Sover Dolly på ryggen?

Hvis du ikke styrer dit liv, styrer dit liv dig. Det største mareridt for en kontrolfreak. Hella Joof viser med denne kærlighedskomedie, hvilken fryd det er at give følelserne frit løb og go with the flow.

Tv-værten Anne er blevet insemineret. Men planlægningen bliver til grublerier over sæddonoren, Anne beslutter sig for at tjekke ham ud. Med veninden Sivs hjælp fører det til bekendtskab med to meget uens fyre: Pleaseren Rune og den überkække drengerøv Gordon Dennis.

Mod alle planer forelsker Anne sig i den forkerte fyr, og må tage livtag med fornuften og hormonerne i kroppen.

Men sover Dolly på ryggen? Det underlige spørgsmål har flere svar i denne omvendte farce. Selve joken om Dolly er herligt overrumplende og en af filmens bedste scener, udover den forrygende børnepasning, hvor Gordon fortæller rocker- og luderhistorier.

Forfatterne Marie Østerbye og Christian Torpe kan deres kvindekomedie – de har haft fingrene i serier som ’Nynne’, ’Maj & Charlie’ og senest ’Rita’. Man kunne sagtens forestille sig ’Dolly’ fortsætte på tv. Der appelleres til alle og humoren virker ofte sketchagtig, når de mange karakterer skal have deres velfortjente stjernestunder.

Sjældent samler man så mange danske komedienner: Lene Maria Christensen, Anne Sofie Espersen og Birthe Neumann er et skønt familietrekløver. Mia Lyhne er i særklasse som veninden Siv med tåkrummende råd om mænd og forhold. Man både griner og kører lidt træt i det karikerede i Sidse Babett Knudsens lesbiske tv-chef.

Nikolaj Lie Kaas’ Gordon er sublim i teen-mode; hæmningsløs og fjoget. Han mangler hængerøven, men viser understellet. Flere gange. Det er heldigvis totalt in med nøgne mænd.

Pointen er naturligvis signaleret fra start, og den underbygges urkomisk af Sivs forbryderflirts og i mindre grad af Annes forældres overskudslykke: Det vigtigste er at have følelserne med.

Hella Joof har altid et sprælsk og uhøjtideligt greb, og her får vi også lige en ekstra lille krølle på enden. Så det føles lidt mindre forudsigeligt.

Men mest af alt husker Joof os på, hvor sjovt og livsbekræftende det er, når vi smider kontrollen.