Indre Vesterbo udset som første "fossilfri zone" i byen

Og nu er Københavns Kommune klar til at tage skridt mod at gøre Indre Vesterbro til byens første nulemissionszone.

Det vil betyde, at kun eldrevne privatbiler må køre i området mellem Hovedbanegården og Enghavevej allerede fra begyndelsen af 2027 — mens erhvervstrafikken får et ekstra år til at omstille sig.

De lokale beboere er dog undtaget fra forbuddet — ligesom politiet, udryknings- og handicapkøretøjer også stadig må benytte sig af en benzin- eller dieselmotor. 

Vesterbro vinder over Nørrebro

Udpegningen af Indre Vesterbro sker efter en større analyse af fire mulige områder, der skulle blive byens første nulemissions-zone : Indre Nørrebro, hele Nørrebro, Indre Vesterbro eller Indre Østerbro.

De fire områder er bl.a. blevet vurderet ud fra den klimamæssige gevinst målt i CO₂, størrelse af zonen, antallet af arbejdspladser, og hvor stor en omkørsel, etablering af zonen vil medføre for dem uden elbiler.

Og samlet set er Indre Vesterbro faktisk kun det næstbedste valg, konkluderer Teknik- og Miljøforvaltningen på Københavns Rådhus.

For hvis man alene ser på klimaforbedringer — hvilket er den grundlæggende intention med zonerne — så ville det være mere effektivt at vælge hele Nørrebro. Den zone er nemlig størst målt i både areal og i CO₂-udledning.

Men alligevel er det altså nu lagt frem til politikerne, at det er Indre Vesterbro der skal gå den nye fremtid i møde.

12 mio. i samfundsbesparelse

Valget af Indre Vesterbro vil reducere CO₂-udledningen i byen med 17.400 tons årligt — og samtidig skabe en samfundsøkonomisk værdi på 12 mio. kr. i form af bedre miljø, konkluderer analysen.

At vælge hele Nørrebro i stedet ville spare godt 20% mere CO₂ — men "prisen" vil være, at der hver dag vil ske 33.000 kilometers omvejskørsel af de fossile biler, der ikke må køre ind i zonen. Vælger man i stedet Indre Vesterbro, vil der kun være behov for omkring 10.000 kilometers ekstra kørsel, lyder det.

Og netop den mindre omkørsel er grunden til, at valget er faldet på Indre Vesterbro — ikke mindst fordi det er mere sandsynligt, at Miljøstyrelsen godkender dén løsning. Miljøstyrelsen tillader nemlig ikke at etablere zoner, der udgør større barrierer for trafikafviklingen.

Det er kun muligt at skabe én enkelt zone i en kommune — og det er ikke muligt bare at lave en zone, der dækker hele kommunen. Der skal altså være tale om et begrænset område, der generer mindst muligt. 

Om tre år vil der så blive evalueret på effekten af zonerne i de danske byer, der har indført dem — og herefter kan lovgivningen blive rettet til, f.eks. i form af at tillade flere zoner.   

Flere vil vælge grøn transport

I dag kører cirka 17% af Danmarks personbiler på elektricitet, mens tallet for varevogne blot er 9%.

Når zonen indføres i 2027, vil de tal være vokset til henholdsvis 26% og 17%, og de biler vil altså ikke blive påvirket af den nye zone. Det beregner COWI, som har stået for analysen.

Men det betyder samtidig, at tre ud af fire privatbiler stadig vil køre på fossile brændstoffer, når zonen træder i kraft — og de vil altså være udelukket fra området, med mindre de er ejet af en person med bopæl i det.

Analysen viser samtidig, at en nulemissions-zone — uanset hvilken man vælger — vil øge incitamentet til at udskifte sin benzin- eller dieselbil med en elbil, eller helt at skifte til kollektiv transport eller cykel.

Dét skifte forventer man vil være mest markant, hvis man vælger Indre Vesterbro eller Hele Nørrebro som den kommende zone.

Parkering rammes

Hvis man ikke sadler om til elbil eller cykel, vil man altså blive tvunget til at køre udenom eller at stille bilen ved zonegrænsen.

Og det kan bliver en udfordring, som det ser ud lige nu. Der er nemlig ikke nok parkeringspladser til at imødekomme den forventede, øgede efterspørgsel, når analysen frem til — og det gælder for alle af de fire zoner.

Til gengæld er zonerne defineret ud fra et krav om, at det skal være nemt at bruge den offentlige transport i stedet. For de fleste arealer inde i zonerne er der mindre end 500 meter i fugleflugtslinje til nærmeste S-tog eller metro.

Etablering og drift til 15 mio.

Hvis politikerne på mandag godkender Indre Vesterbro som byens første nulemissions-zone, vil forslaget blive sendt i otte ugers høring hos både byens beboere og i Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen kan nedlægge veto, hvis de vurderer, at zonen strider mod overordnede samfundsmæssige interesser — eller medfører uforholdsmæssig øget omvejskørsel.

Den endelige beslutning skal herefter træffes af Borgerrepræsentationen, men den forudsætter også, at der til september afsættes penge til at gennemføre projektet i byens budget for 2026.

Det foreløbige esitmat lyder, at der skal findes op mod 15 mio. kr. til etablering og drift, men det beløb vil blive udspecificeret senere.