Gammel tændstik­fabrik bliver til boliger på Frederiksberg

Selv om den ikke ser ud af meget, har den haft mange funktioner siden opførelsen i 1800-tallet. Blandt andet som tændstikfabrik, maskinsnedkeri, listefabrik — og i dag huser bygningen en emballageproducent.

Men husets industritid ser ud til at være overstået. Ejeren har nemlig sendt en ansøgning afsted til Frederiksberg Kommune om at få lov til at rive bygningen ned.

I stedet drømmer ejeren om at opføre en ny bygning med 26 lejligheder — fordelt på knap 2.200 kvadratmeter. Bygningen vil desuden rumme erhverv i stueetagen, en tagterrasse og en parkeringskælder.

Den nuværende bygning i 2½ etage med mindre tilbygninger i form af skure og garager fremstår ’generelt slidte og forsømte’, fremgår det af projektbeskrivelsen. Og det er altså derfor, at den — sandsynligvis — må lade livet.

Nybyggeri: Nutid møder tradition

På de foreløbige tegninger kan man se en bygning på seks etager, der — helt modsat i dag — vil komme til at flugte med nabobygningerne og skabe en mere sammenhængende facade. Den vil dermed komme til at ’lukke’ hullet i karréen.

Det er AART Arkitekter, der skitseret fremtiden for nybyggeriet, der sigter efter en ”nutidig fortolkning af områdets traditionelle facader”, som det står beskrevet i projektet.

Det traditionelle udtryk kan man se både på facaden og proportionerne af bygningen. Lige som nabobygningerne har den nye ejendom fået en høj stuetage med plads til erhvervslokaler og store vinduer. Og indgangen bliver — ligesom ved naboerne — fremhævet med indgraveringer rundt om døren, og så bliver den trukket lidt tilbage fra resten af facaden.

Men der er også et element, der stikker ud — bogstavelig talt. De midterste etager får karnapper, der skal skabe noget variation og dybde i facaden, som man ikke ser på nabobygningerne.

Hos de ældre nabobygninger vil man kunne spotte en høj detaljeringsgrad rundt om vinduerne med blandt andet blomsterdekorationer. Og på den nye bygning vil man også fremhæve vinduerne — men her bliver det gjort med rammer i lyst træ, der skal give bygningen et mere moderne udtryk.

Tagetagen er tilbagetrukket ved hvert andet vindue med mindre terrasser, hvilket yderligere skal skabe noget dynamik i facaden. Allerøverst er der en tagterrasse, hvor der er gjort plads til beplantning.

Blot 7 af 9

I området finder man i dag både bygninger i røde mursten og lysere udgaver, der er beklædt med sandfarvet puds. Til den nye bygning har AART valgt en facade, der minder mest om det sidstnævnte — arkitekterne vil bruge sandsten og genbrugstegl i varme nuancer.

Fra lejlighederne, der varierer i størrelse fra 2- til 4-værelser, har man også adgang til en grøn gårdhave.

Den skal rumme både beplantning, legeplads og opholdsområder — hvilket vil være et mærkbart skifte i forhold til i dag, hvor grunden ingen beplantning har.

Frederiksberg Kommunes embedsværk er positivt stemte over for idéen om et det nye byggeri. Den eksisterende bygning har blot en bevaringsværdi på 7 på SAVE-skalaen, der går fra 1 til 9 — hvor 1 er højest. Dermed har den 'lav bevaringsværdi'.

Samtidig rammer projektet ind i kommunens ønsker om nye boliger og erhvervslokaler — og ”et arkitektonisk gennemarbejdet projekt, der passer ind”. Det vil altså på flere måder være et byggeri, der ”giver noget tilbage til byen”, vurderer forvaltningen.

Byggeriet har også været oppe at vende hos politikerne i Klima-, Plan- og Boligudvalget, der i første omgang har valgt at tage på et lille besøg på adressen, før de xenere beslutter sig, om de vil erklære sig enige med embedsværket.