pixel

The Tree

  • Julie Bertocelli
  • 4.02

Fakta

DRAMA
Premiere 10. februar kun i Grand

Tre er et magisk tal, og et træ er et stærkt symbol. Helvede, jord, himmel. Rødder, stamme, krone.

Som titlen afslører handler denne australske film om et træ. Et gigantisk træ, der står på familien O’Neills grund langt ude på landet og kaster svalende skygge over deres hjemmeflækkede hus. Alt er præcis som alle vil have det, indtil familiens overhoved og far til fire, på vej ind ad indkørslen falder om bag rattet med hjertestop og banker bilen direkte ind i træet.

Livet smuldrer væk mellem fingrene på enken, spillet af Charlotte Gainsbourg, der kun overlever sin sorg med børnenes hjælp. Den 8-årige datter Simone siger: “man kan vælge at være ked af det, eller man kan vælge at være glad. Jeg har valgt at være glad.”

Med den banale visdom fra en 8-årig tvinger moderen, Dawn, sig selv videre, men det er svært at feje dørmåtten ren, især da Simone opdager, at faderens ånd har taget bo i det kæmpe træ. Pludselig tilbringer Simone al sin tid i træet, og nu bebrejder hun de andre for ikke at leve i fortiden.

‘The Tree’ er en hjertevarm film, der i al sin banalitet alligevel fremstår eftertænksom og flot. Godt børneskuespil af Morgana Davies og Charlotte Gainsbourgs franske sind hiver yderligere mange point hjem, men filmens vigtigste facet er, hvordan den på simpel vis kan få os til at tænke over, hvordan et liv bør leves.

Mest læste

seneste
film

Bugonia
4.02

Yorgos Lanthimos
Diamanti
5.04

Ferzan Özpetek
Frankenstein
4.02

Guillermo del Toro
After the Hunt
3

Luca Guadagnino
En snegls erindringer
6

Adam Elliot
One Battle After Another
5.04

Paul Thomas Anderson

seneste
scene

Puls
5.04

Glassalen
Simon Talbot-Ekstra Extra
4.02

Royal Arena
Chess - The Musical
5.04

Det Ny Teater
Taxi Drivers
4.02

Sort/Hvid
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling