pixel

Time Travel Tours

  • Liminal
  • premiere 24. juni 2020
  • 3

Time Travel Tours

Fakta

INTERAKTIVT DRAMA

24.-27. juni & 4.-22. august i København, derefter Helsingør og Odense

Rejs med omtanke! Seriøst, ja, men også ret satirisk i denne tidsrejse, hvor der er dobbelttydning på råd. Overordnet er det klimahensyn, der runger, for når vi ødelægger naturen, smadrer vi også vores eget eksistensgrundlag og dermed både krop og psyke. 

Alle er vel nysgerrige på fremtiden, men vil vi virkelig gerne vide hvad den bringer? Ville det motivere eller deaktivere? De fleste ville være skeptiske, og melde pas på at være tidsturist. Men hvad kunne være meningen med at få folk til at tidsrejse? Det har performancegruppen Liminal – med deres 20 års jubilæumsforestilling – et bud på.

Klimakrise og pandemier, overturisme og immigration er store poster i 2049, hvor der oprettes forbud mod rejser over landegrænser. Så tidsrejser er blevet en trend, for de er både bæredygtige og klimaneutrale. Og man skal jo bare følge myndighedernes retningslinjer for tryg rejse. 

Men er det nu også trygt? Når vi starter med at kigge på 2020, hvor Rådhuspladsen hober af affald, trafikken raser aggressivt og en tidslokal kigger sært på vores samling af 20 tidsturister og vil bestemt ikke vide noget om vores samtid. Heller ikke med forslaget om at tidsturister kunne være med til at redde hans restaurant, der måtte lukke under Corona-lockdown.

Det bliver kun mere kuriøst for hver destination vores turistbus ruller til. Vores guide er Tids-Tonny (Erik Pold) i lyserød/lyseblå skjorte, der citerer kultfilm og roder med atmosfæriske forstyrrelser. Når han siger ”Let’s do The Time Warp” og introducerer den næste destination er det en blanding af kultkuller og syret sci-fi, selvom billederne er en helt anden fakticitet.  

Interessant hvordan man kan mærke fremtidens af-urbanisering i området omkring Tivoli Congress Center, hvor to yderpunkter af finanser går rimelig gak-gak. Det ultimative forfald mærkes – og i særdeleshed lugtes – i Fiskerihavnen (Sydhavn), så man til sidst må flygte fra usynlige trusler. Og hvis man ikke allerede er blevet godt kulret, så bliver man det i sidste lokations time loop. Der er kø på grænsen 2040/41, og tidens vildskab får os til at gøre sære ting. Kommer vi hjem igen, eller strander i tid? 

Samfundsmæssigt er der nok ikke de store overraskelser i den verden vi oplever i udpluk på fem lokationer i byen – og det er heller ikke helt tydeligt hvordan verden ser ud og fungerer i den tid vi rejser fra. Men i hvert fald et massivt behov for genopretning på flere fronter. 

Med ’Time Travel Tours’ har Liminal lagt fokus på det menneskelige, det spirituelle, som mestendels får en ret syret, hektisk og panisk kant. Hvis folk mener de har fundet en løsning, en levevej er den på ingen måde overbevisende, men de er nødt til at ræsonnere at det bliver bedre. Hvis de tror på det. Kæmper for det. Visualiserer, mediterer, healer eller skaber spirituelle cirkler. 

Budskabet er at gøre noget, bare et eller andet. Noget rodet og usammenhængende er det dog, og indimellem ved man ikke helt om man skal grine, medføle eller flygte. For når man rejser, gør man det så for at flygte fra hverdagen, eller for at lære noget nyt i sammenligningen af destinationer, samt i forhold til den verden man selv lever i?

Til sidst et par rejseråd: Husk myggespray! Tjek på din rejseforsikring! Og pas på din personlige aura! Sprit af, hold afstand, tænk rationelt. Og vælg omtanken. For dig selv, og for andre. For nutiden og for fremtiden.

Mest læste

seneste
scene

Under dybet
4.02

Operaen
Stolthed og fordom
5.04

Betty Nansen Teatret
Saul
5.04

Operaen
Koreorama nr.01
4.02

Det Kongelige Teater
Askepot - The Musical
3

Tivolis Koncertsal
Dansedybet
3

Sort/Hvid

seneste
film

Challengers
4.02

Luca Guadagnino
Civil War
4.02

Alex Garland
Hammarskjöld
4.02

Per Fly
Abigail
4.02

Matt Bettinell-Olpin, Tyler Gillett
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling