pixel

Radikal kandidat: By & Havn skal omvæltes! Det er alfa og omega for København

Byen sitrer af forargelse og vil have billige boliger og natur-rettigheder, skriver Emil Sloth Andersen, der vil have et opgør med det kommunalt-ejede By & Havn.

himmelbyen årstiderne ørestad syd

Jeg tror ikke, at jeg før har oplevet en politisk virkelighed, hvor brudfladerne mellem et eksisterende paradigme og befolkningens råb har været mere intense.

Og hvor så store tektoniske pladeskred — mellem fortid og fremtid — er lige på nippet til at ske.

Lige nu sitrer vores by af forargelse. Både over boligmarkedet, som er på himmelflugt, og retsstaten og natur-rettighederne, som synes at tage et — i dansk målestok — frit fald i København.

Vores byudviklings-paradigme kan ikke længere bestå i sin nuværende form. Allerførst: hvis du savner ur-kilden, meningen i moradset, til alle vores fadæser, så siger jeg "By & Havn-modellen".

Modellen blev født i 1992 med Ørestadsloven. Grundlæggende koblede man dengang en gæld af græske dimensioner fra infrastruktur med salget af offentligt ejede grunde.

I 1992 stemte mit eget parti nej.

Jørgen Estrup (RV) havde en bekymring for, at natur-rettighederne ville komme til at lide med modellen. Han mente, at finansieringen var for skrøbeligt skruet sammen, og han mente, at prognoserne for grundsalget på Ørestad var alt for optimistisk.

I retrospekt kan vi se, at metrobanen til Ørestad først var sat til en udgift på 5,2 mia. kr. Da den var færdig, var der brugt 14 mia. kr. til metroen. Det har København mærket lige siden.

I dag står By & Havn — vores byudviklingsselskab i København — med en negativ egenkapital fra metro-gælden.

Man er i loven tvunget til at skabe profit på forretningsmæssige vilkår ved at sælge offentlige grunde fra dyrest muligt. Samtidig er man primær ansvarlig for miljøvurderingerne på egen grund.

Grundlæggende sætter man ulven — Københavns Wolf of Wall Street — til at vogte får.

Det er dét, der gør, at Lærkesletten fik en discount-miljøvurdering, at Planklagenævnet blev kørt over i sommer, og at vi ser den såkaldte salamimetode med Lynetteholmen, hvor miljøvurderingerne laves i bidder.

Det sidste har juraprofessor Ellen Margrethe Basse kaldt "helt i strid med VVM-direktivet".

Millionlejligheder på offentlig grund

Det er også den profitdrevne By & Havn-model, der gør, at vi ender med at stå med et scenarie, hvor en lejlighed på Papirøen på 113 kvadratmeter står til salg for over 15 millioner kroner på et areal, der tidligere var offentligt.

I flere bydele er priserne på boliger steget over 40% på 6 år.

Jeg er en af dem, der som ung længe har gået rundt med grundlæggende fornemmelse af, at min by ikke favner mig på boligmarkedet.

Jeg kan ikke døje, at vi fortsat bare skaber flere paradis-ø’er for velstillede borgere — som jo kan købe de store dyre lejligheder, der findes i overflod — når vi lige nu har behov for små boliger til pædagogen, SOSU-assistenten og den brede middelklasse.

Kig også på Nordhavn og store dele af Sydhavn. Det er områder, der også er produkter af By & Havn-modellen, og som slet ikke rummer de lave indkomster så meget, som de kunne — og burde.

Kommunen har 17 milliarder

Jeg insisterer på, at der er en anden byudviklings-model, der er fuldt ud realistisk! Der er en vej, jeg har gravet mig ned i igennem to år som medarbejder i en interesseorganisation i byggebranchen.

Kernen er Københavns Kommunes likviditet på tæt ved 17 milliarder kroner. Dén skal vi have spil.

I dag står den primært i aktier og obligationer. Københavns Kommune er i realiteten Danmarks mest hemmeligholdte investeringsfond.

