pixel

The Master

  • Paul Thomas Anderson
  • 5.04

Fakta

DRAMA
Premiere 31. Januar

OBS: 13. februar viser Imperial filmen i 70mm.

Den længe ventede Scientology-inspirerede film er en provokerende, tragisk og mystisk fortælling om mødet mellem to vidt forskellige mænd i efterkrigstidens Amerika.

Joaquin Phoenix spiller den omflakkende, ødelagte krigsveteran, Freddie Quell, som rodløst slæber sig gennem tilværelsen mellem jobs og slagsmål. Beruset falder han en aften i armene på Lancaster Dodd (Philip Seymour Hoffman); en spirituel, manipulerende leder af en spirrende, religiøs kult kaldet The Cause.

Intentionen med bevægelsen er at skabe en ny verden for de mange, der er påvirket af død og ødelæggelse. Der fandtes intet bedre tidspunkt at give slip på ansvaret. At finde plads i et fællesskab. At finde svar på hvad der sker efter døden.

Den mentalt ustabile Freddie kan ikke kanalisere sin vrede, han bliver aggressiv og dybt seksuel frustreret. Dodd byder udfordringen, at tæmme Freddies dyriske instinkter, velkommen. Freddie bliver optaget i den familie, som Dodd og hans disciple er.

De to mænd udvikler et særligt forhold. Fra første møde er de to modpoler så draget af hinanden, at filmen forvandles til en kærlighedshistorie.

Joaquin Phoenix er fuldstændig hjerteskærende. Han kommer under huden på Freddie og udtrykker den voldsomme indre smerte gennem ufrivillige, fysiske skavanker og et blik som både er varmt, menneskeligt og grusomt.

Filmens form og udtryk er klassisk amerikansk stil med et moderne twist. Johnny Greenwood har komponeret filmens spektakulære, atonale soundtrack, der ligesom i 'There Will Be Blood' understreger hovedpersonens psykiske tilstand og akkompagnerer hans særheder.

Der er flere ligheder mellem ’The Master’ og ’There Will Be Blood’. De udforsker begge grundstenene i Amerikas sjæl, milepæle i befolkningen og den enkelte mands storhed og fald. For selv med disse episke temaer, er det i karakterernes relationer, vi finder Paul Thomas Andersons største passion.

Og det er netop typisk for en Paul Thomas Anderson-film; de modige, ærlige følelsesskildringer gennem dem, der falder uden for normalen. Paul Thomas Anderson er uden tvivl blandt nutidens mest betydningsfulde og unikke instruktører.

Mest læste

seneste
film

Civil War
4.02

Alex Garland
Hammarskjöld
4.02

Per Fly
Abigail
4.02

Matt Bettinell-Olpin, Tyler Gillett
Back to Black
3

Sam Taylor-Johnson
Birthday Girl
4.02

Michael Noer
Jeanne du Barry
3

Maïwenn

seneste
scene

Under dybet
4.02

Operaen
Stolthed og fordom
5.04

Betty Nansen Teatret
Saul
5.04

Operaen
Koreorama nr.01
4.02

Det Kongelige Teater
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling