pixel

Byggeriet af Naturhistorisk Museum skrider frem

Naturhistorisk Museums markante nye bygning i Botanisk Have kan efter planen indvies næste år. Mens vi venter i spænding, giver billeder fra byggepladsen et indblik.

Naturhistorisk Museum, byggeplads, beton

Med flyvende hvalskeletter i en 23 meter høj glaskuppel bliver Københavns nye Naturhistoriske Museum en af byens mest markante nybyggerier.

Alligevel bliver en væsentlig del af det nye museum ikke placeret over, men under jorden, hvor den største del af udstillingen får plads. 

Dét har stillet store krav til byggepladsens indretning og arbejdets udførelse — en opgave, der bestemt ikke blev mindre kompliceret af, at flere af museets underjordiske betonvægge tilmed ikke er vinkelrette, men har kunstfærdige krumninger, der skal styrke oplevelsen af at bevæge sig rundt i et indre dyb.

Lette betonforme hjalp

De krumme flader har gjort forskallingen af væggene — altså den form, betonen støbes i — til lidt af et kunststykke på den begrænsede plads.

Her var det især vigtigt for entreprenøren bag projektet, Per Aarsleff A/S, at formene til de usædvanlige betonstøb blev bygget korrekt og kunne holdt formen — noget der ikke nødvendigvis er så ligetil, når kurverne bliver bløde, og byggepladsen er trang.

Den tyske leverandør PERI — der stod for at lave formene til betonstøbningen — formede dem derfor hjemmefra på egen fabrik og leverede dem på byggepladsen, efterhånden som der blev behov for dem. Her kunne de så sættes på plads, og betonen kunne hældes direkte i. 

Med en samlet vægt på under 25 kg kunne formene tilmed opsættes uden hjælp fra tungere maskineri, hvilket har frigjort arbejdskraft, som i stedet kunne bruges andre steder på byggepladsen. 

På en trang, men kompliceret, byggeplads hjælper det med nye løsninger på klassiske udfordringer.

23 meter høj glaskuppel

I dag kan museets store, visuelle trækplaster, Oceansalen, ses tydeligt fra Sølvgade. Den 23 meter høje kuppel, som består af godt 48 tons stål og 1.600 mindre glasruder, opføres midt i gårdrummet af det gamle byggeri mod Sølvgade.

Foruden i glaskuplen og i den underjordiske del vil museet blive placeret i de to eksisterende, rødstenede bygninger fra slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet — nemlig det eksisterende Geologiske Museum ved Øster Voldgade og Sølvtorvskomplekset ved Øster Farimagsgade.

De to bygninger kobles sammen via museets nye, underjordiske gange, som med bølgende tage er inspireret af mineralaflejringer fra istidens smeltevand.

Samlet vil den imponerende samling af knogler, meteoritter, planter og fossiler stryge direkte ind blandt verdens ti største naturhistoriske samlinger — og museet ventes sammen med Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst, at indtage en plads som et byens tre mest besøgte museer.

Har været længe undervejs

Planerne om at slå Zoologisk Museum og Geologisk Museum sammen til et ægte supermuseum i Botanisk Have har mange år på bagen. 

Visionen opstod allerede i 2004, men fik først ben at gå på fem år senere, hvor de første visualiseringer af arkitekt Claus Pryds' vision dukkede op.

Det var en vision, der tre år senere blev videreudviklet af tegnestuen Lundgaard og Tranberg, da den vandt en international arkitektkonkurrence for det nye museum.

Det er en tegnestue, der efterhånden har sat et solidt aftryk på hovedstadens bygningsarv med både Tietgenkollegiet, Skuespilhuset, SEB Bank, Axel Towers og grunddesignet for de syv tårne på Postgrunden i porteføljen.

Siden blev byggeriets planlagte start udskudt igen og igen, hvilket blandt andet skyldtes økonomiske problemer med at få de planlagte fondsdoneringer til at dække det komplekse arbejde. 

Af samme grund er budgettet undervejs beskåret med en tredjedel, hvilket har medført visse nedskaleringer af det planlagte byggeri. 

Også staten og Københavns Universitet har postet penge i det komplicerede projekt, som samlet beløber sig til små 1,2 milliarder kroner.

Donationerne kommer ellers fra Villum Fonden, Det Obelske Familiefond, Novo Nordisk Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og endelig AP Møller Fonden, som særskilt har doneret 166 mio. kroner til museets permanente udstilling om Jordens 4,5 milliarder år lange historie. 

Så længe går der heldigvis ikke, før man kan studere sten og dyr i Naturhistorisk Museum. Efter små tyve års tilløb ventes hele byggeriet indviet næste år.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling