København er ung — og både rig og fattig

Sådan kunne man lidt overordnet skitsere en ’klassisk københavner’. Det er i hvert fald nogle af de konklusioner, der gemmer sig i rapporten ’Status på København’, som Københavns Kommune står bag.

Magasinet KBH dykker ned i statistikkerne og giver et overblik over københavnerne i tal.

Overhaler nordeuropæiske storbyer

København sad indtil for nylig på tronen som landets hurtigst voksende by. Således er der de sidste 15 år kommet 26 procent flere mennesker i hovedstaden.

Københavns vækst er ikke mindre end dobbelt så stor som de fem næststørste byer i Danmark — her voksede man i gennemsnit kun godt 13% i samme periode.

Men de seneste par år har København faktisk ikke været den hurtigst voksende kommune i kongeriget. Dén ære tilfalder Vallensbæk på Vestegnen, der særligt de sidste tre år har haft så travlt med at vokse, at den med sin vækst på 30 procent siden 2010 har sneget sig foran København.

Zoomer man ind på Københavns Kommune, er det alle bydele, som tilflytterne søger mod — men særligt to områder skiller sig ud.

Amager Vest og Vesterbro/Kongens Enghave har de sidste 20 år oplevet en eksplosiv vækst på henholdsvis 95 og 64 procent. Det hænger naturligvis ikke mindst hænger sammen med, at det er her, at de nye byområder Ørestad, Sydhavn og Carlsberg er vokset frem af jorden.

Den opadgående kurve for hele byen forventes at fortsætte, vurderer analysen. De næste ti år regner Københavns Kommune selv med, at antallet af mennesker vil stige med ca. 57.000.

Og dét betyder, at Danmarks hovedstad vil være den hurtigst voksende i Skandinavien. København spås at vokse 8,6 procent — efterfulgt af Oslo og Stockholm med henholdsvis 7,8 og 6,9 procent.

Tysklands næststørste by Hamborg vil i samme periode blot vokse med 2,7 procent. Det er ikke mindst en svag tysk økonomi og problemer med at få bygget nye boliger, der dæmper væksten syd for grænsen.

Boligpriser på himmelflugt

Flere og flere indbyggere i København betyder også, at der er flere, der kæmper om ejerboligerne, som der ikke kommer så mange nye af. Og det kan mærkes på huspriserne.

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris på både ejerlejligheder, parcel- og rækkehuse i København er steget markant mere end i de øvrige store byer i Danmark.

Man måtte i i København i 2024 give 90 procent mere pr. kvadratmeter sammenlignet med 2014. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for en ejerlighed lå således sidste år på 51.344 kr.

I samme periode er prisen for en ejerlejlighed i snit steget med 72 procent på landsplan.

Forskellen er endnu mere markant, når man ser på parcel- og rækkehuse. Her er priserne i København vokset med 92%, men tallet for landet som helhed er 52%.

Måske lidt uventet er prisudviklingen i Danmarks næststørste by faktisk lavere end landsgennemsnittet for lejligheder.

I Aarhus er kvadratmeterprisen nemlig ’kun’ steget med 48 procent på ti år. Sidste år fik man en kvadratmeter ejerlejlighed i Aarhus 41 procent billigere end i København. I 2014 var forskellen kun ti procent.

Tallene efterlader ingen tvivl om, at København er rykket i en klasse for sig, og at det er blevet dyrere at blive københavner.

Men der er stor forskel på prishoppene rundt omkring i hovedstaden.

De største prisstigninger finder man i Nordvest, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris på ejerlejligheder er steget med 118 procent fra 2014 til 2024. 'Nordlædervest' er i perioden blevet til et mere 'edgy' kvarter med kreative virksomheder og caféer med flat whites.  

Leder man efter den højeste kvadratmeterpris, må man dog til det populære Nordhavn, hvor gennemsnitsprisen er helt oppe på 69.272 kroner.

Dét betyder, at hvis man sidste år var på udkig efter en tre-værelseslejlighed på 90 kvadratmeter, så skulle man i snit punge ud med 6,2 millioner kroner.

Det billigste sted at shoppe efter en ejerbolig er Brønshøj med 36.908 kroner pr. kvadratmeter. Men også her er priserne i gang med at løbe løbsk. Hvis man ser på de sidste ti år, så er priserne skudt i vejret med 101 procent.

