Zero Dark Thirty

’Zero Dark Thirty’ er en modbydelig, moderne krigsfilm.

Den eneste kvinde, der nogensinde har vundet den fornemste Oscar-statuette, Kathryn Bigelow, er tilbage med et brag af en thriller. I samfulde 2 timer og 37 minutter jages det lille spor, det lille hul i Al-Qaedas panser, som kan føre amerikanerne til Osama bin Laden.

Der skal en benhård, rødhåret, følelseskølig kvinde til at finde topterroristen. Eller som hun selv siger: ”I’m going to smoke everyone involved in this op and then I'm going to kill Bin Laden.”

Skuespilpræstationerne er fremragende over hele linjen, men det er legemliggørelsen af virkelighedens rødtop, Maya, der stjæler billedet. Jessica Chastain er et mirakel i rollen, som hun allerede har vundet en Golden Globe for – og hun er da også storfavorit til at hjemføre Oscar. Hun spiller den unge efterretningsagent med et had, vid og mod, der flosser tilskuerens nerver gang på gang.

Hollywood-formlen er væk. Ingen amerikanske flag, ingen kærlighedshistorie mellem vores kvindelige hovedrolle og en mandlig kollega. Vi får blot et indblik i et job, hvor det ikke er, hvad man siger eller smigrer med, der tæller. Det er, hvad man gør. Alt andet er ubrugeligt.

Kathryn Bigelow kan som ingen anden opbygge en suspense. Som i ’The Hurt Locker’ kan der gå op til tyve minutter, uden at der sker noget afgørende nyt. Alligevel befinder man sig konstant på det yderste af biografsædet. Bigelow giver os uforfalsket spænding, uden at bryde med sandheden. Hendes tortur-scener er modbydelige. Fordi de er, som selve torturens væsen: Forfærdelige og usminkede.

Det samme er Bigelows fortælling om omkostningerne ved at fange verdens mest jagede terrorist. Og det er et stort plus! ’Zero Dark Thirty’ er en ultramoderne krigsfilm, fordi den viser, at man i vores tid ikke har et ansigt på sin modstander, men derimod kun et diffust fjendebillede.

Den eneste anke, man kan have, er, at man på nogle punkter godt kunne bruge lidt mere dybde i de bærende karakterer. Omvendt er det jo sjældent noget, man ellers bliver forkælet med i thriller-genren.

Bigelow fokuserer på historien om jagten på Bin Laden i stedet for på de følelser, der lå bag den. Netop den jagthistorie har instruktøren og hendes hovedkarakter forløst til perfektion.