Hovedbane­gårdens fremtidige design tager form

Sidste år fik vi første blik på det nye design fra Gottlieb Paludan Architects, der har ansvaret for at udforme arkitekturen i samarbejde med Drachmann Arkitekter og Artelia.

Dengang var der stadig mange forbehold omkring æstetik, farver og materialevalg. Men nu er projektet tættere på sit endelige udtryk.

Arkitekterne har blandt andet nærstuderet gamle fotografier af Hovedbanegården for at skabe de kommende butiksfacader, mens farverne kommer til at holde sig inden for den palet, som har præget bygningen siden hallens åbning i 1911.

Samtidig bliver stationshallen åbnet op med mere luft og bedre plads til de mange rejsende, der skal gennem bygningen.

Det hele er en del af en overordnet vision om at bevare det originale udtryk i den fredede bygning — og samtidig tilpasse sig en hverdag, hvor en ny metro og flere passagerer stiller større krav til flow og funktion.

»Det handler ikke om at gøre noget nyt for enhver pris, men om at få det eksisterende til at træde tydeligere frem og fungere bedre i daglig brug i samspil med de nye pavilloner,« siger Tine Kjærulff Bay, kreativ direktør hos Gottlieb Paludan Architects, om tegnestuens arbejde med omdannelsen.

Færre butikker — mere overskuelighed

For at forstå de arkitektoniske valg bag Hovedbanegårdens omdannelse er det vigtigt at forstå formålet med at opgradere hallen i første omgang.

I dag er der et virvar af rejsende og butikker i Hovedbanegårdens store hal. Selvom der er højt til loftet og næsten 8.000 kvadratmeter at boltre sig på, kan det stadig føles trangt.

Samtidig kan det være uoverskueligt at finde rundt, særligt for turister eller rejsende, der ikke benytter stationen ofte.

Med omdannelsen skal hallen ikke kun have genopfrisket sit visuelle udtryk og fremstå vedligeholdt — den skal også gøre det nemmere at orientere sig på stationen.

Centralt i løsningen er at fjerne to af de nuværende fire butikspavilloner midt i hallen. I dag fylder butikkerne en stor del af hallen, og mellem sig skaber de snævre passager og begrænset udsyn gennem stationen.

Derfor vil man nedlægge de to pavilloner tættest på perronnedgangene. Det skal skabe mere luft og plads i hallens sydlige del, der fremover skal være et mere dedikeret 'rejseområde' end i dag.

Omvendt skal den anden del af hallen — mod vestibulen og hovedindgangen — være koncentreret omkring butikker, hvor pavillonerne skal gøres mere indbydende for de over 30 millioner årlige rejsende, der stiger af og på ved stationen.

Historisk inspiration

De to nye butikspavilloner skal være mere åbne og spille bedre sammen med resten af bygningen, end de nuværende gør i dag.

I dag ligger butikkerne tæt op ad hallens bærende granitsøjler og skaber en uhensigtsmæssig rumopdeling med små kroge og afskærmninger, der begrænser udsynet.

»Butikkerne i de to [nye] pavilloner kommer mere til deres ret i hallen, og den snævre og lidt triste passage imellem pavillonerne og granitsøjlerne fjernes. Det vil i høj grad være med til at skabe mere tryghed og oversigtlighed for de rejsende,« siger Tine Kjærulff Bay.

Netop butikkernes facader er også et af de steder, hvor man har kigget tilbage i historien for at hente inspiration.

I designprocessen har arkitekterne studeret gamle fotografier fra Hovedbanegårdens oprindelige udformning.

Her ser man, hvordan stationen tidligere havde små, fritstående salgsboder og kiosker med åbne fronter. Med afsæt i dem laves pavillonerne i et udtryk, som drager paralleller til arkitekturen og designet fra den tid, de blev skabt i.

»Vi har kigget meget på gamle billeder. Man ser jo på de gamle fotos, at der var nogle meget fine, lette salgsboder. De stod smukt placeret i forhold til hallens søjler og åbninger,« siger Tine Kjærulff Bay.

For at binde de nye butikker sammen med resten af hallen skal facaderne laves i træ, der minder om det træ, som allerede findes flere steder i hallen. Træet bliver ikke malet men bejdset, så dets naturlige struktur og stoflighed forbliver synlig.

Her har man igen været i arkiverne for at blive inspireret. De gamle kiosker og salgsboder havde detaljerede udskæringer i facaderne, recesser og små baldakiner. Selvom det ikke bliver kopieret 1:1 i det nye design, danner det grundlaget for det design, som butikkernes træfacader får.

»Der er ikke tale om genskabelse af det, som var, men en moderne fortolkning af det oprindelige med udgangspunkt i samme tilgang med fokus på æstetik, menneskelig skala og smukke materialer, som patinerer smukt,« siger Tine Kjærulff Bay.

Det vil særligt komme til udtryk i de dele af butikspavillonerne, som ikke kan være i transparent glas, fordi butikkerne også skal kunne rumme lager- og personaleområder, der ikke nødvendigvis forskønner verden for de rejsende i hallen.