I en årrække har man haft budgetoverskud på 2 milliarder kroner. Vi laver de overskud, fordi service- og anlægsloftet fra staten sætter begrænsninger for, hvor stor en del af vores årlige indtægter, vi må bruge.

Af samme grund vil vi heller ikke — med al tænkelig sandsynlighed — kunne bruge de 17 milliarder kroner på byggeri i fremtiden. Laver vi fortsat budgetoverskud vil fonden tværtimod vokse.

Frigør By & Havn til at tjene beboerne

I 2020 fik By & Havn indtægter for næsten 1,2 milliarder kroner for salg af byggeretter. Dét tal er stort men blegner unægtelig lidt ved siden af Københavns Kommunes budgetoverskud på hele 3,4 milliarder kroner i 2020.

Og her er vi inden ved kernen! Hvis Københavns Kommune løbende lavede transaktioner til By & Havn, kunne By & Havn frigøres til i højere grad at skabe flere billige boliger og give plads til natur-arealer.

Kapitaloverførsler til By & Havn fra Københavns Kommune kunne helt konkret til en start føre til, at vi fik kompenseret selskabet for ikke at bygge på Lærkesletten.

Dét ønsker jeg.

I fremtiden kunne vi i højere grad samtidig forpligte By & Havn til at indgå i samarbejdskonstellationer, hvor man lejer lejligheder ud til billige priser. Ikke med samme profit som i dag, for lejen skal jo være lav til gavn for SOSU-assistenten og den studerende.

Det ville på ingen måde være odiøst for By & Havn at leje lejligheder ud, selvom nogen mener det. Selskabet indgår allerede som den ene part af Fælledby P/S.

Og ja! Selvfølgelig skal vi styre kapitalismen — altså By & Havn — i nogen grad, præcis som vi styrer alle kommercielle selskaber med lovgivning på miljø, arbejdsmarked og vores finansielle regelsæt. Det gør dig ikke til kommunist! Og nej! Gu’ er det ej udtryk for planøkonomi eller et gælds-eksperiment, hvis Københavns Kommune tog større ansvar for By & Havns økonomi.

Det er kun udtryk for en ansvarlig økonomisk politik, at vi — når Københavns Kommune jo har råd — siger, at By & Havn må have hjælp til at håndtere en negativ egenkapital.

Før er det blevet påpeget, at By & Havn kan være en rentestigning fra et økonomisk kollaps, og netop dét er økonomisk uansvarlighed!

Hensyn til naturen

Vi må i øvrigt skrive det ind i By & Havns vedtægter, at natur-hensyn kommer først, og profit kommer sidst. I dag er det tabt profit for By & Havn, hver gang en græstot ikke bebygges, og derfor er vi nødt til at skære prioriteterne ud i pap.

Ligeledes må vi også sørge for, at Københavns Kommune tager en større del af ansvaret for kvaliteten af miljøvurderingerne i mødet med By & Havn.

Det er utroligt, at kommunen ikke har været mere vaks ved havelågen i tilfældet med Lærkesletten, hvor Danmarks Naturfredningsforening og andre råbte vagt i gevær.

Ja, egentlig mener jeg, at alle miljøvurderinger principielt burde ligge hos kommunen i stedet for By & Havn fra starten.

Og ja. Jeg tror, vi kan komme til at se forandring. Alle fra SF til Enhedslisten og Alternativet udtrykker også et behov for, at vi får forandret By & Havn-modellen. Det er død og pine nødvendigt!

Vores by sitrer af forargelse. Vi SKAL have gjort op med denne ur-kilde til vores dårligdomme i København; By & Havn-modellen.

Vi har brug for forandring!

Vær med i debatten om byen. Send indlæg på 500-1.000 ord til opinion@magasinetkbh.dk.

Emner

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

Vi hopper lige til sagen: På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer pr. 7. juni 2019 adgang til langt størstedelen vores indhold.

Vi kan kun overleve med støtte fra vores læsere.

Hvis du har glæde af Magasinet KBH, så håber vi meget, at du vil blive medlem. Medlemskaber starter ved kun 29 kroner om måneden, men de gør hele forskellen for os, og giver adgang for dig.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

seneste
opinion

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling