Texas Chainsaw 3D

Den salige liga af estimerede slashere består af helt særlige og unikke skabninger. Michael Myers er den inkarnerede ondskab. Jason Voorhees forlyster sig med ungdommens syndefulde kådhed. Freddy Krueger har patenteret REM-søvnen.

Og Leatherface? Filmen om det retarderede mandebarn med vansiret maske, motorsav i hånden og hang til rober og rouge har opnået kultstatus.

Men op til premieren på 'Texas Chainsaw 3D' er der tys-tys og hemmelighedskræmmeri. Filmsitet IMDB har lukket for brugernes kendelser og kommentarer. Har filmselskabet noget at frygte? Er den kannibalistiske Leatherface med sit savende legetøj ikke et afsætteligt brand i sig selv?

'The Texas Chainsaw Massacre' fra 1974 skabte filmhistorie. Overvældede publikummet og omvendte anmelderne. To slappe sequels i slutfirserne samt en rådden remake i 2003 skamgjorde franchisen. Syndsforladelsen har ikke indfundet sig. Måske gav stilheden før premieren god mening.

Men genopretter version 2013 æren? Tjah, den lader os genopleve grundformen. Roadtrip til Newt, Texas – ”the last place you wanna be".

Heather (Alexandra Daddario) opsøger den testamenterede ejendom, hendes afdøde mormor har efterladt hende. Husets kælder gemmer på lidt af hvert. Mest afskårne lemmer.”I´ve found your stash, you cunt!”, udbryder en grådig tyv på rov i mormorens hus. Mon ikke! I samme øjeblik sendes Leatherfaces savtakkede klinge i aktion. Gisp.

'Texas Chainsaw 3D' er ikke så kummerlig, som man kunne frygte. Langt fra så god, som man havde håbet. Den fortsætter, hvor etteren slap. Eller hvad?

Lidt epilog og så et stort spring frem i nutiden. Små henvisninger til fortiden, ellers dugfriske aktører. Som papirtynde papfigurer svinger karaktererne fra uinspirerende til uudholdelige.

Heather, den blåøjede heltinde, er ingen scream-queen på trods af velpolstrede lunger. Så pæn og så fin og anstændig, at det bliver mere kostskole end kant.

Så er Leatherface (Dan Yeager) mere vedkommende. Hans motivation er til at forstå. Og sympatisere med! Det er en morbid fryd at se ham aflive den lokale hillbilly-hob.

En old school visuel stil hæver filmoplevelsen, mens replikker som ”drop your saw” masserer smilemusklen. 3D-effekterne er tilforladelige. Ligesom resten af produktionen. Der er så tam som en kastreret hund.