Her vil man bruge partier i træ med udskæringer, så der skabes attraktive facader på alle dele af butikkerne.

»Vi forsøger at sikre, at det bliver en smuk, rolig og sammenhængende facade, så man ikke står og kigger direkte ind i et lagerrum. Det skal se ordentligt og indbydende ud hele vejen rundt,« siger Tine Kjærulff Bay.

Fredet bygning

Hovedbanegården har været fredet siden 1983, og derfor er der også dele af bygningen, der står i dag, som de gjorde for 114 år siden.

Det gælder blandt andet de bærende granitsøjler, som rytmisk står ned gennem hele hallen — og i omdannelsen skal de have en endnu mere fremtrædende rolle.

Ifølge Tine Kjærulff Bay er søjlerne i dag »gemt væk« bag pavillonerne og kommer derfor ikke til deres fulde ret:

»De er så fine og har så meget karakter, men de forsvinder helt i dag. I det nye design kommer de til at stå mere frit i rummet.«

Også gulvet, der er belagt med kvadratiske fliser i rød-brune farver, forbliver som man kender det. Ifølge Tine Kjærulff Bay er det både bæredygtigt og i respekt for bygningens arkitektur, at fliserne bevares:

»Vi ændrer ikke på gulvet — det har været vigtigt hele vejen igennem, både for os og for Slots- og Kulturstyrelsen, at fliserne bliver liggende.«

Der bliver dog integreret nye ledelinjer og opmærksomhedsfelter i gulvet, der skal hjælpe rejsende med at finde vej til perroner, butikker eller billetstandere.

Intentionen er, at de nye tilføjelser skal spille naturligt sammen med flisernes eksisterende udtryk.

Bygningens fredning har også indflydelse på valget af farver i det nye design. Det kommer i høj grad til at bære præg af de mørke, brunlige og rødlige nuancer, som allerede kendetegner Hovedbanegårdens tegl, granitsøjler og fliser.

»Vi har holdt os meget til nogle forholdsvis mørke og varme farver, og vi har forsøgt at finde en palet, der passer til de eksisterende materialer — det handler om at forstærke det, der allerede er der.«

Tryghed og overskuelighed

Omrokeringen omfatter ikke kun butikkerne i banegården. To elevatorer, der fører ned til perronerne tættest ved indgangen fra Reventlowsgade/Istedgade, skal også rykkes.

I dag står de forskudt fra resten af elevatornedgangene til de øvrige perroner og blokerer adgangen fra Reventlowsgade.

Det er en relativt omkostningstung affære at flytte elevatorer i en fredet bygning, men når man alligevel gør det, skyldes det ikke kun, at det bliver nemmere at orientere sig i hallen.

Det vil også gøre det muligt at kigge fra indgangen ved Bernstorffsgade hele vejen gennem ankomsthallen til indgangen ved Reventlowsgade — og omvendt.

Arealet i den side af hallen, som er udset til rejse- og passagerområde, vil dermed få en helt ny åbenhed. Samtidig forventer Tine Kjærulff Bay, at det vil få flere til at lægge mærke til det hvælvede loft og granitsøjlerne i hallens midte.

»Det bliver jo en kæmpe forbedring, at man får åbnet op og får et meget bedre gennemsyn. Så kommer det smukke loft mere til sin ret, og man kommer også til at se alle granitsøjlerne. Det bliver jo helt fantastisk at få dem tilbage.«

Den nye, åbne arkitektur skal også fjerne nogle af de ‘kroge’, der i dag opstår mellem butikspavillonernes mindre stræder og granitsøjlerne, hvor afskærmningen kan fordre utryg aktivitet.

»Der er mange steder i dag, hvor der er nogle små nicher og hjørner, og vi prøver at skabe større gennemsyn i rummet. Det giver også noget tryghed,« siger Tine Kjærulff Bay.

Udendørs område venter

Selvom der er afsat 218 millioner kroner til at renovere Hovedbanegårdens indre, betyder det ikke, at arbejdet stopper indendørs.

I en samlet visionsplan fremlagt for Københavns Kommune fremhæver DSB fire fokusområder i stationens nærområde, som man ønsker at forbedre.

Her er der både tale om bedre cykelparkering ved Tietgensbro og Reventlowsgade og en mulig gangbro mellem Postbyen og Ingerslevsgade med adgang til perronerne.

Samtidig drømmer man også om at opgradere forpladsen ved banegraven ved hovedindgangen — ikke med en overdækning i denne omgang, men blandt andet vil man lave en ny taxaterminal foran Hotel Astoria.

Tiltagene skal forbedre forbindelserne til og omkring stationen, hvor både cykelkaos og upraktiske adgangsforhold i dag præger oplevelsen. Der er endnu ikke sat tidshorisont eller finansiering på projekterne.

Men i første omgang gælder handler det altså om den indre del af banegården.

Til sommer bliver hovedentreprisen sendt i udbud. Og i 2028 forventes det, at du kan købe din kaffe og sandwich i en færdigrenoveret hal, inden du sætter dig på toget fra Københavns Hovedbanegård.