke kan køre på det almindelige skinnenet.

»Det første tog blev fragtet med lastbil til Esbjerg og derfra sejlet med færge til UK og derfra til Rotterdam. Fremover vil de blive kørt på en specialbygget lastbil,« forklarer han.

Processen er ikke helt ligetil, for transporten kræver særlig godkendelse fra alle de lande, man skal igennem. Men det franske firma har næsten 100 års erfaring fra togbranchen, så man kan tillade sig at formode, at de har styr på papirarbejdet.

Til gengæld har Alstom for tiden ikke helt styr på deres finanser. Firmaet er netop nu ramt af en cash-flow krise og har mistet næsten halvdelen af sin værdi på aktiemarkedet på blot to måneder.       

57 gange om Jorden

Grønne sind vil nok spørge sig selv, om det miljømæssigt er forsvarligt at lade en stor lastbil transportere de mange tog fra København helt til Holland — og måske med rette.

Men udgiften til renoveringen har altså vejet tungest i denne sag — og køreturene frem og tilbage vil relativt set nok ikke ændre meget på, at der her er tale om en grøn gevinst.

Metroselskabet forklarer, at fordi togenes levetid med renoveringen bliver forlænget med mindst 10 år, kan man nu nøjes med at bruge tre togsæt på et århundrede, modsat fire, som tidligere forventet. Og dét nedsætter klimaaftrykket betragteligt.

Det netop renoverede togsæt kommer først på skinnerne igen midt i juni, når det er blevet testet. Inden det blev sendt til Rotterdam, havde det kørt 2,3 mio. kilometer frem og tilbage — svarende til godt 57 gange rundt om Jorden ved Ækvator på de 24 år.

Det næste tog til renovering blev sendt med den samme lastbil retur til Rotterdam, så den ikke kører tom gennem Europa. 

Det sidste af de 34 tog vil efter planen komme hjem til København efter et besøg i Holland i 2029 — så hele renoveringen tager altså i alt omkring tre år.