Ved verdens ende

Ak og ve, den fesent fordanskede action-komedie kan ikke længere tørres af på Lasse Spang Olsen alene. Det faste makkerpar Jensen og Jensen (instruktør Tomas Villum og forfatter Anders Thomas) melder sig med 'Ved verdens ende' ind i den kiksede klub for lamme historier med tamme cirkus-stunts.

Det er ikke Nikolaj Lie Kaas' skyld. Han er sgu sjov som den kejtede kriminalpsykiater, der kommer på action-eventyr med sokker i sandalerne, da en ung dansker (Nikolaj-kollega Coster-Waldau) dukker op i den indonesiske jungle, mejer et tv-hold ned, og påstår han er 129 år gammel. Monstro ikke ungdommens kilde gemmer sig derude i vildnisset, og snart går den (wanna-be) vilde skattejagt med røvere og soldater i hælene.

Alt udover Kaas – biroller, dialog, shoot-outs, handling, you name it – er bare uambitiøst under par, som trukket fra en tombola med glemte firserfilm. Én mands funny bones udfordrer ikke solo den velsmurte Hollywood-maskine, der sprøjter 117 bedre skabte af dem her ud om året.