The Salvation

Kristian Levrings western er en træfsikker genreøvelse, hvor amerikanske og danske filmtraditioner mødes på prærien. Men selvom sammenblandingen giver en velafstemt cocktail, mangler der stadig et skvæt mytologi for at gøre ’The Salvation’ til en storfilm.

Med legenderne Leone, Ford og Kurosawa i tankerne har Levring skabt noget ganske nyt: En seriøs, dansk western. Her skal der æres en masse faste elementer: Den enlige hævner, skuddueller, skumle hestebander og minimal dialog.

Heldigvis har Levring samtidig tillagt ’The Salvation’ et forfriskende nordisk filter, hvor man sågar synes at kunne dufte nordisk fyrretræ fra kulisserne. I dette nordiske filter er de grynede billeder blevet kølige, og den uovervindelige helt er til at have med at gøre.

Smukkest lader dette sig etablere i en indledende scene, hvor Mads Mikkelsens karakter Jon er mere skræmt end macho, når han skal beskytte sin familie. Her får vi stillet tørsten efter fornyelse og kan nyde, hvordan Mikkelsen gør den nordiske Clint Eastwood til en sårbar skikkelse, formet af blød, dansk muld.

Ambitionen fra Levrings side har sågar været at indskrive den nordiske mytologi i western-genren, hvor hævnen er den drivende fællesnævner. Men desværre er historien et par hestehår for ordinær til at kunne indfri ambitionen, og en besynderlig Jesus-symbolik løfter ikke historien op blandt guderne, men gør den blot mudret.

Samtidig er skurken aldeles kedelig i Jeffrey Dean Morgans skuespil. Hans tunge øjne og bulldozende stemmeføring gør ham egnet som hotelboss i tv-serien ’Magic City’. Men som westernboss kan hans 2-tommers overskæg ikke kompensere for manglen på ondskab. Når han skyder uskyldige borgere, fremstår han således mere som et tomt instrument frem for den gale mand, han påstås at være.

For at nå op på højere niveau af moderne western-fortælling kan man med fordel skele til Paul Thomas Andersons ’There Will Be Blood’, hvor historien rummer langt flere lag af psykologi og karakterudvikling. Forskellen er muligvis, at hvor Anderson lader hånt om konventioner og krav om skuddueller, synes Levring at betragte det som en ære at fortælle en pligtopfyldende historie med velkendte elementer.

Resultatet er en ofte nervepirrende western, der sagtens kan begå sig på den internationale scene, men som snarere er en udlevelse af instruktørens drengedrøm, end et mesterværk i sin egen ret.