Adèles liv - Kapitel 1 & 2

Guldpalme-vinderen ‘Adèles liv - Kapitel 1 & 2’ er ikke for sarte sjæle. Den er kolossal og simpel på samme tid. En film om kærlighedens lykke og rædsler fortalt så intimt og jordnært at hårene rejser sig. En unik fortælling om livet, leveret så godt at man glemmer, det er fiktion. Det bliver hverken mere fransk eller mere fantastisk.

Den 15-årige Adèle lever det normale liv. Skole, venner, lektier, familie. En verden, hvor piger er vilde med drenge og omvendt. Men en dag møder hun pigen med det blå hår, og hendes forstadsfranske teenageverden bliver ændret for altid. Den ældre kunststuderende Emma vender Adèles liv på hovedet, og trods skolegårdens fordømmende øjne springer kærligheden ud. Den første store kærlighed. Men tiden går, og alt blomstrer ikke evigt i ungdommens have, og voksenlivet begynder at spænde ben.

Helt ekstraordinært blev Guldpalmen ved Cannes Film Festival i år ikke blot givet til instruktøren, men også filmens to hovedskuespillere, Adèle Exarchopoulos og Léa Seydoux. Og det er der en grund til. Instruktør Abdellatif Kechiche har formået at udviske følelsen af fiktion i en sådan grad, at det vitterligt føles som Adèles virkelige liv. Skuespillernes præstationer er så overbevisende, at det får de fleste andre film til at fremstå som skoleteater. Det er helt ned i de små detaljer, som måden der spises på eller akavetheden ved første besøg hos svigerforældrene. Ekstraordinært.

‘Adèles Liv - Kapitel 1 & 2’ er ærkefransk. Hang til udstilling af menneskekroppen, kærligheden og maden er voldsom. Men den er også en fortælling om samfundets klasseskel, som vrider og flår i os alle sammen. Adèle er arbejderklassens pige, men Emma er kulturelitist.

Filmen handler ikke om homoseksualitet, men om kærlighed mellem to mennesker. På nær ét punkt: De ultralange sexscener. To nøgne kroppe vrider sig på sengen, og vi ser ALT. Men hjælper det filmen? Nej, ikke synderligt. Tværtimod. De eneste gange, man føler den 60-årige instruktørens tilstedeværelse, er nemlig, når de to pigers kærlighed bliver kødelig. Der brister illusionen, og ungpigesexen bliver vulgær.

Filmen er simpel, for det er i virkeligheden et ganske ordinært fransk pigeliv, den handler om. Ingen eksplosioner eller sindssyge plot-twists. Men samtidigt kolossal i sin portrættering af kærlighed, smerte og den menneskelige tilstand. En af årets bedste film til både hjertet og hjernen.