Drømmen om Den Grønne Boulevard er ikke (helt) død

Selvom man er sikker på, at NU er den død, kan man være lige så sikker på, at den vender tilbage i næste del.

Her på Magasinet KBH har vi således skrevet Den Grønne Boulevards nekrolog mere end én gang, og alligevel bliver den gamle drøm om at nedgrave dele af H.C. Andersens Boulevard og Åboulevarden ved med at spøge. 

Så sent som i november 2023 forduftede det i forvejen snævre politiske flertal bag planerne, da en analyse viste, at de ville koste over ni milliarder kroner at føre ud i livet.

På grund af en aftale indgået i 2021, som de involverede parter følte sig forpligtede af, var der dog alligevel politisk flertal for at sparke projektet videre til dette forårs forhandlinger om 'Overførselssagen 2023-2024', hvor politikerne i Københavns Kommune skulle beslutte, hvad de ubrugte midler fra seneste regnskabsår skulle bruges til. 

Med tanke på det forsvundne flertal fra november, tydede alt dog på, at dette ville blive det sidste og endelige stop for Den Grønne Boulevard i denne omgang.

Sejlivet boulevard

Socialdemokratiets Niels Bjerrum understregede således over for Magasinet KBH tilbage i november, at partiet primært stemte for at sende sagen videre til forhandlingerne om overførelsessagen, fordi man følte sig politisk forpligtet til det af aftalen fra 2021: 

»Men det er jo ikke det samme som, at vi støtter, at der i forhandlingerne skal findes og bruges 9,2 milliarder kroner på projektet,« sagde han.

Det lød altså dengang som om, projektet kun rent formelt havde fået lov at leve videre lidt endnu, men at det snart ville blive helt aflivet.  

Men Den Grønne Boulevard er mere sejlivet end som så. 

Da støvet havde lagt sig efter de nylige forhandlinger om overførselssagen, var partierne således blevet enige om at afsætte 1,2 millioner kroner til endnu en foranalyse af projektet — denne gang om en gennemførelse af kun en del af projektet, nemlig en tunnel under H.C. Andersens Boulevard fra Rysensteensgade til Jarmers Plads.

Projektet er altså nu blevet opdelt i to dele, så man både politisk og teknisk kan forholde sig til én tunnel af gangen — og dermed også til en lavere regning. 

Og politisk blev der altså fundet penge til nu at kigge nærmere på den ene halvdel af projektet.

Der er dog tale om en stærkt nedskaleret version af det oplæg, som oprindelig blev sendt til forhandling.

Analysen skal primært klarlægge en række trafikale forhold, blandt andet hvordan man rent praktisk kan udforme de ramper, som vil være nødvendige for at lede biltrafikken ned i en tunnel under H.C. Andersens Boulevard og op igen. 

Finansiering af borgerdialog og idéoplæg til, hvad der rent faktisk skal ske på boulevarden, hvis trafikken gemmes væk, blev endnu engang skubbet fremad — i denne omgang til de næste forhandlinger om kommunens årlige budget, som altid finder sted i starten af efteråret.

At spise en elefant

Men hos De Radikale, der står tilbage som den primære fortaler for en eller flere tunneller under en ny, "Grøn Boulevard" i Borgerrepræsentationen, er man godt tilfreds med, at det rent faktisk er lykkedes at holde gryden i kog.

»Det vigtigste for os er at holde den her sag kørende,« lyder det fra Katrine Kildgaard Nielsen, der er midlertidigt medlem af Teknik- og Miljøudvalget for De Radikale, mens Christopher Røhl er på barsel.

»Hvis man skal spise en elefant, så må man gøre det i små bidder.«

Hun glæder sig over, at partierne ud over bevillingen til foranalysen også har givet hinanden håndslag på, at man vil drøfte finansieringen af borgerdialog og idéoplæg ved de kommende budgetforhandlinger.

»For os er det her et skridt på vejen, der kan give et godt fundament for at inddrage københavnerne i, hvad der rent faktisk skal ske med det nye, grønne byrum, som vi vil få med Den Grønne Boulevard,« siger Katrine Kildgaard Nielsen.

»Som jeg ser det, handlede overførselssagen i år enormt meget om at begrønne vores by. Og der er Den Grønne Boulevard jo et fuldstændig afgørende element — i hvert fald i vores optik.«

Men hvorfor er Socialdemokratiet gået med til at give projektet kunstigt åndedræt, selv om man i november mere eller mindre havde erklæret det dødt?

Sådan er politik, lyder det fra partiets medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Niels Bjerrum, i en mail til Magasinet KBH:

“Resultatet af den slags forhandlinger er altid et udtryk for et politisk kompromis, hvor partierne har forskellige ønsker, der skal findes plads til. Det samme gælder denne sag hvor nogle partier tror mere på projektet end andre — hvilket er en helt legitim og normal ting når vi et demokrati skal indgå store politiske forlig.”

Lang forhistorie

Visionen om Den Grønne Boulevard blev præsenteret her i Magasinet KBH tilbage i 2017, men den har rødder i den endnu ældre idé om at fritlægge Ladegårdsåen, der i dag løber i et rør under Åboulevarden.

Idéen var groft skitseret at lægge biltrafikken på to af Københavns mest befærdede veje, H.C. Andersens Boulevard og Åboulevarden, ned i en tunnel og så anlægge grønne byrum på den frigjorte plads — inklusive en fritlægning af Ladegårdsåen.

Idéen vakte genklang blandt både borgere og politikere, og i de forløbne år har debatten bølget frem og tilbage.

I januar 2023 begyndte det så for alvor at lysne for Den Grønne Boulevard, da et politisk flertal besluttede at arbejde videre med den såkaldte ‘Hovedløsning 1’, der omfattede to separate biltunneler  — én under Åboulevarden fra Bispeengbuen til Søerne, og én under H.C. Andersens Boulevard fra Jarmers Plads til Rysensteensgade.

Da en analyse fra Teknik- og Miljøforvaltningen kom tilbage med et prisskilt på 9,2 milliarder kroner, gik flertallet imidlertid fløjten, og det samme gjorde drømmen om Den Grønne Boulevard tilsyneladende.

Men rygterne om boulevardens død var altså stærkt overdrevne, og nu er den indtil videre lagt i respirator indtil de kommende budgetforhandlinger.

Fra sidelinjen har Enhedslisten spillet ind med et forslag om, at man fortsat anlægger Den Grønne Boulevard helt som planlagt, men at man gør det uden også at lave biltunneler.

Det er en løsning, der naturligvis vil være meget billigere at gennemføre, end hvis man også skal bygge tunneller — men også en løsning som markant vil reducere bil-kapaciteten på to hovedtrafikårer. Udspillet er et led i Enhedslistens vision om et redesignet København med færre biler.   

Hvad det hele kommer til at ende med, tør vi ikke længere spå om. Men vi følger selvfølgelig udviklingen her på Magasinet KBH.