Benjamin Koppel Jazz Galla: Celebrating Quincy Jones

Delight er hans mellemnavn, og det er en passende afspejling af den overvældende musikalske fryd og fornøjelse han har spredt i over 70 år. Så selvfølgelig skal han hyldes i den nyeste Jazz Galla af Benjamin Koppel og co.

Quincy Jones har kicket talent, overskud og alsidighed i alverdens genrer og i samarbejder med utallige af de største musikkunstnere. Så det er ikke bare én sangstemme, der er på aftenens program, men mange forskellige toner og tempi, dybder og højder. Og selvom her er fire fantastiske sangere - Mark Linn, Patrick Dorgan, Kaya Brüel og Marie Carmen Koppel - må de istemme Benjamins muntert tilbagevendende replik om "det sværeste nummer nogensinde."

Ja, humoren følger altid med spilleglæden, når Koppel-gænget swinger os gennem endnu en fest med jazzfortolkninger. Baren er igen åben - med svigersønnen Mads som bartender - og de skiftes til at hænge ud og chille, når nogen spiller (muligvis improviseret) solo. Stemningen er skøn og livlig, men jeg savner flere små introer - anekdoter eller kuriosum - som giver lidt ekstra indlevelse i kunstneren. 

Repertoiret for denne aften med Q (kælenavnet som Frank Sinatra gav ham) er centreret om 1970/80/90erne, hvor en del hits gav ham ekstra credit. Ikke mindst fordi han producerede Michael Jacksons tre supersællerter ’Off the Wall’, ’Thriller’ og ’Bad.’ MJs særlige toneleje skaber naturlige udfordringer, og det er heller ikke nemt at tage poppen ud af hans hits. Bedst er den smukke duet (oprindeligt med Siedah Garrett) ’I Just Can’t Stop Loving You’med Patrick og Kaya, og ikoniske ’Billie Jean’ går let og luftigt for alle fire sangere, hvorimod ’Rock With Me’ klinger noget monotont.

Siedah Garrett havde et tæt samarbejde med Jones, og hendes vokal udfordrer (ifølge ham selv) Patrick med ’I Don’t Go For That’, samt Marie og Kaya med ’One Man Woman’. Begge er fra albummet de fleste funkfans hørte på repeat i 1989, ’Back on the Block’ - iøvrigt med et overvældende antal gæsteartister - hvorfra også showets favoritfortolkninger kommer: ’I’ll Be Good to You’ (oprindeligt Ray Charles og Chaka Khan) swinger lækkert med Mark og Marie, og ’The Secret Garden’ bliver en temmelig hot sag mellem Mark og Patrick i "Sweet Seduction Suite" (undertitlen).

Så tydeligt harmonisk smooth og sexet som den sang er, så er der mere mystik over det sidste nummer, 80er-hittet ’Ai No Corrida’ (oprindeligt af Chaz Jankel). Uden at sangskriver Jankels inspiration er helt klar, så handler det om et kærlighedsforhold med dominans og underkastelse, og titlen hinter til Nagisa Ōshimas erotiske kultfilm fra 1976, der har været censureret og/eller bandlyst i det meste af verden. Mange har sunget med på og danset til hittet uden at kende denne film, og således ruller festen også her.

Og de har selvfølgelig en fest, for de elsker at udforske musikken, jamme og improvisere. Og når man har spillet sammen så længe, som de herrer, Søren Bebe (piano), Jesper Bodilsen (bas) og Koppel (sax), så kan man bare noget særligt. Her har de igen selskab af tre kvindelige trompetister, deriblandt Koppels datter Astrid, og det bidrager med dejligt sprøde toner, især i sidste halvdel af showet. Derimod er jeg ikke fan af det ekstra slagtøjsæt, hvis diskantagtige lyde ofte bliver ganske ensformige og forstyrrende. 

Men det er mest af alt en musikfest, der får minderne igang. Først til det sted, som Benjamin også minder sin storesøster om: Den fede tid på Monten med total funky soul, man bare vil danse til, som ’Stuff Like That’. Og da ekstranummeret ’We are the World’ får alle op at stå og synge, går der et bevidsthedssus gennem publikum over hvor lidt fattigdomsgrænserne har rykket sig gennem de 38 år siden dette velgørenheds-track hittede.

Det er som altid en fornøjelse at jazze op og ned med Koppel-slænget, og dette show bliver helt sikkert bedre når de får spillet og sunget sig mere ind i de svære numre. Sådan er musik, det skal ind under huden, og det skaber disse skønne musikere gang på gang. Og vi kan som publikum bare være taknemmelige og fornøjede over at Jazz Galla-konceptet flyver afsted på 11.år, og vi glæder os altid til nye kunstnerfortolkninger.