Omdan Åboulevarden til Københavns Boulevard

Drømmen om at fjerne benzin-os, trafikstøj og de 60.000 daglige bilister fra gadeplanet mellem Bispeengbuen og Langebro har eksisteret i årevis — uden at der er sket noget.

Ikke mindst blev der tilbage i 2017 præsenteret en vision om 'Den Grønne Boulevard' her i Magasinet KBH.

Ambitionen var at rykke bilisterne ned i underjordiske tunneler og frigøre Ladegårdsåen fra sit rørlagte skjul under Åboulevarden, samt at skabe et helt nyt, grønt byrum langs boulevarden, der skærer gennem hjertet af København.

Fra et politisk flertal er projektet efterhånden svindet ind til et skelet af sig selv, der lige nu modtager kunstigt åndedræt i et embedskontor bag rådhusets mure. Prisseddelen var for høj til, at den politisk opbakning kunne holde.

Men nu er tegnestuen Kragh Berglund kommet med et nyt bud på, hvordan strækningen kan omdannes, uden at det skal koste en bondegård eller skabe store trafikale problemer.

De kalder visionen for "Københavns Boulevard", og projektet dækker stort set over det samme areal i byen som Den Grønne Boulevard.

Deres ”pragmatiske” tilgang frasorterer de tidligere forslags mest ambitiøse ideer og lægger i stedet vægt på at skabe flere grønne byrum langs strækningen fra det ydre Nørrebro hele vejen til Christianshavns Volde.

Byens grønne forbindelse

Hvor tidligere forslag for Åboulevarden og H.C. Andersens Boulevard har lagt op til en stor eller total reduktion af trafikken, tager Københavns Boulevard afsæt i en enkel og mindre omfattende trafikreduktion.

To vejbaner — ud af rutens seks — skal nedlægges, så der i fremtiden vil være to kørebaner i hver retning.

Samtidig vil man også inddrage al vejsideparkering langs hele strækningen fra Bispeengbuen til Christianshavns Volde.

Det skal frigøre omkring 50.000 m² på hele stykket.

Arealet skal i stedet bruges til at plante blandt andet 2.000 nye træer, som er et af visionens hovedelementer — grønnere byrum langs de stadig trafikerede veje.

Boulevarden skal have et træ mindst hver 10. meter langs hele vejkanten, og halvdelen af de nyplantede træer skal bruges til det formål.

Ønsket er at skabe en kontinuerlig, grøn forbindelse, som markeres af de mange træer. De resterende 1.000 træer skal plantes i nye byparker, der skal etableres flere steder langs boulevarden.

Samtidig skal træsorterne variere, så de afspejler det byrum, man befinder sig i. Eksempelvis foreslår Kragh Berglund, at Søerne skal have kastanje- og piletræer, mens voldene skal have ahorn- og asketræer.

Bevæger man sig gennem hele strækningen, er håbet, at der er en rød (i virkeligheden grøn) tråd gennem hele ruten, mens der stadig er plads til variation i de forskellige byrum, som boulevarden passerer igennem.

På den måde skal Københavns Boulevard få et udtryk, der minder mere om de klassiske boulevarder, man kender fra andre europæiske hovedstæder. I visionen peger tegnestuen på Champs-Élysées i Paris, Ringstrasse i Wien og Frederiksberg Allé som inspirationskilder.

Grønne byrum og bløde trafikanter

I dag er Åboulevarden ikke et indbydende sted til en gåtur.

Fortovene er smalle, de grønne elementer få, og der er ikke meget rekreativt på gaden, der ifølge Kragh Berglund flere steder er 80 procent optaget af biler og vejbaner fra facade til facade.

Det skal der laves om på med Københavns Boulevard.

De inddragede vejbaner og parkeringspladser skal give plads til bredere fortove, der skal invitere til mere ophold — blandt andet fordi der nu er plantet allétræer langs fortovet.

Samtidig skal nye pladser og byparker etableres flere steder langs boulevarden, mens også de eksisterende parker langs strækningen — som Nørrebroparken og Ørstedsparken — skal udvides hen mod den nu indskrænkede vejbane.

På den måde skal de grønne områder spille mere sammen med den omkringliggende by og bygningerne langs Åboulevarden og H.C. Andersens Boulevard.

I alt skal 10 parker etableres eller udvides. Udover at bidrage til grønnere og mere indbydende byrum, skal de også fungere som ekstra skybrudssikring — ligesom man allerede kender det fra flere parker i hovedstaden, blandt andet Hans Tavsens Park på Nørrebro og Enghaveparken på Vesterbro.

