Southern Beads

Så pulsende og sitrende, så intenst og dybfølt. Det er overdådige rytmer af vitalitet, så autentisk som altid, når Selene Muñoz spreder sydlandsk musik, sang og dans på allermest livsbekræftende manér.

Fra første sekund smelter vores hjerteslag sammen med den sprudlende performance-glæde på scenen:  mellem guitar (Noah Rosanes), percussion (David Hildebrandt) og kontrabas (Jesper Thorn) - og perfektioneret af Anne Seiers sang og Selenes flamenco. Det føles som forrygende impulser af sydlandsk charme og temperament, selv i den skandinaviske fusion som Selene og co. har perfektioneret gennem flere år.

Forholdsvis ny i showet er Anne Seier, og hun brillerer fra start med en hudløs smuk og tåretrillende kærlighedsballade. Hendes stemme rummer både de lyse og de dybe toner, indimellem med kant og hæshed, og man mærker hendes erfaring fra ophold i Spanien og Latinamerika, hvor både flamenco og tango har inspireret. I anden akt får hun også plads på dansepodiet og leverer nogle herlige tramp til Selenes hurtige step, og de forenes i klap og sang med de andre musikere.

For her er et pragtfuldt lydbillede, hvor ikke bare musikken, sangen og dansen fortæller historier. Ofte er hænderne, de karakteristiske palmas, sat sammen til sprudlende rytmer, der vækker glædesimpulser i hele kroppen mindst ligesåmeget som de passionerede flamencotramp. Eller eksempelvis når papir får knasende sprød rytme, eller hvor scat møder beatbox og et mikro-keyboard mixer ny sound - så sitrer kroppene også af sjov og ballade.

Selenes shows har altid været eminente til at skabe fusioner af krop og sind, og her er plads til alle følelserne, ikke mindst at mærke dem og vise dem - på scenen og blandt publikum. For ligeså intenst og stålfast blikket kan være i de vilde flamencostep, ligeså legende let får hun smilet frem i de spillevende sessions med percussionist David, hvor de skaber exceptionelle rytmer - med både trommestikker, vifter og håndflader overalt på slagtøj, gulv og endog på kroppen.

’Southern Beads’ er fuld af nerve, energi og sanselighed, hvor flere stilarter smelter sammen i leg, glæde og sørgmodighed. Flamencoen er både traditionel og moderne, vuggeviserne (både spansk og italiensk) bliver universelle og sigøjnersjælen breder sig som en steppeild. Selv jazzen sniger sig ind i gådefulde øjeblikke og endda lidt cabaretstil med cool- og hipness.

Helt forventeligt bringer kostumerne af Selenes mor (By Luna Design) flot fokus og udvider dansens fortællinger. Flæserne er et af kendetegnene, og de bølger ikke kun i den klassiske røde farve. Der er altid detaljer og finesser i kostumerne: broderier, blonder, pailletter, glimmer i underspillet, signifikant stil. Eller pludselig en overdimensioneret hat med blondeslør, der sender tankerne på Dia de Muertos. Og det hvide jakkesæt, som en moderne gangsta.

Selene Muñoz er unik og exceptionel - som danser, koreograf og konceptmager. Det mærkes ikke kun når hun svinger de flotte flæser i takt med de lidenskabelige flamencorytmer, men også fordi hun skaber et fantastisk samspil med sine musikere, så der flyder sydlandsk nærvær ud i hele salen. Indimellem føles det genkendeligt (fra andre shows), men det er frydende genkendelsesglæde, for man bliver aldrig træt af denne vidunderlige passion.

Det eneste man kan savne her er Selenes eminente kropslighed og dans i spil med andre dansere, men det kan man opleve i det nye show ’Puls’, som har premiere i oktober i Glassalen, Tivoli. Personligt glæder jeg mig helt ustyrligt til det - og det gør resten af publikum i Folketeatret denne aften helt sikkert også. Der flyder så meget kærlighed, glæde, passion og autenticitet her med ’Southern Beads’.