Sorte Firkant

Fire borgere på kant med loven - akkompagneret af de to unge skuespillere Kimmie Liv Sennova og Arian Kashef. Det er de ansigter, vi møder i scenedokumentaren ’Sorte firkant’. 

Alexander blev anholdt som 21-årig på Bilkas parkeringsplads midt i salg af et stort parti narko. Nu er han 31 år og sidder i udslusning eller ”pension”, som han kalder det. Det vil sige et åbent fængsel med udgang i dagtimerne og orlov i weekenden. 10 år af sit liv har han brugt indespærret. Men for Alexander er det slut med kriminalitet. Han lejer nu et hus på Amager med kæresten og har fået fast arbejde som stilladsarbejder. 

Birgitte er aktivist og fortæller om, hvordan hun forbereder sig til politiske aktioner: Vandflaske, ingen cremer, som tåregassen kan fæstne sig til, en særlig teknik til at undgå sporing af fingeraftryk. Camilla har afsonet en dom på 6 år og for indicier på medvirken til handel med stoffer, og fortæller meget empati-fremkaldende om politiets noget overraskende anholdelse kl. 7 om morgenen, mens hun var alene hjemme med sin søn. 

Yaqoub kan kun medvirke som voice over, fordi det er for usikkert for ham at opholde sig samme tid og sted hver aften. Han er tidligere leder af en islamistisk gruppe, anholdt for terrorbilligelse, men har i dag vendt miljøet ryggen og lever under myndighedernes beskyttelse. 

Det er noget helt særligt at høre de fire medvirkende borgeres historier. De detaljer, de kan fortælle, er bemærkelsesværdige og dybt lærerige for et publikum, hvor de færreste har stået i samme situationer. 

Med ingen andre hjælpemidler end de medvirkendes stemmer og en masse grøn maling får vi indblik i forskellige fængslers forhold. Hvor er det muligt at se solen fra gården og hvor ikke? Hvor kan man tage en HF, og hvor kan man få lov at være med til at træne en servicehund? Hvad er varetægtsfængsling egentlig? Hvad er resocialisering? Hvor meget koster det i timen at være i Landsretten? 

Alexanders dybt medrivende historie giver os indblik i, hvor stor en gæld, man kan komme ud med efter en lang retssag efterfulgt af 10 års indespærring uden mulighed for at afdrage. Publikums harme er til at tage at føle på, da han fortæller om politikernes såkaldte ”motivationsrente”, der har eskaleret Alexanders gæld til det komplet urimelige.

Det er indlevelsen i de historier, som de medvirkende så generøst deler med os, som bærer ’Sorte firkant’ hele vejen. Forestillingen er i sig selv meget real, men det er som om iscenesættelsen også forsøger at være det – uden rigtig at lykkes. Det er svært at afkode de to skuespilleres egentlige formål i forestillingen, hvilket man næsten også kan se på deres kropssprog på scenen. Og selvom der er lavet ihærdige forsøg på at binde de fire borgeres historier sammen, så opstår der aldrig rigtig en større sammenhæng. Alt i alt fremstår iscenesættelsen desværre en smule tam og ufokuseret. 

Med scenedokumentaren ’Sorte firkant’ bør man derfor ikke forvente en stor kunstnerisk oplevelse, men nærmere indstille sig på halvanden times oplæg de luxe: velkomponerede, unikke livshistorier i flot visuel understøttelse. Set i det lys er ’Sorte firkant’ en stærk, autentisk og berigende oplevelse.