pixel

Frygt for monotoni på nyt byggeri på Carlsberg — men fornyelser indendørs

Nyt byggeri med alternative boligformer er på vej i Carlsberg Byen. Arkitekturen møder dog — delvis — kritik på rådhuset.

carlsberg, flaskegade, adept

Midt i Carlsberg Byen har opførelsen af tre nye, store bygninger med i alt 188 nye boliger netop fået det grønne lys.

Lige ved siden af det 80 meter høje 'Vogelius Tårn' vil 96 ungdomsboliger, 48 almindelige familieboliger — og et bofællesskab med yderligere 44 familieboliger — inden så længe begynde at rejse sig fra en grund, der i dag er fyldt med skurvogne til de mange håndværkere i Carlsberg-byen.

Og det er alle boliger i den relativt prisvenlige klasse, der nu er på vej på adressen Flaskegade, der også ligger meget tæt på Bohrs Tårn — det første af Carlsberg Byens i alt ni planlagte højhuse.

Det hele kan flyttes rundt

De tre nye byhuse, der sammen vil udgøre en næsten lukket karré, er tegnet af arkitekterne hos Adept og bliver beklædt med med træfacader i stueetagen og forskellige materialer i lyse farvetoninger på de øvre etager.

Byggeriet vil dermed tale et ganske anderledes formsprog end store dele af den øvrige Carlsbergbyen, der er præget af facader af teglsten i relativt 'tunge', brunrødlige nuancer.

Men om det dermed også bliver et 'let' og velkomment arkitektonisk indslag i området, er er spørgsmål for sig, som vi kommer tilbage til om et øjeblik.

Først tager vi et kig indenfor i de mange boliger, hvor der vil være terrasse, køkken og badeværelse med faste placeringer. Men på de øvrige kvadratmeter vil de kommende beboere selv få mulighed for at vælge, hvor flere af væggene skal stå — og dermed hvor mange rum, de løbende har brug for.

Den fleksible indretning er et forsøg på at imødekomme fremtidens boligmarked. Sammen med seks øvrige boligprojekter rundt om i landet er det kommende hus på Flaskegade støttet af pengetanken Realdanias såkaldte 'Boliglaboratorium' som et eksperimentelt byggeri.

Her har man sammen med byggebranchen sat sig for at gentænke boligindretning, så den stemmer bedre overens med et nutidigt familiemønster — og så den lettere end i en 150-år gammel lejlighed kan ændres over tid, både på den lange og den korte bane.

For eksempel kan en enlig forælder med hjemmeboende delebørn have sammenhængende perioder med alenetid — og andre uger hvor der er børn i hjemmet. Den type forandringer vil man forsøge at indtænke i udformningen af de nye boliger, uden at planerne dog er faste allerede nu. 

Unge og fællesskab

Det nye byggeri på Carlsberg er alment — det vil sige, at huslejen vil være omkostningsbestemt og ikke blive sat af en privat boligudvikler. Der vil være fokus på at skabe fællesskaber i bygningen, og otte af ungdomsboligerne vil være målrettet unge hjemløse med behov for særlig lav husleje.

Derfor er byggeriet også støttet af Indenrigs- og Boligministeriet som et forsøgsbyggeri for et socialt inkluderende ungdomsmiljø.

I snit får familieboligerne et bruttoareal på 81 m2, mens ungdommen på deres 45 m2 må nøjes med godt det halve.

Begge boligtyper kan som udgangspunkt forvente en årlig husleje omkring 1.250 kroner per kvadratmeter, og holder dét stik, skal en kommende, ung beboer altså slippe omkring 4.700 kroner pr. måned for sin 45 m2 lejlighed.

Ungdomsboligerne får eget 'vasketeria' på taget, mens boligfælleskab og familieboliger deles om et væksthus allerøverst.

At smide drivhuse på taget af boligblokke er et trick Adept tidligere har gjort sig bemærket med på deres Habour Houses i Aarhus.

Den 14 år gamle tegnestue har til dagligt til huse på Nørrebro, men har også bredt sig til udlandet og har åbnet et kontor i Hamborg. Og det er ikke første gang, at de omkring 50 ansatte sætter deres præg på Carlsbergbyen. Tidligere har de bidraget med Theodora Hus lige ved elefantporten, og huset blev af det velkendte arkitektur- og designmagasin Dezeen i 2020 nomineret i kategorien 'housing projects' for dets arkitektur.

"Byen bliver for monoton"

Om Adepts nyeste arkitektoniske bidrag til Carlsberg Byen får samme internationale ros er måske mere tvivlsomt.

Til en start viste SF og Alternativet modstand mod det almene boligbyggeris noget ensartede udtryk, da plan og økonomi skulle godkendes politisk på rådhuset. Byggeriet vil have meget lange, ufbrudte facadeforløb til gaden, og der er ikke krav om særlig åbenhed i stueetagen.

Selvom de 11 medlemmer af Københavns Kommunes centrale Teknik- og Miljøudvalg sådan set godt kan stille ændringsforslag, nøjedes de to partier dog i denne omgang med en protokolbemærkning uden videre betydning for projektet.

"Partierne ønsker flere facadedetaljer i byggeriet, for at sikre et byrum, der er rare at være i. Der bygges generelt alt for monotont i København", lød partiernes kommentar.

Netop ensformighed i nye byggerier i København er et kritikpunkt, som politikerne i Teknik- og Miljøudvalget ofte må høre for, men som de sjældent mønstrer et flertal imod, selvom de reelt har det sidste ord i store byggesager.

De seneste par år er der dog begyndt at vise sig lidt flere eksempler på, at politikerne forsøger at påvirke nybyggeriers arkitektur.

Særligt Enhedslisten, SF og — nok mest markant — Alternativet, har gjort sig bemærket ved at stille ændringsforslag til fremlagte byggeplaner for at modvirke monotoni i byens nybyggeri. Men det er indtil videre med små resultater, da det sjældent lykkes at samle flertal.

Tidligere overborgmester Lars Weiss (S) har til Magasinet KBH tidligere forklaret politikernes udgangspunkt:

»Der [...] sidder nogle professionelle arkitekter på projektet, og så skal det ikke være lægmændene — politikerne — der er overdommere på det,« sagde Weiss i 2019. Men siden har man altså kunnet spore en ganske let tendens til, at den holdning måske kunne ændre sig.

For meget alment?

Mens det ikke blev til et ændringsforslag for arkitekturens vedkommende denne gang, kan der dog stadig ske lidt med facaden på Carlsebrg, inden maskinerne går i jorden. Det nu godkendte oplæg indeholder nemlig en bestemmelse om, at "facaderne bearbejdes yderligere" — men der er ikke specificeret nogen krav.

De Konservative havde dog et ændringsforslag klar i ærmet til mødet — men det var om noget helt andet.

De var utilfredse med projektets høje andel af almene boliger i en tid, hvor "mange københavnere ønsker sig en ejerbolig,", som de formulerede det. I stedet foreslog Konservative et nyt udbud kun med ungdomsboliger og ejerboliger til familier. Det forslag blev dog nedstemt af alle øvrige partier.

Det er boligselskabet DFB og domea.dk der står bag det nye, almene boligbyggeri.

I alt opføres der 600 almene boliger i hele Carlsberg Byen. Det senest annoncerede — foruden byggeriet på Flaskegade — får plads til 200 beboere på hjørnet af Ny Carlsberg Vej og Gærtorvet.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling