SF vil have LGBTQ+ ind i byrummet

Men er det ikke muligt at få de årlige påmindelser skiftet ud med daglige i vores fælles byrum?

Sådan spørger politiker Astrid Aller fra SF embedsværket i Teknik- og Miljøforvaltningen i et såkaldt politikerspørgsmål.

Man kunne markere Københavns som en nøgleby inden for rettigheder for seksuelle minoriteters med et fodgængerfelt, hvor de hvide streger er skiftet ud med regnbuefarver — et symbol for miljøets diversitet.

Eller hvad med at skilte eller skrift på bygninger gør opmærksom på vigtige adresser i miljøets historie — som f.eks. hvor foreningen LGBT+ blev stiftet, foreslår SF-politikeren.

Foreningen har rødder helt tilbage i 1948.

Men det er ikke bare sådan lige til, svarer forvaltningen til Aller.

En regnbuefarvet fodgængerovergang går f.eks. ud over de ’trafiksikkerhedsmæssige forhold’, hedder det.

Og derfor kan det lovmæssigt ikke lade sig gøre de steder, hvor bilister og cyklister kommer kørende.

Politikerne kan dog bede forvaltningen om at se nærmere på at etablere en regnbuemarkering et sted hvor der kun er fodgængere, hedder det. 

For at få lov til at markere LGBTQ+ miljøet på en eller flere bygninger kræver det — foruden politisk initiativ — at man får en aftale i hus med ejerne af de relevante bygninger.

Dernæst skal skiltene godkendes af forvaltningen.

Men derudover er der ikke noget i vejen for, at SF tager initiativ til en markering af LGBTQ+ i de københavnske byrum.

Tidligere foregangsland

Danmark har på nogen områder været foregangsland, når det kommer til rettigheder for LGBT+-miljøet (Q-et kom til senere og stå for queer eller questioning).

I 1973 skrev Ekstra Bladet fx, at det var "verdens første bøssebryllup", da Leif og Ole blev viet af en præst, der dog allerede ni år tidligere var blevet afskediget af Folkekirken på grund af sin aktivisme. Vielsen var derfor rent symbolsk.  

Men senere gik også det officielle Danmark forrest og gjorde det som det første land i verden muligt for to mennesker af samme køn at indgå i et ’registreret partnerskab’. Det var i 1989.

Det gav homoseksuelle par mulighed for at få de samme juridiske rammer — såsom arv og pension — som heteroseksuelle par allerede havde.

Egentlige ægteskaber på linie med den traditionelle mand-kvinde model blev gjort mulige med en lovændring i 2012, der gjorde ægteskab kønsneutralt.

Her var Danmark dog 11 år efter Holland, der kom først i 2001 med dén mulighed.

Danmarks progressivitet er dog ikke noget, der bliver skiltet med — bogstavelig talt — i bybilledet i landets hovedstad på samme vis, som der gør mange steder i udlandet.

Synligheden kan ellers potentielt være med til at normalisere og inkludere LGBTQ+ miljøet — og i storbyer som Berlin, London og San Francisco hylder man rettighederne og historien med f.eks street art og murals — svarende til Københavns gavlmalerier.

I Barcelona har man opsat et skilt, der markerer mordet på den transseksuelle kvinde Sonia Rescalvo i 1991. Og i byen Sitges ikke så langt derfra finder man flere skulpturer der markerer LGBTQ+ miljøets historie i byen. 

Magasinet KBH holder øje med, om SF vælger at gå fra ord til handling.