pixel

København først med udendørs digital annoncering

Nu kan også reklamer i byrummet rettes mod bestemte målgrupper

Kultorvet reklamestander

Et stigende antal danskerne er trætte af online reklamer og gider ikke eksponeres for diverse bannerannoncer på computere og smartphones. Adblocking og TV-streaming vinder frem.

Tilbage står annoncørerne, der skal beslutte, hvilken retning de nu skal gå i for at få spredt et kommercielt budskab. Outdoorgiganten AFA JCDecaux’ bud på en løsning er digital annoncering i det offentlige rum – en løsning, der får sin debut i det københavnske byrum.

23% af danskere benytter adblocking, 49% bruger sociale medier, imens de ser TV – heriblandt reklamer – og tendensen viser, at flere danskere helt overvejer at fravælge deres TV-abonnement.

Især blandt de unge er streaming af TV attraktivt. Det viser tal fra PageFair/Adobe 2015 og Gallup.

Tallene kunne indikere, at der er behov for, at annoncørerne tænker i nye baner, når de vil fange forbrugerens opmærksomhed.

Ny målgruppemodel skal målrette annonceringen i København

Den øgede modstand mod reklamer online er en tendens, AFA JCDecaux har fulgt meget tæt. Som udbyder af et annonceprodukt er forbrugernes medieadfærd afgørende for reklamens effekt. Hvis forbrugerne ikke ser annoncerne eller ikke finder dem relevante, så vælger annoncørerne annoncerne fra.

”Vi har fulgt tendenserne nøje og ændret hele vores struktur. Når annoncørerne ikke længere opnår det optimale udbytte online, vil vi gerne kunne tilbyde noget helt andet. Derfor lancerer vi nu vores målgruppemodel i kombination med digitale skærme på gader og stræder.

Ved at digitalisere udendørsmarkedet giver vi annoncørerne mulighed for at målrette deres budskaber til de relevante personer på langt mere fleksibel vis og forbrugeren eksponeres dermed for relevante budskaber på netop dét tidspunkt eller dét sted, hvor det skaber værdi,” fortæller Casper Gregersen, der er Commercial Director hos AFA JCDecaux.

Startskuddet til udendørs digital annoncering lyder her i april, hvor de første digitale reklamestandere bliver stillet op på togstationer i København. Hen over sommeren vil der blive installeret en række digitalt byudstyr på gågader såvel som busstoppesteder i hovedstaden.

Denne digitale udvikling ses ligeledes i andre storbyer i verden, heriblandt London der også står over for en stor digital udrulning. At København bliver byen herhjemme, hvori det nye koncept lanceres først, er ikke en tilfældighed.

”Det har været en klar strategi for os at lancere vores nye målgruppemodel samt udendørs digitale løsninger først i København, da det selvsagt er det byrum med størst potentiale grundet antallet af forbrugere.

Det har naturligvis den afsmittende effekt, at mange brands heriblandt high end brands prioriterer at annoncere netop der”, fortsætter Casper Gregersen.  

Analyse af forbrugerens færden

Tidligere var outdoormediets klare styrke den brede målgruppe-tilgang, men nutidens forbrugere og kommende forbrugere vil ikke skæres over en kam – de vil have mere målrettede reklamer.

At AFA JCDecaux kan tilbyde annoncørerne at målrette deres annoncer i forhold til målgruppe, budget og lokation beror bl.a. på et tæt samarbejde med TNS Gallup.

”Vi har udarbejdet en analyse for AFA JCDecaux, der inkluderer registreringer af 2.000 danskeres færden på en given dag. Dette dataset har vi sammenkørt med en lang række datakilder, såsom passagertællinger på alle landets stationer samt trafiktællinger på gader og stræder.

På den måde kender AFA JCDecaux eksponeringerne og værdien for hver enkelt reklameplads blandt de definerede målgrupper”, udtaler Morten Kromann, der er direktør hos TNS Gallup.

Dette er en sponsoreret artikel

Afsenderen har betalt for at få artiklen med i Magasinet KBH

Mest læste

seneste
sponsoreret

byens rum &
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling