Lokale bakker op om fossilfri zone på Vesterbro

Det kan man også læse i de 766 svar, der er tikket ind i løbet af den otte uger lange høring, der har været i forbindelse med at etablere den såkaldte ’nulemissionszone’ på Indre Vesterbro.

Forslaget går i al sin enkelhed ud på at skabe en hverdag med mindre bilos i en zone, der strækker sig fra Enghavevej til Hovedbanegården.

Med nogle få undtagelser vil det blive ulovligt at køre privatbiler drevet af benzin eller diesel ind i området.

"Stupidt" og "ekskluderende" kunne vi for et par måneder siden fortælle, var nogle af reaktionerne på planen.

Men hos de lokale selv er man faktisk ganske positiv over for de kommende begrænsninger.

De to berørte lokaludvalg — Kongens Enghave og Vesterbro — har også være med i høringen, og hos Vesterbro Lokaludvalg bemærker man, at det i stigende grad allerede er elbiler, der kører rundt og parkerer på Vesterbro.

Udvalget støtter ’den grønne dagsorden’ og bakker generelt op om elektrificeringen af biltrafikken, så man kan forbedre luftkvaliteten i bydelen, lyder det.

Det bliver ekkoet af Kongens Enghave Lokaludvalg, der skriver, at udvalget ’finder det spændende’ med et forsøg med en nulemissionszone på Indre Vesterbro.

Parkeringsrod i randområderne

Der er dog også nogle men'er.

Begge lokaludvalg nævner en bekymring for, at der kan komme parkeringsproblemer. Den nye zone kan skabe et pres på parkeringen i randområderne, mener man.

Og hos Vesterbro Lokaludvalg ser man gerne, at forslaget bliver yderligere "styrket", så effekten kan blive endnu større — og luften derfor endnu renere på Indre Vesterbro. Man er dog også bekymret for gener i form af f.eks. "forringet taxadækning".

Men generelt er der altså klar opbakning fra lokaludvalgene.

Beboerne er da også selv undtaget for fossil-friheden. Med andre ord: De lokale kan fortsat køre deres benzin- og dieselbiler til bopælen. Det er kun gæster til området, der enten må parkere i randområderne — eller cykle, gå eller tage bus eller metro, selvfølgelig.

Blandt de enkelte beboere — der også har kunnet deltage i høringen — er der dog alligevel delte meninger.

For nogle er klima, trængsel eller luftforurening ikke gode nok argumenter for at smide benzin- og dieselbilerne på porten.

Bekymringerne går blandt andet på, at nogle beboere vil blive presset ud af området.

En af de lokale formulerer det således i et høringssvar:

”Forslaget af en tydelig social slagside. Elbiler er fortsat markant dyrere end konventionelle biler, og en nulemissionszone risikerer derfor at favorisere borgere med højere indkomster, mens andre udelukkes — også selvom de kører i relativt nye og miljøgodkendte benzinbiler.”

Der er også flere, som nævner de ældre, der har behov for hjælp udefra — familie, venner eller sundhedspersonale, som kører dem fra A til B i hverdagen. Og taxa-problematikken går igen hos de lokale selv.

Nogle børnefamilier føler sig også truffet af forslaget, da zonen forventes at skabe et øget trafikpres ved skolerne omkring den yderste del af Vesterbrogade og omkring Enghaveparken. Det vil også blive mere besværligt for familiemedlemmer, der ”kommer langvejs fra” at komme på besøg, skriver flere lokale.

Foruden børnefamilierne og de ældre vil forslaget også ramme virksomhederne, argumenterer brancheorganisationen Dansk Erhverv, der i et langt høringssvar også har blandet sig i debatten.

Dansk Erhverv er ikke imod den nye zone, men opfordrer til at de mange virksomheder får længere tid til at omstille sig til de nye krav, da det kræver en ”betydelig investering og ændring i den daglige drift”, skriver organisationen.

Gælder fra 2028

Hvis zonen på Indre Vesterbro som forventet bliver endeligt godkendt vil den gælde fra starten af 2028 for privatbiler — og fra midten af 2029 for erhvervskøretøjer.

Den offentlige høring er nu slut, og forslaget skal til godkendelse hos Miljøstyrelsen, før Borgerrepræsentationen på Københavns Rådhus kan vedtage zonen.

Bliver den en realitet, vil København slutte sig til flere europæiske byer, der allerede har indført lignende zoner.

Områder uden "fossile biler" er nemlig langt fra en ny opfindelse.

Byer som London, Amsterdam og Paris har allerede indført dem — og også vores nordiske naboer i Stockholm forbød fra sidste år diesel- og benzinbiler i dele af centrum.

I Danmark blev det først en reel mulighed for et år siden, da Folketinget stemte en ny lov igennem, der giver landets kommuner mulighed for at indføre nulemissionszonerne — i første gang som forsøg.

Indtil videre har der ikke været jubelbrøl fra kommunerne, men ud over København har også Aarhus vist interesse for at lukke sit centrum for benzin og diesel.

En rundspørge foretaget af nichemediet MobilityWatch i 2024 viste dog, at kun fire kommuner forventer at etablere sådan en zone inden 2030.

EU har i mellemtiden opgivet sit mål om et totalt forbud mod salg af nye, fossile biler fra 2035 — og har nu kurs mod et lidt reduceret mål, hvor "kun" 90% af alle biler produceret fra 2035 skal være uden emission.