pixel

Jensen & Jensen

  • Craig Frank
  • 1.02

Fakta

(VOKSEN)ANIMATION
Premiere 11. august

Dansk computer-animation har haft et ufortjent godt ry siden pletskuddet 'Terkel i knibe', men den lumre action-komedie 'Jensen & Jensen' gør nu op med al den efterfølgende middelmådighed ved at være en decideret fadæse.

Den ligner noget, der er løgn, og det er et bevidst valg efter devisen, at bare det er groteskt og respektløst, må det godt være grimt og billigt. Men 'Jensen & Jensen' forbliver lammende usjov med alle sine tarveligt animerede hængepatter.

De omtalte Jensen'er er brødrene Jimmy (stakkels Mick Øgendahl) og Benny (stakkels, stakkels Nicolas Bro), der i en nær finanskrise-voldtaget fremtid forsøger sig som dusørjægere, for at undgå selv at blive gældshenrettet af rocker-politiet. Det sender straks de uforbederlige amatører ud på en pan-europæisk dannelsesrejse med fikspunkter som fastsættelse af penis-standardmål i EU-parlamentet, dværgsex på et spansk resort, og løse pave-nosser i Vatikanet.

Stort set vilkårligt klasket sammen med fattig action og en forbløffende mangel på satirisk punch og timing. Med mindre det kan kaldes timing, at ethvert tilløb til noget skægt straks tabes på gulvet i en smattet pøl.

Mest læste

seneste
film

Bugonia
4.02

Yorgos Lanthimos
Diamanti
5.04

Ferzan Özpetek
Frankenstein
4.02

Guillermo del Toro
After the Hunt
3

Luca Guadagnino
En snegls erindringer
6

Adam Elliot
One Battle After Another
5.04

Paul Thomas Anderson

seneste
scene

Puls
5.04

Glassalen
Simon Talbot-Ekstra Extra
4.02

Royal Arena
Chess - The Musical
5.04

Det Ny Teater
Taxi Drivers
4.02

Sort/Hvid
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling