Come From Away

Angrebene på World Trade Center og Pentagon spredte chokbølger verden rundt, og de fleste husker hvor de var 11. september 2001. Det gælder også i den lille by Gander på den tyndtbefolkede ø Newfoundland ud for Canadas østkyst, som danner rammen for musicalen ’Come From Away’, der tager udgangspunkt i begivenhederne i timerne og dagene efter angrebene i New York og Washington.

Fokus er flyttet fra de røgfyldte gader i Lower Manhattan til den søvnige lille by, der engang var en central rasteplads for flyvninger over Atlanten, dengang flyene ikke havde brændstofkapacitet til hele turen fra London til New York. I dag bor der omkring 10.000 mennesker, men indenfor et par timer efter angrebene 11. september, var befolkningen næsten fordoblet, da 7000 passagerer og flypersonale omdirigeredes i kølvandet på flykapringerne og USAs lukkede luftrum.

Piloten Beverly (Jenny Holmgren) kender ikke situationens alvor, men ved at hvis man omdirigeres til Gander, er det en nødssituation. Hendes fly, der havde retning mod Dallas fra Paris, er blandt omkring 200 der samles i og omkring lufthavnen. Beverly, der er en af USAs første kommercielle piloter i en mandsdomineret verden, agerer en slags fortæller, der rammesætter dette kludetæppe af en musical om utallige skæbner der mødes. Hun forsøger med sin besætning at berolige de nervøse passagerer på flyet.

Deres nerver dulmes med små alkoholflasker fra kabinevognen og film på inflight entertainment-systemet mens de venter. I scenen der er en mærkelig blanding af krisesituation og pyjamasfest på en efterskole, bryder en ud i sang: ”Near, Far, Wherever you are…” i en meta-cadeau til en af populærkulturens store dramatiseringer af virkelighedens katastrofer, og den fællesskabsfølelse der kan opstå i tomrummet.

Fællesskabet styrkes, når passagererne langt om længe stiger af flyet og tages imod med åbne flannel- og denim-beklædte arme i den lille by. De indlogeres på skoler, centre og i private hjem, og bydes på den Newfoundlandske torskestuvning Cod au Gratin og irsk whiskey. En stor del af befolkningen har ophav i Irland, efter århundreders bosættelser, hvorfor den keltiske folkemusik er bærende i musicalen.

Mens lokalbefolkningen er en nogenlunde homogen gruppe, kommer de omdirigerede flypassagerer fra forskellige verdenshjørner og baggrunde. Nogle søger stilhed og højere mening i skolens bibliotek, der bliver et samlingssted for religiøse og sørgende. Et østafrikansk par får trøst af en lokal, der uden at kunne Swahili, kan henvise til Filipperbrevet 4.6; og en egyptisk passager laver mad til minoriteterne, fra hinduistiske kvinder til det vegetariske homoseksuelle par fra L.A. Ud fra denne glee-club-lignende forsamling af minoriteter opstår et musikalsk højdepunkt, den svenske oversættelse af ’Prayer’, med instrumenter, rytmer og tonaliteter fra hele verden. 

Alt er dog ikke kumbaya, og den egyptiske kok Ali (Hani Arrabi) mødes af den islamofobi der kom til overfladen og eksploderede i efterdønningerne af 11. september. Folk ser skævt til ham, råber ad ham når han taler arabisk i telefonen, og han udsættes for æreskrænkende kropsvisitering. Alvoren får et øjeblik, før dyreaktivisten Bonnie (Sara Lehmann) med Karen-hår skal hjælpe en dværgchimpanse fra fragtrummet med at føde.

’Come From Away’ er en kollektiv ensemble-musical, skabt af det canadiske par Irene Sankoff og David Hein, der til trods for musicalens succes på Broadway, ikke har særligt meget på CV’et. Når det hele spiller, hører man Jonathan Larssons indflydelse, men oftest føles setlisten mest som en jukebox der spiller på autopilot på en irsk pub. Og overordnet savner historien retning, når alt stort som småt blandes i torskegryden, og det store ensemble gang på gang skifter tøj og karakter. Det er et fåtal af sangene der sidder fast, og et fåtal af karaktererne man når at opbygge sympati for, særligt hvis man ofte skal følge overskrifterne for at følge den hurtige dialog, der er oversat fra engelsk til svensk.

Mødet og det spirende venskab mellem den lokale skolelærer Beulah (Åsa Fång) og den strandede New Yorker Hannah (Sharon Dyall) rammer dog tårekanalerne, når de bonder over deres sønner der er brandmænd i henholdsvis Newfoundland og New York. Og mest musicalagtigt bliver det i mødet mellem britiske Nick (Rolf Lyndahl) og Diane fra Texas (Gunilla Backman), der ligesom de øvrige karakterer bygger på virkelighedens hændelser og persongalleri. 

Nick er på forretningsrejse, og dokumenterer rejsen på sit kamera. Han tager billeder i lufthavnen og i sovesalen på skolen. Og i et romantisk klimaks på toppen af en monumental kæntret gul skolebus, har de to deres Titanic-øjeblik til sangen ’Stop the World’, der smukt påminder os om det større perspektiv i det newfoundlandske landskab, og hvordan også kontinenterne mødtes for igen at spredes mod alle verdenshjørner. I dette liminale skærsilds-øjeblik udenfor tid og rum, understreges essensen, og det smukke potentiale der opstår når vi for et øjeblik tages ud af hamsterhjulet.

I slutscenen, der udspilles til tiårsjubilæet for mødet i Gander, projiceres et patospumpet diasshow med virkelighedens billeder på bagtæppet. Chimpansen Unga, har fået en unge der opkaldes efter byen Gander, nogen er blevet gift, nogen har mistet og et stykke af World Trade Center opsættes som mindesmærke i den lille by.

’Come From Away’ er en forfriskende og uventet musicaloplevelse, i Malmö Opera, der tager chancer og giver plads til underrepræsenterede fortællinger. Men musicalen er lidt som diasshowet i slutscenen, i øst og vest. Det kollektive stykke, der velmenende sætter fokus på det enkelte menneske i den større globale sammenhæng, savner retning og fokus. I det store puslespil med utallige historier, karakterer og skæbner, savnes en del brikker for at det helt går op i en højere enhed.