Tornerose

Frygtindgydende tjørn, grov silke, feer i akvarel, blå fugl og et overdådigt hof. Der er ikke sparet på detaljerne i Det Kongelige Teaters opsætning af 'Tornerose'.

Det er historien om prinsessen, som på sin 16-års fødselsdag stikker sig på en ten, og må sove i 100 år. Den unge mand, Desiré, må nedkæmpe en grusom tjørnehæk, for at hæve forbandelsen med et ægte kærlighedskys.

Folkeeventyret, som oprindeligt er skrevet i 1600-tallet af franske Charles Perrault, blev senere udviklet til ballet af Pjotr Tjajkovskij og fungerer som den anden i komponistens triologi. Midt imellem 'Svanesøen' og 'Nøddeknækkeren', står handlingsballetten 'Tornerose' som den mest sofistiskerede, ifølge instruktør og koreograf Christopher Wheeldon.

Det blev min aften på Gamle Scene i den grad også. Koreografien er skarp, æstetisk, og formår, trods store armbevægelser, ikke at slå mig af pinden. Det overdådige forbliver nemlig overskueligt og tungen holdes lige i munden hele vejen.

I stedet for at fange publikum i eventyrets tjørnekrat, starter stykket på et kunstmuseum i moderne tid, hvor Desiré iagttager et billede af den sovende skønhed. En syren-fe dukker op og inviterer ham og publikum gennem lærredet, til eventyrets land. Det moderne twist giver os mulighed for identifikation og stærk indlevelse.

Det går først op for mig i pausen med æbleskiver og gløgg, at jeg befinder mig i Danmark 2012. Ikke 1600-tallets Frankrig.

Stykket er fuld af humor og vi griner oprigtigt af den bestøvlede kats fjollede flirten med hunkatten.

Christopher Wheeldon anses for at være en af vor tids mest talentfulde og nyskabende koreografer. Hans personlige erfaring er, at kampen mellem det gode og det onde er uundværlig, hvilket jeg mistænker for at være hans motivation bag denne iscenesættelse.

”Når det gode krydser klinger med det onde, springer der gnister – og det er dem, der kan antænde et kunstnerisk bål” siger Wheeldon.

I dette stykke er det godes klinge klart overlegen, og da jeg forlader de kongelige korridorer, rammer tanken mig. Ville flammerne have vokset sig endnu større og smukkere, med lidt mere ondt kul på bålet?