Bad Moms

Det er ikke nemt at være kvinde. Det er ikke nemt at være mor. Det er ikke nemt for nogen. Men derfor kan det faktisk godt være ret sjovt at se som film.

Amy (Mila Kunis), en hårdtarbejdende mor til to, haster gennem hver eneste dag. Konstant i tidsnød, underskud og alligevel i stand til at nå det hele og leve op til de mange (usagte) krav til moderne moderskab. Indtil den dag, hun får nok og siger fra overfor skolens dronning, den bitchy Gwendolyn (Christina Applegate). Hun begynder et oprør, indleder nye venskaber med den museagtige speltmor Kiki (Kristen Bell) og den teenagtige enlige mor Carla (Kathryn Hahn).

Denne komedie er på den ene side fuldstændig efter bogen, og på den anden side ret forfriskende. De forskellige vendepunkter i plottet falder som på klokkeslæt, vore heltinder kommer forvandlede ud på den anden side. Der bandes, gramses og der er pinlige optrin nok til at latteren ruller helt nede fra maven. Der er skønne cameos og gode indsatser i birollerne. Så langt, så godt.

Men det er ikke lagkagekomedie det hele. Selvfølgelig er der følelser og alvor, der giver filmen en bittersødme, der ikke er til at komme udenom, desværre. De helt reelle problemer (skilsmisser, chefer fra helvede, krav med krav på og sure børn) både sænker filmens tempo og virker postulerende. Som om instruktørparret (mændene bag 'Tømmermænd’-serien) tænker, at der må den slags til, hvis det skal appellere til damerne, men ikke ved, hvad de skal gøre ved det. Alvoren bliver serveret i så store bidder, at de lægger sig klægt ovenpå latteren som en alt for tung cheesecake. Kvinderne får ikke lov til at platte helt igennem eller bare være latterlige mennesker med egen skæv værdighed. Über-moderdyret Gwendolyn burde have fået mere tid og tyngde.

De hylemorsomme montager og sandhederne fra skønne og beske Carla, der i forvejen er en Bad Milf, får dog skyllet det sentimentale ned med en Breezer og en bredside.  Men man kunne godt ønske, d'herrer og damer havde satset mere entydigt på komikken. For livet som mor er ved den søde speltgrød ret latterligt til tider. Det er åndssvagt og åndssvagt hårdt. Og vi med møgunger behøver ikke blive mindet om at vi vil gøre alt for dem. Vi gør det jo ikke alene.

For hvor er fædrene? Mest fraværende. Som ofte i virkeligheden er det kun mødrene, der går op i kagekonkurrencer og som kører forældreengagementet op i en spids. Mændene hér er enten vatpikke, vamle eller væk. Og det er en skam.

Men skidt med det. Pjæk fra jobbet, gå i biffen og se 'Bad Moms' i stedet med en veninde, drik noget vin og få et godt grin. Og luft en stor, fed finger til andres forventninger om Blomsterberg-niveau, når det kommer til kager og præstationer.