pixel

Copenhagen Summer Dance 2015

  • Dansk Danseteater
  • 5.04

Fakta

MODERNE DANS
10. - 16. august 2015

Dansk Danseteater i Københavns Politigård

Foto: Henrik Stenberg

Den blå himmel brager over et fyldt Politigården. Sensommeren har omsider indtaget København. Og med varmens endelige kommen, åbner Dansk Danseteater dørene for årets Copenhagen Summer Dance med dansere fra hele verden – og med hver deres enestående fortælling i vente.

Bassen dundrer i brystet, imens de kønsløse kroppe i hvide dragter kaster sig rundt på scenen som magneter i en evig limbo af frastødning og tiltrækning. Tempoet skifter fra slow motion til kraftfulde fysiske udbasuneringer. Det går fra værende statiske til bløde kroppe. Det er medrivende og æstetisk. Og humoristisk, når to potente mænd træder op på scenen og forsøger at diktere de to sci-fi figurers energiske koreografi, uden held.

Undervejs i danseforestillingen bliver jeg, i kraft af de forskellige små mundrette bidder af dans, sendt på raketfart igennem mit følelsesregister. Det ene øjeblik er det umuligt at holde tårerne tilbage under den gribende ballet ’Accordion Stories’, det andet er jeg tryllebundet af den erotiske energi der vokser imellem flamencodanserinden Selene Muñoz og perkussionist Stephan Jarl. Sidstnævnte er aftenens absolutte højdepunkt.

Og netop højdepunktet er svært at overgå og lader derfor få sekvenser stå lidt i baggrunden i støvet af Muñoz’ maniske hæle og det levende lydbillede som Jarl leverer med sjælden indlevelse.

Jeg bør dog understrege at det var enkelte gange jeg følte, at intensiteten dalede. Copenhagen Summer Dance leverede igen i år en vidunderlig, levende og intens danseoplevelse i særklasse.

seneste
scene

Hammer
4.02

Operaen
Maria
4.02

CPH Stage
Aquasonic
5.04

CPH Stage
Peeping Tom-Triptych
6

Østre Gasværk
The World of John Neumeier
6

Tivolis Koncertsal

seneste
film

The Bikeriders
3

Jeff Nichols
Kinds of Kindness
4.02

Yorgos Lanthimos
Cinema Made in Italy 2024
4.02

Grand Teatret
Wicked Little Letters
3

Thea Sharrock
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling