Diamonds Are Forever - A Jazz Portrait of James Bond

Diamanter, tordenkugler, skurkeguld, himmelfald og licens til at dræbe. OG: Aston Martin! James Bond-noderne er rykket ind på Epicurus - og det er cool jazz, så cool som 007.

Som film-, musik- og Bond-fan har man sine favoritter, og for musikboss Niels Lan Doky er det ’Thunderball’, som han i aftenens intro fortæller at han har set 17 gange! Så han har naturligvis programsat både det officielle tema ’Thunderball’ og det alternative ’Mr. Kiss Kiss Bang Bang’.

Ligesom diamanter skinner og funkler de store 007-hits i jazz-arrangementer af Doky - de fleste opdateret fra første showrunde i 2016 på The Standard. Kun Tobias Dall og hans bløde bas er med igen - denne gang med bror Nikolaj Dall på trommer og svenske Calle Brickman med smukke pianotoner. De nailer selvfølgelig ‘James Bond Theme’ og startskuddet for en skøn Bond-aften går tilfældigvis med et Bollinger-pop i baren, som også mixer forskellige Martinier a la Bond. Shaken not Stirred. 

Og så er der endda to sangerinder - selvfølgelig så smukke som Bond-babes - svenske Emmalisa Hallander og Acacia Sandberg med afrikanske rødder. Ganske smart - for Bond-hitsene er oprindeligt sunget af så forskellige kunstnere som Shirley Bassey, Tom Jones, Adele, Madonna, Carly Simon, Paul McCartney, Tina Turner, Gladys Knight, samt en enkelt duet med Alicia Keys og Jack White.

Så er der lagt op til en forrygende aften, og som jazz-fan kan man meget nemt få nye favoritter her i jazzhimlen. Det sker især med Emmalisas version af ’Skyfall’, der er mindre storslået men mere rørende i hendes dybere, rolige toner. Også en imponerende tolkning er ’Diamonds Are Forever’, der ligger supergodt til Acacias dybe, forførende stemme.

Endnu en jazzfavorit er overraskende nok Madonnas tech-pophit ‘Die Another Day’, hvis lidt hårde intoneringer omdannes lækkert til de langsommere jazz-udtryk, og fungerer frækt som duet. Hvis man må sige: ’bedre end originalen’. Den endnu mere kantede og rockede duet ‘Another Way to Die’ får også meget mere mystik og positiv vibe med de livlige funky toner over i lidt bluesy mood. 

De fleste sange har begge sangerinder i spil, og det lyder skønt i de gyldne hits ’Goldfinger’ og ‘GoldenEye’ samt i ‘Thunderball’, men i ‘Live and Let Die’ er der lidt (start?)problemer med at finde de gode harmonier. Men den er bestemt ikke nem at synge, med stort drama i tempo- og toneskift, og ellers en fremragende version i elegant og lysere modus end Paul McCartneys ret bombastiske original.

Musikken fra trioen flyder indimellem lidt for anonymt og der er få soloer, men med Bond-repertoire er det naturligt at fokus er på sangerinderne. Og de udfordres i de mange stemmelejer og intensitet. Fra Emmalisas blide ‘Mr. Kiss Kiss Bang Bang’ og Acacias luftige ‘Nobody Does It Better’ til power i ‘Licence To Kill’ og ekstranummeret ’Goldfinger’ - som iøvrigt afsluttes elegant med Calle Brickmans klaverklimt af de velkendte guitarriffs fra ‘James Bond Theme’.

I knap halvanden time har musik- og filmminder givet fantastiske, drømmende vibes af international stemning, og de stilfulde Epicurus-rum passer perfekt til Bond-universet. Er man i tvivl kan det anbefales at sætte tid af til at beundre den smukkeste Bond-bil: en sølvgrå Aston Martin DB5, der står og shiner totalt på terrassen under denne koncertrække. Naturligvis med 007 i nummerpladen!