På ti år er antallet af boliger steget med 15 procent, og fordelingen af boligtyper har rykket sig i perioden.

Der er de senere år bygget så mange private udlejningsboliger, at deres samlede andel af hele byens boligmasse er steget fra 27 til 30 procent.

Dermed har privat udlejning skubbet andelsboligen væk fra 1. pladsen som den mest udbredte boligform. Og samtidig er andelen af almene boliger dykket fra 20 til 19%.

Det er stik imod et udtalt politisk ønske om at kunne favne flere målgrupper og sørge for, at flere har råd til at bo i byen. Prisstigningerne og manglen på billige boliger fik sidste år overborgmester Lars Weiss (S) til at advare mod, at København bliver en ’rigsmandsghetto’:

”Vi har en kæmpe udfordring med boliger i København — det ser vi igen sort på hvidt. Hvis ikke vi både får bygget flere andelsboliger, almene- og ejerboliger, så er jeg alvorligt bekymret for, at der i fremtiden ikke vil være boliger, der er til at betale for alle,” sagde Lars Weiss.

Flere penge — for nogle

Om man kan flytte til byen — eller bliver ved med at bo i den — hænger i høj grad sammen med ens disponible indkomst.

Og analysen afslører lidt om det tabuiserede emne, hvor der både er gode og dårlige nyheder.

Først til det gode: I snit er københavnernes indkomst steget de seneste år. Og en københavner-indkomst er i snit en lille smule højere end i Esbjerg, Aalborg, Odense, Aarhus og Randers.

I 2023 kunne København sågar bryste sig af for første gang at have slået landsgennemsnittet og alle de øvrige større, danske byer.

Den disponible indkomst — det vil sige efter skat — der skal dække bolig, transport, mad, fornøjelser og alt det andet ligger i gennemsnit på 283.000 kroner om året, eller godt 23.500 om måneden.

Hvis man kigger ud over landegrænserne mod Stockholm, Amsterdam og Hamborg, så er den gennemsnitlige indkomst pr. person steget mere i København. I Berlin har man derimod en vækst, der er på linje med København.

Nu til de dårligere nyheder. For der er stadig stor ulighed i indkomsten i København — faktisk større end i resten af landet.

De 10 procent beboere i København, der er bedst betalt, tjener mere end top-10 procent i landet som helhed. Men de 10 procent i København, der har de laveste indkomster, tjener mindre end bund-10 procent i landet som helhed.

Med andre ord: Afstanden mellem 'rig' og 'fattig' er størst i København, og den ulighed kan man også se fordelt på bydelene. 

For eksempel er den disponible indkomst i Bispebjerg på 236.000 kroner — og dermed på niveau med Læsø, der har landets fjerde laveste indkomst. Det er et godt stykke fra Københavns gennemsnit på 283.000 kroner.

I den lavere ende finder man også Nørrebro, Brønshøj-Husum og Valby.

De københavnere, der har flest penge mellem hænderne, finder man på Østerbro (inkl. Nordhavn) og i Indre By. Det er også de områder, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris på en bolig er den højeste i København.

I Indre By lyder den disponible indkomst på 362.000 kroner i gennemsnit — 53% mere end i Bispebjerg.

Hovedstaden skriver sig også ind i en anden og lidt kedelig statistik. For København har stadig flere fattige end landet samlet set.

Den økonomiske fattigdom er dog overordnet set faldet både på landsplan og i København fra 2019 og frem mod 2023.

De højere fødevarepriser og den generelle inflation har til gengæld gravet sig ind på den disponible indkomst mellem 2021 og 2023.

En ung hovedstad

København har landets laveste gennemsnitsalder på knap 37 år, hvilket er ca. seks år yngre end set samlet for hele landet. De yngste er flokkedes mod Nørrebro, Vesterbro og Valby — mens de ældste er bosiddende i Indre By.

København er dog kendetegnet ved relativt få teenagere — men med en meget høj andel af personer mellem 20 til 39 år.

Det er ikke helt overraskende, da byen er en populær studieby, og der var knap 37.000 studerende indskrevet på Københavns Universitet sidste år.

De kommende år vil der derimod komme en stigning i antallet af ældre, fremgår det af analysen. Kommunen forventer, at antallet af personer over 80 år vil vokse med 47 procent de næste 10 år.

I dag er det dog rundt regnet kun 5 procent af københavnerne, der er over 80 år, så det er fra et relativt lavt udgangspunkt.