pixel

Specialklassen 10 års jubilæum

  • Turne
  • premiere 21. september 2018
  • 5.04

Fakta

IMPRO COMEDY

21. september – 10. december 2018

Turne, set på Bremen Teater

”Og jeg tror!” Som den syngende signatur fra det satiriske musicalhit ’The Book of Mormon’ kan man ikke andet: Tro! For når impro-bogen kommer frem forkyndes det: Impro er Gud. Specialklassen er frelse.

Den trosretning er total top for mig, for blandt livets goder er der ikke meget bedre end at grine, højt og helligt. Det leverer Specialklassens impro-profeter hver gang! Og pludselig har de gjort det i 10 år, så nu skal deres impro-historie fortælles med pomp og pragt, pop og pral. 

Og vi rejser os lystigt hver gang de på skift går i prædike(prikke)stolen og udbreder anekdoter og humoresker om Play-opstarten, talentpriser, knælende standup’ere, gallashows, et kæmpe dukkehus, tv-kendisser samt ikke mindst himmelske dyder som hovmod og ydmyghed. 

Det er en herlig rammefortælling, som små mellemspil til de store latterbombende sketcher, hvor Specialklassen sagtens kan være med i den vanvittige inspirationskildes kådhed. Korrekt påklædning, oprigtige meninger, men fuldstændig skøre og skæve i udtryk. Et jubilæumsshow fuld af udvidede favoritskabeloner, der viser deres kreative spændvidde. Musikalsk er de helt på toppen, og teksterne er klart mere gennemarbejdede – uden at miste den befriende impro-kant, der giver det helt særlige udtryk af naturlig slapstick.

Rasmus Søndergaard, Kasper D. Gattrup og Kasper Le Fevre kaster sig som altid uforfærdet i hænderne på publikum – fysisk som tekstligt. Denne aften på Bremen har de blandt publikum fundet et par kække ”dukkeførere” som skal styre patient- og lægebevægelser på en gynækologisk klinik. Det bliver til en del gulvøvelse for den ene, imens den anden har en ret alternativ løsning på at varme et spekulum! Lidt senere skal der uddeles stød – og muligvis bliver de to (kvindelige) publikummer lidt mere ivrige på stødknappen, da location bliver valgt til Danske Bank.

Topscorere på latterskalaen er typisk Radio Top 3, hvor musik og sang gakker amok i smagløshed. Her får den ene Kasper den anden Kasper til at knække af grin over sangen, præsenteret af Rasmus som ”en genre, der er ligeså sjælden som stiv pik til begravelse: en svensk bøssevise” – og i pivhøj pitch får ”bøgen (bög) er smuk” øredøvende grin, pift og klap.

Et andet hit er musicalen om drengen der drømmer om at spille fodbold, imens hans far vil have at han trækker i dansetrikot – den omvendte Billy Elliot. Og så overrasker kombinationen af service manager, fysioterapeut, konfirmationsforberedelse og ’Dirty Dancing’ – der går ikke mange minutter før Kasper og Kasper har kringlet det der pokkers pop-citat: ”Nobody puts Baby in a corner,” og grinene brager igen da talen falder på en vandmelon.

Et klassisk eksempel på det eminente samspil, der er med til at gøre Specialklassen til Danmarks bedste impro comedy-gruppe. De kan få det sjoveste ud af hvad-som-helst, og de kommer vidt omkring genrer og stilarter. Således heftige lydeffekter på en non-date, i fængsel med film noir, til begravelse af genbrugsfyr, døvetolket teleportering og den helt store gospelhype med ReChoired: ”Vi er de frelste – impro er Gud.”

Som altid er stemningen fantastisk og entusiastisk hos publikum, der livligt kaster stikord, stød og SoMe-kommentarer ind i det show, der kun er blevet vildere og sjovere gennem de 10 fede år med Specialklassen. Som publikum er vi også avanceret fra fjantede elever, der læner sig op ad eftersidninger, til en stærk menighed, der er lige om hjørnet til frelse. For vi tror! 

Mest læste

seneste
scene

Under dybet
4.02

Operaen
Stolthed og fordom
5.04

Betty Nansen Teatret
Saul
5.04

Operaen
Koreorama nr.01
4.02

Det Kongelige Teater
Askepot - The Musical
3

Tivolis Koncertsal
Dansedybet
3

Sort/Hvid

seneste
film

Challengers
4.02

Luca Guadagnino
Civil War
4.02

Alex Garland
Hammarskjöld
4.02

Per Fly
Abigail
4.02

Matt Bettinell-Olpin, Tyler Gillett
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling