pixel

Blomsterbiks for viderekommende

Botanisk Haves hemmelige blomsterbutik er flyttet og ikke så hemmelig længere.

kbh magasin

Fakta

Botanisk Haves Butik

Gothersgade 128, Kbh K

Åbningstider:
April til oktober, alle dage klokken 10 til 17.

Oktober til april, alle dage klokken 10 til 15.30, lukket mandag.

Øjnene flakker i blomsterbutikkens mange detaljer. Skæve planter, der dufter og vokser i reagensglas, store stauder, der mangler et hjem, pynt i alle afskygninger og finurlige frø lige til at plante i altankassen. Blandet med gammelt interiør i en lille bygning, hvor Botanisk Haves portner engang, for længe siden, boede med hele hans familie.

Efter mere end 20 år er Botanisk Haves Butik flyttet fra det skjulte til den gamle portnerbygning ved indgangen fra Nørreport. Og selvom butikken med et udvalg af sæsonens farvestrålende herligheder er spækket med gaveideer til enhver værtinde, er butikken ikke en hvilken som helst blomsterbiks.

Til mange af de sjældne og krævende planter følger en udførlig pasningsvejledning og information om plantens botanik- og kulturhistorie med i prisen. Og er udvalget ikke tilfredsstillende, sætter medarbejdere jagten ind efter netop den plante, man skulle begære.

botanisk_haves_butik_5.jpgbotanisk_haves_butik_6.jpg

En særlig stemning

”Kunderne er lidt forkælede her. De er vandt til at slå en sludder af og forventer lige lidt mere”, fortæller Lene B. Pedersen-Nyskov, som er daglig leder af butikken.

Den yndige butik skiller sig ud på ekspertisen, men i allerhøjeste grad også med sin helt særlige stemning. Både stamkunder, plantesamlere og almindelige blomsterglade kigger forbi, mens mKBH er på besøg, og kunderne spørger, sludrer og leder efter vækster med beskrivelser, kun en rigtig plantekender kan forstå.

Butikkens nye placering gør den til en levende bybutik med det pulserende virvar i baggrunden og havens levende rolighed i forgrunden, fyldt op med planter man ikke vidste man manglede... eller vidste fandtes.

botanisk_haves_butik_2.jpgbotanisk_haves_butik_4.jpg

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling