pixel

Spar Dame

  • Det Kongelige Teater
  • premiere 14. april 2018
  • 5.04

Fakta

BALLET

14. april - 19. maj 2018

Det Kongelige Teater, Gamle Scene

Er Spar Dame et trumfkort eller noget man skal kvitte? Tvetydighed i særklasse, for udover den generelle magtposition hun altid tilskrives kan hun tolkes både god og ond, ven og rival, klog og gal. Men som ballet – skrevet direkte til Den Kongelige Ballet – er ’Spar Dame’ en utvetydig triumf. 

I kortspillet Spar Dame er der ingen trumf, og det gælder om at undgå Spar Dame-kortet, med mindre man har en særlig strategi. Begge dele, trumf og strategi, kan man absolut tilskrive titelkarakteren her, grevinden med tilnavnet Spar Dame. Hun har – i en fremragende prolog – kastet sig i spillegalskabens sorte handsker og skal bevare hemmeligheden om vinderkortene. 

Mørkets kræfter, uhygge og død er ofte tilknyttet de sorte sparkort, og det er også grundessensen i denne nyskrevne ballet af det britiske stortalent Liam Scarlett. For selvom grevinden her primært er fremstillet i den hvide uskyldsfarve er det nærmere i betydningen kold og kynisk. Det er i hvert fald i denne farve hun styrer spillets slag, i de dybere lag af rød og sort tager hendes lidenskab skæbnemæssigt over. Men som genfærd er hun igen klædt i hvidt – og tager sin uhyggelige hævn.

Historien er baseret på novellen af den russiske nationaldigter Alexander Pusjkin, og Pusjkins velkendte overtro er ikke det eneste, der runger selvbiografisk. Pusjkin var selv en spillefugl, og hans tro på mørkere kræfter bidrog til hans angst for at miste forstanden. Hvilket er den fatale skæbne for historiens egentlige hovedperson, den unge løjtnant Hermann, der i hensynsløs spilbesættelse efterstræber grevindens vinderkort, og ofrer alt på sin vej til det han tror, er lykken, men som viser sig at blive vanvid. Alt har sin pris, og gæt hvilket kort, der snyder ham, og hvilket syn han for evigt hjemsøges af.

Spil – om det foregår på bræt, bord eller bane – er oftest behæftet med en ide om at det er kedeligt som sceneunderholdning. Men flere shows har efterhånden modbevist dette – for spil har oftest noget der kan udtrykke drama ret effektivt: legesyge, engagement, lidenskab.

Her er kortspillet også forbundet med festligheder: man inviterer til bal, og så kan gæsterne også fornøje sig ved det flotte grønne spillebord – der i øvrigt svæver som et drømmesyn af den anden verden. Hvilket det også er for mange. Der er muligvis meget at vinde, men endnu mere at tabe.

Det hele er med – selv Pusjkins ironi mærker man indimellem i herrerækkerne – i Scarletts ballet, der ubesværet glider fra elegant ensembledans til mere moderne pas de deux’er og soloer. Tre forskellige hold får lov at udfolde disse smukke trin, og denne aften imponerede især Tobias Praetorius med en moden og djævelsk stærk Hermann. Splittende soloer, og en forrygende vild og voldsom pas de deux med Ji Min Hongs grevinde. Således forener Scarlett de to spillefugle i en anden form for hasardspil, det kropslige, og får dermed Pusjkins ødipale hints med.

Den dans kunne tage livet af de fleste, så at han derefter stadig – tro mod novellen – trækker pistolen og skræmmer hende til døde, burde være overflødigt, ligesom scenen også virker noget passé. Ligeledes er der en del nøglesvingeri, der ikke helt fungerer, og en diamantbesat halskæde, der får lidt for meget tid på symbolskalaen. De detaljer kunne være løst mere kreativt i den stilistisk rene scenografi af Jon Morrell, der ligeledes har skabt smukke overklassekostumer.

Musikken er det vildeste! Udvalgt, orkestreret og arrangeret af britiske Martin Yates, der har dykket dybt i Tjajkovskij-arkiverne og mixet det mest imposante og højspændte balletmusik længe. Intensionen var at gå efter de mindre kendte noder, men musikken fik hurtigt sit eget liv og noget blev uundgåeligt – eksempelvis åbningsmotivet i ’Eugen Onegin’. Ganske naturligt stykker fra operaen ’Spar Dame’, men også fra ’Troldkvinden’, ’Jomfruen fra Orléans’ og en række orkesterværker som ’Stormen’ og ’Hamlet’. Det er bare overvældende vidunderligt!

’Spar Dame’ er et ganske simpelt drama, men Liam Scarlett og hans team giver ballet-ballet så meget kreativitet og visuelle lækkerier at man uafbrudt betages i topklasse. Trumfkort og triumf, simpelthen!

Mest læste

kommentarer

seneste
scene

ThelmaToo
4.02

CPH Stage
4.02

CPH Stage
4.02

CPH Stage
Kameliadamen
6

Det Kongelige Teater
De fulde
3

Skuespilhuset

seneste
film

Kvinde på krigsstien
5.04

Benedikt Erlingsson
Stalker
3

Neil Jordan
Til vi falder
4.02

Samanou A. Sahlstrøm
4.02

Asghar Farhadi
close logo

Fra 7. juni 2019 kræver det medlemskab at læse med

Bliv medlem af Magasinet KBH — fra kun 20,-/md.