Forventningen er, at de mange grønne elementer også vil bidrage positivt til både forureningen og trafikstøjen fra bilerne, der i årevis har været en hovedpine for naboerne til de trafikale gader.

Også cyklisterne får bedre forhold, end de har i dag.

En ny supercykelsti skal etableres langs hele Københavns Boulevard. Den skal være hævet og uafbrudt — i den forstand, at cykelstien ikke skal vige for busstop, parkeringspladser eller svingbaner — som det sker flere steder i den nuværende indretning.

Det skal give en bedre og mere sikker cykelrute gennem området.

Drømmen, der hverken kan leve eller dø

Når der ikke er sket nævneværdig fremgang med Den Grønne Boulevard, siden den blev fremsat i Magasinet KBH i 2017, skyldes det politisk uenighed — og prisen.

Selvom der er flere partier på rådhuset, der gerne ser særligt Åboulevarden omdannet og Ladegårdsåen tilbagebragt, så er udfordringen, at der er uenighed om, hvor indgribende omdannelsen må være for biltrafikken — og ikke mindst til hvilken pris det skal gøres.

Den oprindelige idé om at nedgrave trafikken på hele strækningen havde på et tidspunkt politisk vind i sejlene.

I 2023 var der flertal på Rådhuset for at arbejde med en løsning, hvor bilerne skulle køre i to separate tunneller — én under Åboulevarden fra Bispeengbuen til Søerne, og én under H.C. Andersens Boulevard fra Jarmers Plads til tæt ved Langebro.

Men prisen på projektet viste sig at være 9,2 milliarder, og det var for meget for politikerne, der i praksis forkastede ideen.

På initiativ af De Radikale blev der dog sidste år alligevel afsat penge til at lave et idéoplæg til, hvordan den mindste og billigste del af tunnellen — under H.C. Andersens Boulevard — kan udføres.

Samtidig rumsterer der en plan om at fritlægge Ladegårdsåen og lave en mindre bypark langs Åboulevarden. Det vil man gøre uden tunneller, men i stedet ved at inddrage et enkelt vejspor og lave en ‘nyfortolkning’ af åen, der vil komme tilbage i en mindre udgave end den oprindelige — og i dag rørlagte — å.

Det projekt afhænger dog af den længe ventede nedlæggelse af den ene side af Bispeengbuen, som der er lange udsigter til. Ifølge teknik- og miljøborgmester Line Barfod kan det — måske — realiseres inden for 5–10 år.

Nu har Kragh Berglund altså spillet ud med en mere pragmatisk løsning, der ifølge dem kan igangsættes "i morgen". Tegnestuen mener, at deres bud er mere realistisk, fordi Ladegårdsåen ikke (nødvendigvis) skal tilbagebringes, og tunneller ikke skal bores.

Samtidig argumenterer man også for, at den mulige nedrivning af halvdelen af Bispeengbuen er en oplagt mulighed for også at nedlægge to vejbaner på ruten fra Bispeengbuen og frem til voldene. Resonementet er, at der — efter den ene bue er nedrevet — vil være mindre trafik ind mod byen.

Det sidste argument kan der dog måske være lidt tvivl om, da man tidligere har påvist, at det ikke er Bispeengbuens bredde, der er styrende for, hvor meget trafik den leder ind til byen — men derimod de lysregulerede kryds der er før og efter den.

Udspillet fra Kragh Berglund kommer med et halvt år til kommunalvalget. Dermed har politikerne endnu et større infrastrukturprojekt i hovedstaden, som de kan føre valgkamp med — eller imod.

Hos Kragh Berglund håber man, at visionen kan være et indspark til valgdebatten om, hvordan byen skal udvikle sig, og hvordan biler, bløde trafikanter og ikke mindst byens grønne åndehuller skal prioriteres de næste fire år.

Københavnerne behøver dog ikke vente så længe på at få en forsmag på, hvordan en bypark omkring H.C. Andersens Boulevard kan komme til at se ud.

Næste år bliver Vesterbro Passage — strækningen på Vesterbrogade fra H.C. Andersens Boulevard til Bernstorffsgade (ved Tivolis hovedindgang) — memlig lukket for trafik og omdannet til en bypark.

I første omgang er det en forsøgsordning, der kører fra maj til november 2026, men projektet indeholder nogle af de tiltag, som visionen for Københavns Boulevard lægger op til.

Magasinet KBH følger naturligvis "Københavns Boulevards" videre færd.