pixel

Bellevue har lagt sig ud

Der er blevet mere plads i det fornyede Bellevue Strandbad, der atter emmer af Arne Jacobsen.

kbh magasin

Fakta

Fornyelse af Bellevue Strandbad

Bellevue er blevet udvidet og har fået renoveret sine fredede bygninger og konstruktioner.

Bellevue Strandbad er tegnet af Arne Jacobsen i 1931 og ejes i dag af staten sammen med Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Frederiksberg Kommuner gennem interessentselskabet I/S Bellevue.

Fornyelsem er udtænkt af Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma, kendt for Amager Strandpark.

Oppe nordpå, langt ude ad Strandvejen – forbi Knud Rasmussen og lige inden Dyrehaven – ligger Bellevue Strandbad og forener hav, skov og by i en drøm af et tidligt dansk funktionalistisk anlæg, som kun en ung, idealistisk Arne Jacobsen kunne have begået det tilbage i 1930’erne. Og hans vision står nu klarere og hvidere end længe, efter at Hovedstadens mest berømte strand har fået et gennemgribende ansigtsløft.

Gravkøerne har trillet rundt på den aflukkede strand hele forsommeren og har blandt andet omrokeret 24.000 kubikmeter sand, der er hentet fra vandet ud for Helsingør og sejlet til Bellevue for at gøre stranden mellem 12 og 20 meter bredere.

I slutningen af juni kunne utålmodige badegæster, dykkere, kajakroere, beachvolleyspillere og surfere endelig rykke ind igen med deres badedyr eller andet foretrukkent grej og nyde synet af Arne Jacobsens ikoniske livreddertårne, der efter års forfald – og til sidst fravær – atter agerer blikfang på strandbadets hæderspladser.

bent_l_bellevue_magkbh_01_.jpg

Glatte sten er væk

Kanten med stensætningerne, der lå som en besværlig grænse mellem stranden og vandet, er nu fjernet, så du kan gå direkte ud i vandet uden at skulle klatre ned på glatte sten.

Også høfderne er væk – de aflange trækonstruktioner, der gik vinkelret på kystlinjen for at mindske erosionen af kysten og stabilisere den brede strand. I stedet er der bygget tre såkaldte forlande i beton, der er en mere hensigtsmæssig måde at beskytte kysten på, og som også rager ud i vandet til glæde for vinterbadere og kajakroere.

Forlandene er udstyret med LED-belysning og enkle bænke og badebroer i træ. Det hele er meget æstetisk på den skandinaviske måde i Øresunds typiske farver: hvidt, gråt, blåt og grønt, og strandekspert-arkitekterne Hasløv & Kjærsgaard har taget gennemgribende hensyn til Arne Jacobsens design i renoveringen af Bellevue.

Ikke mindst er de tre blåstribede livreddertårne efter en kærlig behandling altså tilbage, hvor de har stået på deres respektive høfder i mere end 80 år. Nu er deres høje hvide pæle blot plantet på de nye forlande.

bent_l_bellevue_magkbh_02_.jpg

Hvor Arne hang ud

Livreddertårnene er dog kun til pynt nu til dags, og stigen op til selve tårnet er fjernet, forklarer det solbrune unge livredderpar, der er på arbejde, da magKBH kommer forbi. De har deres eget livredderskur i en hvid, let tilspidset firkant, der står lidt klodset i sandet. Den har TrygFonden modstræbende ladet male hvid af respekt for Arne Jacobsens hvide look i stedet for de sædvanlige rød-stribede livredderskure, der står på andre strande rundt om i landet.

Det fortæller en fast bruger af stranden, Bo Benthin, som magKBH også falder i snak med på slentreturen langs vandet. Bo inviterer ind og viser rundt i kajakklubbens lokaler, som er blevet nyistandsat i forbindelse med ombygningen. Det er en usædvanlig bygning, der i sig selv ligner et skib med kahyt og ræling udenom. Ude fra vandet ligner det på en prik et skib, og Bellavista i baggrunden ligner endnu større skibe i det fjerne, forklarer Bo.

”Dér sad Arne Jacobsen faktisk og holdt møder og arbejdede, da han tegnede Bellavista,” siger han og peger på nogle bænke uden for det lille klublokale.

bent_l_bellevue_magkbh_04_.jpg

Is er sundt

Ved siden af kajaklokalerne ligger omklædningskabiner på rad og række, opdelt i herre- og dameafsnit og med indbygget brus. De blev i sin tid tilføjet, efter områdets beboere havde klaget over den synlige nøgenhed på den nye strand og udbedte sig passende afskærmning.

Kabinerne er udført i jernbeton og er naturligvis helt hvide og med hvide klinker i bruseren – dog med et strejf af gustengul. De meget medtagne kabiner er nemlig endnu ikke istandsat, og det er heller ikke besluttet præcis, hvad de skal bruges til, men planen er en blanding af kommercielle og foreningsbaserede anvendelser.

Det var oprindeligt to entreprenante margarinefabrikanter med ambitioner om at fremme issalget, der fik idéen om et badeanlæg netop her og fik overtalt Gentofte Kommune. Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence, som den dengang nyuddannede Arne Jacobsen vandt med sin storslåede funktionalistiske vision om et komplet anlæg, der også omfattede boliger, butikker og teater. Selv iskiosker, billetter, sæsonkort og isemballage stod Arne Jacobsen for, så intet blev overladt til tilfældet i Den hvide by ved Sundet.

Dengang i 1930’erne var badekultur og friluftsliv på dagsordenen som en del af idealet om sundhed og renlighed, og det hvide, rene look var lige i tråd med tidsånden – ligesom issalget angiveligt var uproblematisk at forene med sundhedsidealet.

bent_l_bellevue_magkbh_05_.jpg

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

Vi hopper lige til sagen: På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer pr. 7. juni 2019 adgang til langt størstedelen vores indhold.

Vi kan kun overleve med støtte fra vores læsere.

Hvis du har glæde af Magasinet KBH, så håber vi meget, at du vil blive medlem. Medlemskaber starter ved kun 29 kroner om måneden, men de gør hele forskellen for os, og giver adgang for dig.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

relaterede
visioner

læservision
Valby
Klubber og foreninger i Valby Idrætspark har en ambitiøs vision om at lave området til en hel idrætsby.
tegnestuevision
København
Byens parkeringspladser udnyttet til midlertidige studieboliger – uden at fjerne bilerne.

seneste
byens rum